Læsetid: 4 min.

Historien om en planlagt tilsløring

26. januar 1998

Det er ikke et tilfælde, at der hersker forvirring om opfølgning af Færø-sagen. Det er en konsekvens af den særlige undersøgelseform, som regeringen og konservative enedes om

FÆRØSAGEN
Det er ikke tilfældigt, at der forud for Folketingets færø-debat på tirsdag hersker betydelig usikkerhed om, hvordan og hvem, der skal følge Grønborg-rapporten om den færøske banksag op.
Et flertal i Folketinget valgte i 1995 helt bevidst at afskære undersøgelseskommissionen fra at vejlede Folketinget om opfølgningen af kommissionens rapport. Flertallet forhindrede Grønborg og hans medundersøgere i at give deres vurdering af, om det vil være muligt at gøre et ansvar gældende mod politikere eller embedsmænd. Det gjorde flertallet ved den måde, det udformede Grønborgs arbejdsopgave på, også kaldet 'kommissoriet'.
Det er i skarp modsætning til Tamilsagen. Her havde højesteretsdommer Mogens Hornslet i sit kommissorium udtrykkeligt til opgave at undersøge "om nogen i offentlig tjeneste eller hverv under sagsbehandlingen har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at et retligt ansvar søges gennemført."
Tilsvarende formuleringer er - med vekslende klarhed hvad angår bedømmelsen af ministrenes ansvar - indgået i kommissoriet for de 15 andre dommerledede undersøgelser, der er foretaget i skandalesager mellem 1980 og 1993.

Utilpas efter Hornslet
Men det var netop Hornslets 1993-rapport i Tamil-sagen, der i 1995 havde gjort folketingspolitikerne - især de konservative, men også socialdemokraterne - utilpasse, ikke alene ved at skulle modtage vejledning om den juridiske bedømmelse, men også ved at lade en undersøgelse lede af en dommer og ved at lade den foregå i offentlighed.
Da Folketinget i maj 1995 behandlede forslaget om undersøgelsen af den færøske banksag, var de konservatives ordfører tidligere industriminister Anne Birgitte Lundholt. Som ansvarlig for rigets bankvæsen måtte hun også være i søgelyset for en undersøgelseskommission.
Under debatten slog Lundholt til lyd for en parole om "Aldrig mere en dommerundersøgelse." Hun talte om "dommer Hornslets medieshow" og henviste til en dommerundersøgelses "mangel på retsikkerhed". Her sigtede hun til, hvad især hendes nære partifælle Hans Engell havde gjort gældende efter Tamilrapporten: At en dommerledet undersøgelse har "domsvirkning", fordi dommerens deltagelse giver offentligheden det indtryk, at det en egentlig straffedom, der afsiges og ikke - som det faktisk er tilfældet - en foreløbig undersøgelse. Tilsvarende havde Engell raset mod, at undersøgelser skulle foregå for åbne døre som i Tamilsagen. Han kaldte det "gabestoksvirkningen", at politikere og embedsmænds forklaringer løbende blev gengivet i medierne.

Pontoppidans brev
I Spar Nord-sagen, som fulgte efter Tamilrapporten, havde højesteretspræsident Pontoppidan i november 1993 skrevet til Folketinget og foreslået, at undersøgelseskommissioner og dommeres deltagelse blev taget op til udvalgsbehandling. Pontoppidans brev skyldtes formentlig, at Folketinget i Spar Nord-sagen var ved at lave en dommerundersøgelse af noget, der i virkeligheden var mest egnet til et privat søgsmål ved de almindelige domstole: Nemlig om skatteministeriet havde givet banken et bindende tilsagn om skattefradrag.
Pontoppidans brev blev af Nyrup-regeringen og de konservative udlagt som en generel afstandtagen fra dommerundersøgelser, og tidligere ombudsmand Nordskov-Nielsen blev gjort til formand for et udvalg til at se på undersøgelsesformen i fremtidige 'skandalesager'. Da Folketinget i 1995 drøftede en undersøgelse af Færø-sagen, havde Nordskov-udvalget endnu ikke afgivet sin indstilling. Det banede vej for et forlig mellem Nyrup-regeringen og de konservative om den særlov, der har været grundlaget for Grønborgs undersøgelse.

Markant afvigelse
Særloven afveg markant fra, hvad der er retsplejelovens almindelige regler om undersøgelser:
nUndersøgelsen blev ikke ledet af en dommer, men af en advokat.
nUndersøgelsen foregik bag lukkede døre.
Herudover blev blev kommissoriet udformet, så undersøgerne skulle holde sig fra at give deres bedømmelse af sagens juridiske spørgsmål. Det skete ved den drilske ordlyd: "Undersøgelsen skal give grundlag for, at det efterfølgende (vor fremhævelse, red.) kan vurderes, om der kan gøres et retligt ansvar gældende over for involverede myndigheder, virksomheder og personer."
Med disse afvigelser fra de normale regler valgte regeringen og de konservative at overhøre det færøske lagting, der ønskede en dommerledet, åben undersøgelse med en retlig vurdering af mulige fejl og forsømmelser.
Til gengæld sikrede regeringen og de konservative et folketingsflertal den friest mulige hånd i Færøsagens videre behandling: Havde der foreligget en dommerledet undersøgelses ord for, at der fra navngivne ministres eller embedsmænds side muligvis forelå fejl eller forsømmelser, ville det politiske manøvrerum være meget mindre. Det ville det også have været, hvis befolkningen løbende havde kunnet følge med i undersøgelsens afdækninger i stedet for at få det hele præsenteret som én uoverskuelig rapport.

FAKTA
Den lille forskel

*Kommissoriet for Tamil-undersøgelsen:
"At gennemføre en undersøgelse og beslutningsprocessen og administrationen i forbindelse med behandlingen af sagerne om familiesammenføring for flygtninge fra Sri Lanka.
I undersøgelsen skal indgå, om nogen i offentlig tjeneste eller hverv under sagsbehandlingen har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser, som kan give anledning til, at et retligt ansvar søges gennemført."

*Kommissoriet for Færø-undersøgelsen:
"At undersøge og klarlægge det samlede begivenhedsforløb i forbindelse med de initiativer, der fra 1992 blev taget for at redde Sjóvinnubanken og Færøyabanken fra økonomisk sammenbrud og frem til sammenlægningen af bankerne i 1994 (...)
Undersøgelsen skal give grundlag for, at det efterfølgende kan vurderes, om der kan gøres et retligt ansvar gældende over for involverede myndigheder, virksomheder og personer."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her