Læsetid: 3 min.

Højskolelov trænger til modernisering

17. januar 1998

Politisk modstand mod radikalt forslag om, at højskolerne skal være kompetencegivende

Selv arvesølv kan trænge til en gang Silvo.
Det fastslog undervisningsminister Ole Vig Jensen (R), da han under Folketingets tre timer lange redegørelsesdebat fredag om folkehøjskolerne argumenterede for, at der er behov for en justering af højskolelovgivningen. Bl.a. skal et nyt udvalg nu se på tilskudsbetingelserne, forholdet mellem det faglige og det almene i undervisningen, forholdet mellem korte og lange kurser samt spørgsmålet om, hvorvidt højskolerne skal være kompetencegivende.
Selv lægger Ole Vig Jensen op til, at det almentdannende skal have en mere fremtrædende plads, så de almene fag igen kommer til at udgøre halvdelen af undervisningstiden, mens det fagspecifikke udgør den anden halvdel, hvor sidstnævnte i dag må fylde 2/3 af 'skemaet'.
Endvidere ønsker Ole Vig Jensen, at udvalget skal se nærmere på, om et ophold på folkehøjskolerne skal kunne godskrives og give kompetence i forhold til det øvrige uddannelsessystem. Men han understregede samtidig, at det ikke måtte gribe ind i højskolernes frihed, og at det ville være uforeneligt med hele højskoleideen, hvis der indføres eksaminer og prøver.
Ole Vig Jensen understregede, at de omstridte korte kurser fortsat bør være en del af højskolernes tilbud, men at hver enkelt skole samtidig skal fastholde et til to lange kurser. Desuden lægger han op til en opblødning af reglerne om balancen mellem udenlandske og danske deltagere. I dag skal danskerne udgøre et flertal.

Fald i elevtallet
Redegørelsen om folkehøjskolerne skal ses i lyset af, at elevtallet de seneste år har været faldende, og at antallet af højskoler de sidste tre år er reduceret fra 105 til 96. I samme periode har der været en kraftig vækst på daghøjskolerne, som nu har omkring dobbelt så mange årselever som folkehøjskolerne, nemlig godt 12.000 mod 6.111 årselever på højskolerne i 96-97.
Samtidig er der stor forskel på egenbetalingen på folkehøjskolerne (minimum 720 kr. om ugen) og på daghøjskolerne (minimum 30 kr. om ugen), hvilket fik mange af de politiske ordførere til at tale om ublu konkurrencevilkår. Derimod var der ikke enighed om, hvordan det problem kan løses. Mens f. eks. Venstres Else Winther Andersen gav udtryk for, at der skulle opnås lige konkurrencevilkår ved at sætte egenbetalingen op på daghøjskolerne og AMU, mente bl.a. SF's Aage Frandsen, at det er værd at overveje, om højskoleelever kan få en form for SU. En tankegang, som også flere højskolefolk har været inde på.
Mest røre var der imidlertid omkring den radikale ordfører, Elsebeth Gerner Nielsens forslag om at sætte forsøg i gang med henblik på at få et højskoleophold godskrevet som en del af et uddannelsesforløb, hvor de unge så også kan tage deres SU med. Desuden foreslog hun, at ledige skal have langt bedre mulighed for at få et højskoleophold godkendt som en del af deres handlingsplan.
Stort set samtlige ordførere gik kraftigt imod det radikale forslag om, at højskolerne skal give kompetence, først og fremmest ud fra en frygt for, at det vil koste højskolerne deres frihed, hvis de skal tilrettelægge indholdet ud fra efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Politisk konfliktstof
At højskoleområdet er konfliktstof mellem de to regeringspartier vidnede flere indlæg fra den socialdemokratiske ordfører Poul Erik Dyrlund om. Bl.a. gav Dyrlund udtryk for, at der ikke er grund til at beklage, at antallet af folkehøjskoleelever er faldet de seneste år, eftersom det er udtryk for, at ledigheden blandt unge er faldet.
"Når efterspørgslen falder, må højskolerne tilpasse sig, og man skal ikke forvente, at politikerne så bare regulerer taksterne," sagde han.
Formanden for Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark, højskoleforstander Søren Bald siger i en kommentar til Information, at kompetencespørgsmålet, som det håndteres i dag, er en udmærket ting.
"Højskolerne har altid givet en form for kompetence, f.eks. blev et højskoleophold tidligere betragtet som præparandklasse til seminarierne, ligesom man også i sin tid på Askov Højskole udbød landmålerkurser til bønderne, så de selv kunne måle deres arealer op. Så længe det er frivilligt, skal vi andre ikke stille os hindrende i vejen for, at enkelte skoler vil afprøve det, når der ikke er tale om eksaminer m.v. I øvrigt mener jeg, man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er kompetencen, der er den største trussel mod højskolerne i dag, eller om det ikke snarere er det frie marked, som tvinger højskolerne til at indrette sig på et mere glittet indhold."
Men i øvrigt mener Søren Bald ikke, at der med udgangspunkt i de faldende elevtal er grund til at tale om krise, eftersom elevtallet nu blot er tilbage på, hvad det var for en halv snes år siden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her