Læsetid: 4 min.

IMF går USA's ærinde i Asien

22. januar 1998

Den Internationale Valutafond tager ikke hensyn til særlige asiatiske forhold, men trækker vestlige modeller ned over regionen, siger Asien-eksperten Robert Wade

Den Internationale Valutafonds krisepakker til landene i Øst- og Sydøstasien tager ikke hensyn til landenes særlige finansielle system, men forsøger i stedet at trække vestlige modeller ned over regionen med det formål at pleje amerikanske interesser i området.
Så hårde ord får Valutafonden, IMF, med på vejen af Asien-specialisten Robert Wade, der i går besøgte København. På et møde arrangeret af Center for Udviklingsforskning fortalte Robert Wade om den særlige finansstruktur i lande som Sydkorea. En struktur, der indtil for få måneder siden skabte imponerende økonomiske væksttal, men som under den nuværende krise også har vist sårbarhed.
IMF's fejltagelse er, at den rykker ind med en løsningsmodel, der blev brugt under krisen i Latinamerika i 1980'erne, men som ikke vil fungere i Asien.
"Modellen er særlig farlig i Asien og kan føre til en 'kaskade af konkurser', udenlandske overtagelser af asiatiske virksomheder - og i sidste ende en enorm asiatisk vrede vendt mod Vesten," lyder advarslen fra Robert Wade.

To forklaringer
Robert Wade har bl.a. arbejdet for Verdensbanken og er i øjeblikket ansat ved Russell Sage Foundation i New York. Men selv om han betragtes som én af de førende specialister i den såkaldte 'Asiatiske Model' og i en årrække har beskæftiget sig med regionen, er han som de fleste andre overrasket over krisen og det omfang, den har fået.
"Den gængse forklaring her i Vesten går på, at krisen skyldes ineffektive banksystemer, og de fleste kommentatorer er enige om at skyde skylden på crony capitalism (de tætte forbindelser mellem politikere, banker og erhvervsfolk, red.)," siger Robert Wade.
I stedet tilhører Robert Wade den linje, som bl.a. også tæller Harvard-økonomen Jeffrey Sachs og andre, der ikke ser krisen som en følge af fundamentale fejltagelser i Asien. Den skyldes nærmere panik i den internationale finansverden, hvor udlånerne alle på én gang krævede deres lån indfriet, da krisen tog sin begyndelse i Thailand i juli sidste år.
Derefter rykkede IMF ind med krav om bl.a. højere renter og strammere statsbudgetter - en kur, der blev brugt under Latinamerikas krise, men som næppe virker i f.eks. Sydkorea, som ikke har et budgetunderskud, men derimod stor gæld i private virksomheder.
Og det er her, IMF ifølge Robert Wade ikke har læst ordentligt på lektien. Den store gæld i asiatiske virksomheder har en naturlig, og ifølge Robert Wade, helt logisk forklaring:
"Asien har verdens højeste, private opsparing på omkring en tredjedel af den nationale indkomst. Opsparingen ligger i bankerne, og da staten ikke er en stor låner, er bankernes eneste mulighed at låne pengene ud til private virksomheder, der dermed er vant til billig kapital og en langt større gæld i forhold til egenkapitalen, hvis man sammenligner med vestlige virksomheder," siger Robert Wade.
Statens rolle i denne model har været som den styrende og støttende hånd, der i samarbejde med erhvervslivet har skabt nationale industristrategier.
For lande som Japan, Sydkorea og Taiwan har adgangen til billig kapital været afgørende for deres fremstød på verdensmarkedet, hvor næsten ubegrænset kapital har hjulpet i en hård konkurrencesituation.
Dermed den udskældte 'trekant' af tætte forbindelser mellem regering, banker og erhvervsliv, der ifølge Robert Wade ikke skyldes særlige kulturbestemte "asiatiske værdier", men derimod en klar finansiel logik, som har fungeret godt som udviklingsstrategi.

Sårbarhed
Problemet er bare, at systemet har vist sig sårbart over for 1990'ernes krav om åbne finansielle markeder og deraf følgende finansiel uro.
Dels har asiatiske virksomheder i stigende grad optaget billige udenlandske lån, og dels er asiatiske virksomheder mere sårbare over for finansiel uro, fordi deres gæld er langt større end f.eks. latinamerikanske virksomheder, der klarede sig nogenlunde ud af 80'ernes krise.
"Sydkoreanske virksomheder er langt mere sårbare over for en højere rente eller devalueringer end de latinamerikanske," siger Robert Wade og peger på, at IMF er gået ind i Sydkorea netop med krav om højere renter.
IMF går i virkeligheden ind og kræver, at Sydkorea skal omdanne sit finansielle system efter vestligt forbillede, hvor virksomheder har langt strammere krav til gæld i forhold til egenkapitalen.
"Det betyder, at en enorm gæld nu skal nedbringes, og det vil blive en lang og svær overgang med konkurser og udenlandske overtagelser," siger Robert Wade, der beskylder IMF for således at pleje amerikanske interesser med sine krav, der også indebærer endnu mere åbne kapitalmarkeder.
"Alle udviklingslande har problemer med frie kapitalmarkeder, hvor kapitalen kan rykkes frit ud og ind af landet, mens store amerikanske finansfirmaer presser på for de åbne markeder. IMF ønsker det samme, fordi et helt åbent marked vil give IMF en klar rolle som bestyrer af systemet," siger Robert Wade.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu