Læsetid: 6 min.

Industrien siger farvel til Korsbæk-trygheden

27. januar 1998

Bekymrede erhvervsledere vil have kapitalismens fremtid og den sociale polarisering på dagsordenen og søger på stor VL-konference efter nye værdier

Kapitalismen har sejret overalt, men den risikerer at kollapse på grund af den sociale polarisering, klassedeling og øgede ulighed, som de rå markedskræfter skaber i den globale økonomi.
I erkendelse af det deltager 380 danske virksomhedsledere i morgen i en konference i Falkonercentret på Frederiksberg for at diskutere kapitalismens fremtid.
Den såkaldte VL-gruppe 16, anført af koncernchef Lars Bruhn, departementschef Jørgen Rosted og Falcks administrerende direktør Lars Nørby Johansen, har taget initiativ til konferencen - VL-døgn '98 - og blandt talerne er så prominente personer, som bl.a. den amerikanske økonomiprofessor Paul Krugman fra Massachusetts Institute of Technology, den tidligere svenske finansminister Kjell-Oluf Feldt og redaktør ved det tyske ugemagasin Der Spiegel, Hans-Peter Martin.
Flere af initiativtagerne bag konferencen, som Information har talt med, giver udtryk for en stærk bekymring over udviklingen i den globale økonomi, og flere af dem mener, at også det danske velfærdssamfund er truet af den voksende konkurrence og en svækket solidaritetsfølelse.
"Bekymringen er ægte nok," siger Falck-chefen Lars Nørby Johansen: "Der er folk, der tjener ufattelig mange penge, og globalt skabes der nogle uligheder, polariseringer og klassedelinger, som kan være ødelæggende, skabe uro og ballade, og true den kapitalisme, der er ved at vokse frem."
"Det er ikke sådan, at vi frygter et dommedagsagtigt sammenbrud for kapitalismen. Tværtimod. Et af paradokserne ved kapitalismen er, at systemet har udvist en enorm overlevelsesevne på trods af de mange spændinger, det skaber."
"Den Korsbæk-agtige tryghed er definitivt forbi, og i stedet for at flygte fra problemerne, kan vi med konferencen måske være med til at skabe en parathed til at tage imod nogle de forandringer, der vil komme."
Han mener, at der har været en tendens i Danmark til en provinsialisme, hvor folk tænker relativt snævert nationalt eller på den virksomhed, de befinder sig i. Konferencen skal bruges til at skabe et globalt udsyn blandt virksomhedslederne.
"Vi kan ikke isolere os og lukke os inde bag nogle mure, men vi skal forstå og erkende de forandringer, der skal til," supplerer koncernchef i Bruhn Holding, Lars Bruhn, der også er formand for konferencens programkomité.
"Vi har på mange måder skabt et bedre velfærdssamfund og en højere levestandard end mange andre lande, men den udvikling, der kommer, kan få negative konsekvenser for grupper, som ikke har så høj uddannelse," siger Lars Bruhn.

Foregangs-Europa
Den økonomiske krise i Sydøstasien vil blive et af samtaleemnerne på konferencen. Krisen, der også er begyndt at kunne mærkes i Vesteuropa og USA, er det seneste eksempel på, at kloden er blevet mindre, og krisernes konsekvenser bliver fælles i takt med, at den globale konkurrence bliver skarpere og mere åben.
Poul Vesterbæk, der er administrerende direktør i Grundfos, mener, at krisen i Sydøstasien viser, hvilke konflikter der opstår, når den kortsigtede jagt på vækst og velstand tager overhånd:
"Det, vi oplever i Østasien, er, at man har forsøgt at indføre en vestlig kapitalisme, hvor fremgang, fremgang og fremgang var modeordet og det, man gik efter. Men man fik ikke infrastrukturen og befolkningen med. Alle skulle til Østen, og banker stod i kø for at låne til en vækst, der ikke var realiteter og reel velfærd bag. Spekulation på spekulation var med til at jobbe tingene op på et niveau, som der ikke var realværdier bag, og ballonen er nu revnet," siger han.
Lars Nørby Johansen mener, at den økonomiske krise i Sydøstasien på paradoksal vis vil skabe fornyet interesse om den europæiske velfærdskapitalisme:
"Det var mondænt for et par år siden at afskrive Vesteuropa i den globale konkurrence, men et blik på krisen i Sydøstasien viser, at den europæiske økonomi er mere robust, end man troede. De europæiske lande har fundet en balance mellem markedet og velfærdsstaterne, så de sociale spændinger - som markedet skaber - ikke er så ødelæggende som andre steder. Som system har de europæiske lande noget at byde på i forhold til tigerøkonomierne," siger Falck-chefen.

Velfærden knirker
De europæiske og skandinaviske velfærdssystemer har i de seneste år oplevet en voksende polarisering og en svækkelse af solidariteten. Det skriver i alt fald programkomiteen bag VL-konferencen. Grundfos' Poul Vesterbæk forklarer overfor Information, at vi i Danmark har velstand, men velfærden kan ikke længere følge med, og han peger på, at danskernes levetid ikke stiger længere.
"Vi poster mere og mere i at helbrede, men vi har måske ikke tid og råd til til at forebygge. Jeg synes heller ikke, at vi bruger tid og kræfter nok på de svageste i samfundet."
"Velfærd er ikke det samme som høje indkomster. I Danmark har vi nok en af verdens højeste indkomster, men internt i Danmark må vi stille spørgsmål ved, om vi også lever i et af de lande med højest velfærd."
Poul Vesterbæk siger, at der er lande med en lavere nationalindkomst, som har en højere velfærd end Danmark.
"Der er lande, hvor man tager sig meget mere af hinanden. Familierne betyder meget mere, end de gør i Danmark, de ældre sendes ikke bare på plejehjem, og det er familien og vennerne, der er parat til at hjælpe dem, der kommer i nød. Det er for nemt bare at sige, at det må det offentlige tage sig af. Og når man lever i et mindre lokalsamfund som Bjerringbro, kan man ikke bare lukke øjnene, hvis der er nogen, som kommer i nød. For så kan man møde dem nede i byen."
Poul Vesterbæk, vil gerne være med til at rejse en mere fundamental værdidiskussion.
"Det må ikke køre stærkere, end at vi også får taget hensyn til miljøet. Men ikke kun det fysiske miljø, det er også det psykiske miljø. Vi skal have sjælen med," siger han.
En af kapitalismens ulemper er ifølge Poul Vesterbæk, at profit og korttidsoptimeringer ofte sker på bekostning af miljø og de svage i samfundet. "I mange tilfælde er det pengene, der styrer frem for politikerne," siger han.
Også Lars Nørby Johansen mener, at der er brug for at diskutere andre værdier:
"Et af konferencens temaer bliver en søgen efter nogle værdier, der går udover kortsigtet hensyn til profitten, og skaber rammer for et godt liv og kvalitet i tilværelsen".

Ny politik
I indbydelsen til konferencen skriver iniativtagerne, at der er brug for en ny dagsorden og et nyt lederskab i samfundet. Men Lars Bruhn er ikke sikker på, at det fornødne politiske lederskab er til stede.
"Det demokratiske ledelsessystem og sociale system har en langsommere forandringstakt end virksomhederne, der er udsat for konkurrence," siger han - men udtrykker samtidig et håb om, at konferencer som VL-døgn '98 vil kunne skabe nogle nye erkendelser blandt private og offentlige ledere.
Spørger man en anden af programkomiteens medlemmer, departementschef Jørgen Rosted, så lægger han ikke skjul på, at der er brug for en ny måde at tænke politik på:
"Udfordringerne fra markedsmekanismen, kapitalismens sejr og den ny teknologi er så stor, at det ikke bare kan løses med den gammelkendte politik, hvor staten bare blev bedt om at rydde op, når der opstod økonomiske problemer. Der skal skabes et nyt samarbejde mellem staten og erhvervsvirksomhederne," siger Rosted til Information.
Men det er ikke kun en politisk fornyelse i de enkelte nationalstater, som rumsterer i hovederne på virksomhedslederne. Falck-chefen Lars Nørby Johansen vil f.eks. også have rejst en diskussion om behovet for en politisk overbygning i europæisk og global sammenhæng.
"Der er ingen politisk overbygning på den globale økonomi, og ingen styringsmekanismer til at tage hånd om de værste skavanker i den rå kapitalisme, som der har været i den nationale velfærdsstat," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her