Læsetid: 5 min.

Den japanske boble er bristet

7. januar 1998

Den japanske vilje til økologisk omstilling og bæredygtig vækst er blokeret af angsten for en økonomisk 'nedsmeltning' og depression

TOKYO
"Den, der prøver hårdt, vil også få styrken," siger Tadashi Akimoto. Ordene falder ved afslutningen af vore samtale.
Egentlig var det Japans muligheder for at blive førende på verdensmarkedet for miljø-teknologi, jeg spurgte ham om. Det virker så oplagt, at dette land med dets legendariske teknologi og høje vidensniveau, dets mangel på olie og andre råstoffer kunne satse på de bæredygtige teknologier, sagde jeg.
Solceller og vindkraft, brint og brændselsceller, effektiv lavenergi, nye materialer, integrerede, bæredygtige transportsystemer...
Tadashi Akimoto forstår godt, hvad jeg spørger om. Han er meget velorienteret, også om dansk energi- og miljøpolitik.
På langt sigt håber han, at kunne svare ja. Men på kort sigt foretrækker han at svare på et andet spørgsmål:
"Japans økonomi har en meget, meget lav fart," sagde han bekymret. "Vi er ikke, som vi var for 10 eller 20 år siden. Den japanske industri har ikke den tillid til fremtiden, som den havde før."

Vækst før forandring
Akimoto er økonom i industri-organisationen Keidanren, 'Japans Sammenslutning af Økonomiske Organisationer'. Hans arbejdsfelt er energi og det globale miljø. Han er meget vidende og helt på det rene med, at Japans indsats i dag langt fra er tilstrækkelig.
Det er bare ikke muligt for industrien at forpligte sig til mere, insisterer han.
Vækstpausen i Japan har varet siden 1992, kun afbrudt af et kortvarigt boom i 1996. Boblen brast i år, hvor landet har oplevet det største finanskrak siden anden verdenskrig. Status ved årsskiftet: Ni krak, ti procents nedskrivning af yen, 25 procents nedskrivning af aktierne, faldende forventninger til væksten i 1998 (se artiklen herunder).
Miljøbevægelserne ser vækstpausen som en chance. At bremse væksten er under alle omstændigheder en betingelse for bæredygtig udvikling i Japan, mener de 250 organisationer, der er samlet under paraplyen Kiko Forum. Men set fra industriens, finansverdenens og regeringens synsvinkel må den akutte risiko for økonomisk sammenbrud fjernes, før Japans industri - og samfund - måske kan finde styrken til at møde den globale miljøudfordring.

Sådan bliver det
Akimoto gennemgår omhyggeligt den frivillige handlingsplan, som Keidanren offentliggjorde i juni måned. Og han lader forstå, at sådan bliver det. Planen vil stort set kun stabilisere udslippet af CO2 i år 2010. Hvis Japans industri skal gøre mere, så må regeringen komme med et nyt udspil.
"Vi bryder os ikke om alt for stramme reguleringer. Men vi har gjort klart, at vi naturligvis godt kan udrette endnu mere, eller nå vores målsætninger lidt tidligere, hvis vi får en passende støtte," siger Akimoto.
Men i hovedsagen betragter han den frivillige plan som en politisk beslutning.
Den japanske miljøstyrelse har beregnet, at Japan kan reducere sine udslip af drivhusgasser med syv procent omkring år 2010. En gruppe parlamentsmedlemmer fra regeringspartiet LDP erklærede under topmødet i Kyoto, at Japan kan nå længere end de reduktioner, regeringen ville forpligte landet til. Det giver Akimoto ikke meget for. Miljøstyrelsen har blot lavet en modelberegning og politikerne siger det bare ud af hovedet. Det er MITI (ministeriet for international handel og industri), der har tallene, siger Akimoto.

MITI har talt
De vigtigste politiske beslutninger i Japan træffes i de rådgivende udvalg. Sådan er det også med klimapolitikken.
MITI har nedsat et udvalg og indkaldt rådgivende eksperter og repræsentanter for industrien mv. til at diskutere, hvad der bør gøres. Udvalget har refereret direkte til premierministeren og resultatet har dannet grundlag for regeringens udspil til topmødet. Dermed er det bredt anerkendt, selv om der endnu ikke er truffet nogen formel parlamentarisk beslutning, forklarer Akimoto.
Den japanske industri er helt på det rene med, at energiforbruget og dermed CO2-udslippet skal skæres ned til en femtedel på længere sigt.
"Selskaber som Toyota, Mitsubishi og mange andre er helt klare over, at de skal udvikle de nye teknologier - ellers bliver udviklingen i fremtiden en trussel mod deres selskab," siger Akimoto.
Det aktuelle problem er bare, at den japanske industri allerede har satset så kraftigt på energibesparelser og ny, effektiv teknologi, at de yderligere omkostninger ved energibesparelser vil være meget høje, tilføjer han. For eksempel har den japanske kemiindustri allerede nået de mål, den tyske har sat for år 2005, siger Akimoto.

Olieprischoket
Et par kurver viser tydeligt, hvad der er sket: De to oliekriser i 70'erne havde en chokeffekt i Japan, som var - og er - næsten 100 procent afhængig af importeret olie (og uran og kul).
På ganske få år blev industriens energiforbrug pr. produceret enhed minimeret. Udslippet af CO2 pr. indbygger er væsentligt lavere end f.eks. i Danmark og Tyskland, der har stort set samme bruttonationalprodukt pr. indbygger.
Men fra 1983 går industriens kurve næsten ligeud. Samtidig vokser energiforbruget til husholdninger, transport og serviceerhver støt.
Keidanrens handlingsplan omfatter en lang række energibesparelser og fornyelser i 38 forskellige brancher. Men selv om det altsammen gennemføres, kommer det samlede CO2-udslip - med den forventede vækst i produktion, handel og transport - kun lidt under 1990-niveauet.
Akimoto mener ikke, at industrien kan undvære den store og stabile strømforsyning fra Japans 50 atomkraftværker. Han er også enig med MITI i, at 20 nye atomkraftværker bliver nødvendige for at sikre energiforsyningen og nå CO2-målsætningen.
Japan har et ret stort solcelleprogram i gang. Men selv om man dækkede hele Tokyo med solceller, ville det kun erstatte ét atomkraftværk, siger Akimoto.
Udnyttelsen af spildvarmen til fjernvarme kan sættes mere i system, men ikke så meget som i Danmark. De fleste elværker ligger langt fra forbrugerne og de nødvendige byggegrunde til nye kraftvarmeværker er allerede optaget til andre formål i det tæt befolkede, bjergrige land, siger han.

Økonomisk nedsmeltning eller global opvarmning

Modsætningen mellem økonomi og økologi er ingen steder så tydelig som i Japan.
De globale miljøproblemer kræver dybe ændringer af teknologi og samfund, forbrug og vækstmodel. Det stigende forbrug af olie og andre råstoffer må bremses, hvis udviklingen skal ind i et bæredygtigt spor.
"Nye teknologier er nøglen til at løse dilemmaet mellem reduktion af drivhusgasserne og økonomisk vækst," siger Mitsuo Horiuchi, lederen af det magtfulde ministerium for international handel og industri, MITI.
Mange japanske virksomheder er klar til at udvikle og markedsføre mere bæredygtige teknologier og produkter. Befolkningen er - ifølge meningsmålinger - rede til at begrænse forbruget af energi og andre varer.
Men regeringen og industrien hugger bremserne i. De er mere skræmt af risikoen for en "økonomisk nedsmeltning" end af global opvarmning.
Først skal den økonomiske vækst op igen til fortidens højder. Siden kan man ændre dens retning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her