Læsetid: 3 min.

Kampen om jorden

6. januar 1998

Mange algeriere ser en sammenhæng mellem massakrerne og et kontroversiel lovforslag om at privatisere landets bedste landbrugsjord

Mange undrer sig over, at de første massakrer i isolerede landsbyer på Mitidja-sletten syd for hovedstaden Algier faldt sammen med meddelelsen om privatisering af landbrugsjord i 1995.
Også den algeriske presse tvivler på, at det var et tilfælde, men den anklager "terroristerne" for at ville "tømme sletterne for deres indbyggere med henblik på privatisering af jorden".
"Terroristerne har fuldstændig raseret et stutteri i Chebli (i hjertet af Metidja), fordi de frygtede, at hæren ville oprette en base dér," hævder et "øjenvidne" i dagbladet Al Watan den 17. august i år.
En anden kilde, en bonde, understreger, at han ikke har råd til at købe jord og spørger: "Hvem drager fordel af denne operation"?
Louisa Hanoune, leder af et lille socialistisk parti, er "overbevist om, at der er en forbindelse mellem massakrerne (i Metidja) og privatiseringen af landbrugsjord".
Nogle går endnu længere og mener, at massakrer på hele familier skal tjene til at sikre, at ingen senere kan kræve retten til den jord, som i 1986 ved lov blev overdraget til de bønder, der dyrker den.

Ejendomret er tabu
Hvis der er noget, der er tabu i Algeriet, så er det ejendomsretten til jorden. Siden uafhængigheden, da næsten al jord blev nationaliseret, har dette spørgsmål været et vigtigt politisk stridspunkt.
Allerede i oktober 1990 rejste der sig et ramaskrig, da ministerpræsident Moloud Hamrouche i forbindelse med en reform offentliggjorde en liste over "150 uretmæssige jordejere".
Denne liste, der var en nomenklaturaens Who's Who, afslørede, at store landområder var kommet i hænderne på personer, som ikke havde noget at gøre med dyrkning af jord.
Et lovforslag fra september 1995 om privatisering af landbrugsjord kunne ikke undgå at skabe opstandelse - især inden for "revolutionsfamilien", som udgør regimets sociale grundvold.
Den består af folk, der (direkte eller på afstand) deltog i uafhængighedskrigen mod Frankrig, og deres efterkommere.
Presset fra disse indflydelsesrige kredse tvang statschefen til at lægge projektet på is, men nu er det taget op igen og vil blive forelagt for Nationalforsamlingen til foråret.
Ved første blik kan omfanget af den nationaliserede jord, der foreslås solgt, synes acceptabelt: 2,8 millioner hektar ud af otte millioner hektar god landbrugsjord - og i alt 42 millioner hektar, som henregnes til landbrugssektoren.
Men "den privatiseringsegnede" jord ligger næsten udelukkende på den meget frugtbare Mitidja-slette, der betragtes som Algeriets kornkammer. At denne frugtbare jord nu synes bestemt til bebyggelse, er en skandale i et land, der må importere en stor del af sit fødevareforbrug.

Jord til de priviligerende
Ministerpræsident Ahmed Ouyahia har yderligere forværret situationen ved at bekendtgøre, at jorden først og fremmest skal sælges til folk, der kæmpede i befrielseskrigen, og deres efterkommere - med andre ord, de i forvejen priviligerende.
Ministerpræsidenten siger, at bønderne vil få mulighed for at forpagte deres jord "for en periode på 30 år med mulighed for forlængelse", og at såvel forpagtere som købere skal være "forpligtet til at bruge jorden til landbrugsformål".
Men den hurtighed, hvormed byggeriet allerede skyder op nogle steder i området, tyder på noget andet.
Siden begyndelsen af 1997 har myndighederne ført kontrol med det nye "aristokrati": højere embedsmænd inden for administration af landbrug og byplanlægning samt - især - medlemmer af lokalråd, som i flere tilfælde havde udstedt ulovlige byggetilladelser.
"Til trods for denne kontrol," kommenterer El Watan den 17. oktober, "fortsætter denne handel med landbrugsjord, som beriger både den ene og den anden og reducerer landbrugsbæltet omkring hovedstaden til næsten ingenting."

Grundejermafiaen
Nogle tal kan give en antydning af den ulovlige og anarkistiske opførelse af villaer i områder. På 22 år (mellem 1974 og 1996) blev 150.000 hektar landbrugsjord bebygget, men i en periode på fire år (mellem 1988 og 1992) blev 60.000 hektar frigivet til spekulation.
Spekulationen var så hæmningsløs, at regeringen i juni 1996 måtte nedsætte en kommission med den opgave at "løfte sløret for denne praksis".
Anklagen blev rettet mod "grundejermafiaen" - et udtryk, der i Algeriet kan dække over alle og enhver.
Der bliver også talt meget om statens enorme byggeprojekter, som ifølge rygterne gavner investorer med tilknytning til den civile og militære ledelse - men også militschefer, der har slået sig op som krigsherrer.

© 1997 Libération & Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her