Læsetid: 8 min.

Vi kan selv - ikke det hele - men næsten

27. januar 1998

Historien om Grønland kan også fortælles af grønlændere. Peter Jensen har været med fra begyndelsen, da han selv skulle finde ud af, hvordan der kunne komme tv i ledningerne

Lysets Hjerte, den danske spillefilm, har modtaget én million kroner i støtte fra Grønlands Hjemmestyre. Det er ikke blevet kritiseret særlig højlydt lokalt, men det har ført til en mindre debat om Hjemmestyrets mangel på en egentlig politik omkring film og video. For der findes i allerhøjeste grad en lokal produktion af levende billeder. Også uden for nyhedsindslagene på den landsdækkende tv-station, KNR/Grønlands Radio.
Peter Jensen, chef for Inuk Media, er den samlende skikkelse i denne verden. Inuk Media, der har en årlig omsætning på 3-4 mill. kr., er Grønlands eneste private produktionsselskab. Man laver tv-spots, informations- og musikvideoer, reklamer. Man udfører opgaver for kontorer inden for Hjemmestyret og stiller op med kamerahold for tv-journalister fra Danmark og andre lande.
Inuk Media er præget af meget få og meget unge medarbejdere, som skal kunne udfylde en række forskelligartede funktioner - ingen snævre faggrænser.
Peter Jensen er selvlært. Han fik sin første berøring med mediet i 1978 med lokal-tv i Qaqortoq/Julianehåb.
"De danske radio- og tv-forhandlere så pludselig de helt store muligheder i lokal-tv. KNR sendte ikke tv dengang, kun radio. Der blev faktisk lavet en hel del lokale tv-stationer langs med kysten. Der blev lagt kabler ned, og man stiftede lukkede tv-foreninger. På den måde måde fik de solgt rigtig mange tv-apparater. Pludselig skulle alle have tv. Programmerne kom fra Danmarks Radio. De blev tappet ulovligt, men det blev der vist ikke sagt så meget til. KNR lagde ud i 1982 og så var den del af eventyret slut."

Hvordan sender man
"Jeg startede i 78, og det var mig, der sendte programmerne ud. Jeg blev tekniker på lokalstationen og startede med at finde ud af, hvordan man overhovedet sendte det ud."
"Den lokale mand var rigtig driftig. Han havde også investeret i optageudstyr. Det var utrolig spændende at lege med. Der var mange ledninger, men jeg lærte forholdsvis hurtigt at forbinde dem. Vi var to om at lave det, både det tekniske og det journalistiske. Der var ikke råd til mere, og vi arbejdede for det meste gratis."
"Det skete, vi selv lavede udsendelser. De direkte programmer var utrolige. Med telefoninterviews osv. Jeg tror, der bor omkring 4.000 mennesker i byen, og alle så alle vore programmer."
"Men så skulle jeg videreuddanne mig. Jeg kom på skole i Danmark. HF. Jeg overvejede at blive teknikumingeniør, men så sagde jeg til mig selv: Nej, jeg vil ikke sidde på et eller andet værksted resten af mit liv. Når jeg så på situationen her i landet, syntes jeg tv-mediet var frygtelig forsømt. Det ville jeg gøre noget ved."

Mere indflydelse
"I 1985 kom jeg her til Nuuk, hvor jeg arbejdede for noget der hed Nanok Film/Tv. De lavede lokal-tv og havde indgået en selskabsdannelse med Nordisk Film i København. Efter tre år sprang jeg fra. Jeg havde det på den måde, at jeg gerne ville have lidt mere indflydelse - jeg ville gerne være med i alle led, allerhelst fra det øjeblik hvor ideen bliver født."
"Jeg tænkte: Jeg er ung endnu. Jeg vil gerne lave noget ordentligt. Jeg vil gerne opleve en indre tilfredshed, så jeg kan være stolt af, hvad jeg laver. Jeg spurgte min gamle makker fra Qaqortoq, om han ville være med til at starte vores eget selskab. Vi havde ingen penge, men vi syntes selv, vi havde evnerne. Bankerne troede ikke på os, men det lykkedes os at få et trawlerrederi til at gå ind, og så dannede vi Inuk Video Produktion. Vi havde meget travlt. Ingen fritid."
- Hvem arbejdede I for?
"I princippet de samme som nu. I høj grad det offentlige, dvs. Hjemmestyrets direktorater. Oplysningsspots. Instruktionsfilm. Men også musikvideoer. Vi kan ikke specialisere os, så vi må tage, hvad der kommer."
- Mange musikvideoer?
"Det vil jeg ikke sige. Der er ikke det store marked. Vi er kun 50.000 mennesker. Men der er en utrolig stor musikproduktion her oppe. Der er næsten gået inflation i det. Hvis nogle af grupperne kunne synge på engelsk, så de kunne nå ud over Grønland, er det muligt, det kunne blive til noget. Der bliver vel sunget lidt engelsk i krogene, men det er ikke noget, der ligner noget endnu. Næste generation, måske."
"Vi skulle gerne udvikle os hele tiden, så for tiden er vi i gang med at lære noget om multimedieprodukter. cd-roms osv. Det er meget bekosteligt. Apparatur, software, undervisning. Alt vort udstyr nu er computerbaseret. Vi har en animationscomputer. Man kan sige, at vores udstyr næsten overstiger vores kompetence."

Manden med ideerne
- Animation. Er det også noget, du har lært dig selv?
"Nej, jeg er i stigende grad manden, der får ideerne. Jeg sætter i gang. Min vision er at skabe en arbejdsplads. Jeg har sikkert været et dyrt bekendtskab for virksomheden. Jeg har ansat mennesker til at sidde og finde ud, hvordan computeren virker. Det tager måske et år at finde ud af, hvordan man programmerer den. Det er bekosteligt. Men der ligger også en form for prestige i, at vi kan fortælle den slags historier på den måde."
- Hvem ser, hvad I laver?
"En del af det - obs-spotsene f. eks. - bliver vist på KNR, men andre bliver distribueret på video og bliver vist på arbejdspladser, skoler, klubber."
- Hvordan har Hjemmestyret det med ytringsfriheden?
"Det var vel et problem i begyndelsen, hvor Hjemmestyret havde en informationsafdeling, som nok var en smule påpasselig med hensyn til at forhindre at negative ting kom frem, men den afdeling blev sparet væk på et tidspunkt, og i dag er det ikke noget problem. Vi beskæftiger os i det daglige ikke med nyhedsjournalistik, så jeg synes ikke, vi løber ind i noget. Men hvis de afgiver bestillingen, vil de naturligvis også have deres budskab frem."
"Efter at vi har fået en slags tv-avis på KNR, synes jeg i øvrigt, at debatten har fået meget friere kår. De laver kritiske indslag og nyhedsformidlingen er ikke helt så ensrettet, som den måske var tidligere."

Mediepolitik
- Hjemmestyret har investeret en million i 'Lysets hjerte', og det sker man investerer i dansk kortfilm, men det virker ikke som om, man i øvrigt har nogen politik på området.
"Der kommer en mediekonference først i marts, hvor jeg også er inviteret. Jeg håber, det kommer op på mediekonferencen. Det er kulturminister Konrad Steenholdt, der har taget initiativet. Jeg håber, det vil føre til nye udspil fra Hjemmestyrets side. Men manglen på politisk ambition - det er en af de ting, jeg har været så fortvivlet over... Vi har ambitionen - nu skal vi kraftedeme vise dem, at der også er nogen her, der kan lave ordentligt video. Vi har lavet mange ting. Vi bliver bedre."
"KNR er gode til journalistikken - men det er radio om igen. Der skal være nogen i landet, som kan lave noget mere filmisk. Vi er de eneste, der har den erfaring. Ikke fordi vi har lavet spillefilm, men vi er i stand til at lave mere filmiske ting."
"Jeg har løbet politikerne på dørene. Jeg har holdt møder med KNR og foreslået alle mulige former for samarbejde. Men det eneste, der sker, er, at der pumpes penge ind i KNR, men der bliver ikke afsat midler til nogen udenfor den institution. Der gives ingen støtte til den slags anderledes produktioner. Men ligeså snart der kommer nogen udefra - så giver man dem gerne støtte i million kroners klassen."
"Det er som om, man fra KNR's side har betragtet os som konkurrenter, og det er gak. Det har været et krav fra befolkningens side, at man gerne vil have flere grønlandsk producerede udsendelser, gerne noget dramatik. Men det er ikke rigtig blevet til noget. KNR kan tilsyneladende ikke finde ud af det."
- Men dramatiske produktioner? Der er ét professionelt teater her i landet med et meget lille antal skuespillere.
"Ikke alle deltagere i en dramatisk tv- eller film-produktion behøver være professionelle skuespillere. Det er der masser af eksempler på i filmhistorien. Der er andre virkemidler på film end på teatret. Vi kan lave tv til os selv. Vi kender folks kulturelle baggrund og sprog, og det er en mangelvare. Vi skal ikke bare fremstilles af dem, der kommer udefra."
"Tag de to unge mænd i Lysets hjerte, sønnerne i filmen. De kommer ikke fra nogen skuespillerskole, de kommer faktisk her fra. De har arbejdet her, de er blevet lært op her. Den ene af dem, Kenneth Rasmussen, er gået videre herfra til en videouddannelse i Danmark og er p.t. i praktik på Danmarks Radio. Den anden er færdiguddannet og arbejder på en pædagogisk av-central her i landet. Mange af de unge, som kan lave video her i Grønland, har været gennem disse lokaler."
"Der sker noget. Det unge hold er fuld af energi. De er med på, at nu skal der ske noget. Vi skal vise verden, vi kan. Vi er ikke kun de stakkels grønlændere, vi altid bliver fremstillet som. Vi skal vise verden, vi kan selv. Ikke det hele endnu. Men det er tæt på."

Også de pinlige
Skandinavisk filmfestival i Nuuk skal stimulere det grønlandske filmmiljø

Mona Jensen fra Det danske Filminstituttet forelagde ved et pressemøde i Nuuk i weekenden planerne for en nordisk filmfestival, som vil løbe af stabelen i Nuuk i april 1999 - et samarbejde mellem de nordiske filminstitutter og Kulturhuset i Nuuk.
Festivalen er et led i den række af skandinaviske festivaler, filminstitutterne har arrangeret gennem årene, hvor man især benytter lejligheden til at vise hinanden - og mulige skandinaviske og ikke-skandinaviske distributører - det bedste af, hvad man hver især har produceret siden sidst. Man regner med at vise mindst 15 nye spillefilm ved festivalen i Nuuk. Samtidig vil man vise et udvalg af nye kortfilm. Samt en serie af kort- og spillefilmfremstillinger af Grønland gennem årene. Også de pinlige. Man regner med ca. 250 deltagere fra 'de nordiske filmmiljøer'.
Om formålet med at lægge en festival som denne i et 'filmisk yderområde' - som Mona Jensen formulerede det - er bl.a. at være med til at 'stimulere det grønlandske filmmiljø'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her