Læsetid: 5 min.

Kaos i Congos mineaftaler

22. januar 1998

Congo annullerer sin vigtigste mineaftale. Kan få alvorlige økonomiske konsekvenser

Jean Raymond Boulles troede ikke sine egne øjne, da han åbnede morgenavisen i Congos hovedstad Kinshasa 21. december sidste år. Det der ikke måtte ske, var sket alligevel. Hans firma American Mineral Fields (AMF) havde tabt retten til at udvinde mineraler fra en af Congos rigeste kobberminer, Kolwesi.
Der var ellers ingen tvivl i Boulles stemme, da han sidste år fortalte Information, at hans lille amerikanske firma havde vundet milliardrettighederne for næsen af en sydafrikansk minegigant via en aftale med oprørslederen Laurent Kabila.
Han var ikke i tvivl om, at aftalen til en værdi af otte milliarder dollar var god nok, og at Kabila ville holde ord, når han fik magten. For at cementere aftalen havde Boulle lånt Kabila sit privatfly.
Men aftalen var ikke god nok. I sidste uge blev Boulle fyret som chef for det amerikanske firma - som han selv havde stablet på benene - fordi aftalen var tabt på gulvet. Samme dag lagde AMF sag an mod den sydafrikanske minegigant Anglo American, fordi Anglo American, ifølge anklageskriftet, som Information er i besiddelse af, har forpurret den oprindelige aftale via korruption og smædekampagner om, at AMF ikke har penge nok til at investere det, der er nødvendigt.
Spørgsmålet er nu, hvem der går af med den endelige sejr i den fortsatte kamp om rettighederne.
Anglo American tabte sidste år minerettigheden til AMF - i en kamp, hvor håbefulde canadiske, libanesiske og europæiske mineinvestorer strømmede til landet for at sikre sig bidder af de enorme mineralressourcer. Congo har verdens største forekomst af kobolt, verdens næststørste lager af diamanter og klodens største tilbageværende kobberreserve. Udvindingen af dem er afgørende for at få landet på fode.

Arbejdet er stoppet
AMF's søgsmål mod Anglo American er anlagt ved distriktsdomstolen i Dallas, Texas og lyder på tre milliarder dollar for hidtidige og kommende tab. Ifølge AMF har firmaet allerede brugt 10-15 mio. dollar på forundersøgelser af Kolwesi-minen.
Sagen betyder, at arbejdet på minen i Congo er stoppet, og at et nyt firma, ifølge iagttageres opfattelse, ikke kan begynde på projektet.
Anglo American nægter sig skyldig i anklagen og vil ikke udtale sig endnu, oplyser firmaet til Information. En tidligere udtalelse fra selskabet gør det klart, at Anglo American stadig er interesseret i at få de tabte rettigheder i hus.

For retten i Texas
Kampen mellem de to mineselskaber begyndte allerede i 1996, da Mobuto Sese Seko stadig sad ved magten. Anglo American og AMF forsøgte sammen at indgå en aftale med Congos statslige mineselskab Gecamines om Kolwesiminen og en anden mine, Kipushi. Derfor blev Kaala Mpinga fra Anglo American sendt til USA for at forhandle.
Det lykkedes ikke de to mineselskaber at nå til enighed i 1996, og AMF vandt rettighederne for snuden af Anglo American. Under oprøret mod Mobuto opsøgte AMF oprørslederen Kabila for at få aftalen bekræftet. Kabila ville gerne gøre sig fri af de sydafrikanske Mobuto-venner, som Anglo American var blandt, og lavede derfor en aftale med AMF. Lige indtil 2. januar i år, hvor Gecamines officielt meddelte, at aftalen var opsagt, fordi regeringen havde forventet et million-dollarbeløb forudbetalt af AMF. Hvad den oprindelige aftale lød på, er der stadig usikkerhed om.

Ingen underskrift
AMF mener ikke, at aftalen med Kabila lød på en stor forudbetaling.
"De har bedt om flere penge , men det var ikke aftalen," siger AMF's talsmand Earl Young til Information.
Ifølge ham lød aftalen med Gecamines og Kabila på, at AMF skulle betale to mio. dollar ved underskrivelsen af kontrakten, og senere, gennem de kommende to år, skulle der falde yderligere 85 mio. dollar til regeringen. Endnu har Kabila-regeringen ikke set én dollar.
"Vi har haft problemer med at få underskrifter ud af regeringen på vores skriftlige aftale, og hvis bare de havde givet os det, kunne de indtil nu have fået 50 mio. af os," siger Young. Hans konklusion er derfor, at Congo vil have mere end 50 mio. dollar. Youngs forklaring på, hvorfor AMF trods manglende underskrift gik i gang med arbejdet på minen lyder, at "AMF var overbevist om, at aftalen var nagelfast."
Talsmandens konklusion - at Kabila-regeringen vil have flere penge - er ikke helt urealistisk, lyder vurderingen.
"Jeg tror, den pengehungrende Congo-regering har afsluttet aftalen i håbet om at få en endnu bedre," siger en sydafrikansk ekspert, der ikke vil have sit navn frem.
Tara O'Conner, der er politisk-økonomisk analytiker på Congo i det britiske firma Control Risks Group tror derimod, at Congo-regeringen er i gang med at genforhandle de kontrakter, den lavede under oprøret. Det var, hvad Kabila sagde skulle ske, når magten var på hans hænder. Alligevel tror O'Connor, at Kabila vil finde en pragmatisk løsning på problemet - altså give AMF en del af rettigheden tilbage - "fordi en retssag vil have enorme omkostninger."

Start på retligt spil
Mineeksperten Jonathan de Thierry fra den engelske investeringsbank HSBC's mineafdeling mener, at aftalebruddet er udtryk for, at Kabila har indset at der er behov for store og erfarne selskaber med mange penge til at investere i Congo. AMF er blot et lille firma, som han vurderer ikke har økonomi til at bruge de summer, der er behov for.
Hvem der har ret, og hvad Congo-regeringen reelt ønsker sig, håber AMF at få svar på i løbet af denne uge. Earl Young fortæller, at firmaet skal mødes med den ansvarlige minister, Victor Mpoyo torsdag i Kinshasa.
Hvis ikke det lykkes at finde en løsning til fordel for AMF, vil retssagen formentlig blive virkelighed, lyder vurderingen, og det kan få alvorlige konsekvenser for Anglo American.
Mineselskabet og dets søsterselskab, diamantgiganten De Beers, har fået et sagsanlæg på halsen af det amerikanske justitsministerium for at have overtrådt den amerikanske monopollovgivning - medarbejderne og advokater risikerer arrestation, hvis de viser sig i USA. Anglo Americans advokater spekulerer i øjeblikket på, ifølge The Economist, hvad de skal stille op i en retssag i Texas, hvor ingen af dem kan være til stede. For Congo selv er der meget at tabe ved en kommende retssag.
"Det er begyndelsen på en mulig langvarig retlig proces, der kan ende med økonomisk tab også for Congo, fordi det ifølge internationale aftaler blokerer for forhandlinger om en ny aftale," siger Tara O'Connor til Information.
Den strandede aftale har også givet næring til mineeksperters frygt for, at udenlandske investorer vil blive væk fra Congo. Sagen efterlader tvivl om, hvorvidt Kabila er i stand til at styre det store lands nødvendige aftaler med udenlandske minefolk.
En detalje gør ikke tvivlen mindre - Kaala Mpinga, der er på Anglo Americans lønningsliste, er nevø til den nuværende ansvarlige minister for Congos miner, Victor Mpoyo - som derfor beskyldes af AMF for at have taget familiære hensyn med annulleringen af Kolwesi-aftalen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her