Læsetid: 3 min.

Kirkeby som seer

23. januar 1998

Per Kirkeby ejer en ubændig trang til at se på billeder - og kan kunsten at sætte ord på sin seen

Kunst
Alderens arrogance har i et års tid været kodeordet for kunstneren Per Kirkebys søgen - indadtil såvel som udadtil. Og i sin lille nye "julebog", som han selv benævner den, har han kastet sin kærlighed på Botticelli, Emmanuel Vigeland og Munchs senværker for at indkredse problematikken yderligere. Med arrogance mener han ikke hovmod, snarere en slags lethed eller ryggesløshed, hvor kunstnerne i kraft af deres høje alder er stået af vognen og begynder at male noget, der ikke er synkront med tidssmagen, idet de ganske enkelt er ligeglade med publikums forventninger.
"Seen i stedet for observeren", skriver han om Munch, der i sit senværk benytter de hurtige penselstrøg, når han f.eks. maler et fjeld og i stedet for at observere fjeldet lader det opstå på lærredet ud fra de betingelser, der hersker dér. De samme ord kunne imidlertid hæftes på Kirkebys måde at betragte sine ældre kollegers frembringelser på: Han ser med henblik på at skaffe sig indsigt og forholder sig hele vejen igennem personligt og fagligt til dem - for at bruge dem som afsæt til nogle interessante refleksioner om den kunstneriske skabelsesproces - og om livet generelt. Fører så at sige en symbolsk samtale med dem i graven. En sådan samtale virker kun, fordi pennen føres af en af Danmarks bedste billedkunstnere - og hoveder. Her er intet pedanteri, intet noteapparat, kun en nyttig værkfortegnelse til slut. Hvis man tror, at man får facts og enkeltheder endsige dybtgående observationer, der udmunder i analyser, med i købet, så kan man tro om igen. Kirkeby ynker ligefrem konservatorerne og kalder dem Sisyfosser. De står jo med resterne af kunstens materielle side og skal katalogisere og datere den, de arme stakler.

At male med åbne øjne
Gamle mennesker behøver måske ikke at observere så meget længere? De kan male et efterbillede af en tidligere seen. Eller de maler med åbne øjne af nødvendighed, ikke fordi de skal vise en bestemt stil. Motiverne har brændt sig fast på nethinden, dengang de endnu undredes og var unge og modtagelige for de mange åbenbaringer, som verden leverer, og nu repeterer de med lethed denne for længst annammede indsigt.
Tilbage til Munch: Kirkeby påviser, at Munch er mere abstrakt i sit senværk, og han har udvalgt billederne ud fra et irrationelt princip om, at de var de mest interessante af et uhyre stort materiale, for Munch var produktiv til det sidste. Han stod og malede i sne til knæene i sit udendørs atelier. I regn og slud skulle maleren ud. Kirkeby påviser, hvor lidt der skulle til for at skabe en maksimal effekt hos Munch. Det er uhyre interessant at se disse aldrig viste billeder fra Munch-museets store kælder. Hvor moderne Munch var. Hvor godt han så.
Nogle af Munchs sene malerier blev reddet i sidste sekund fra æbletræerne i Ekely, hvor de hang til tørre, da Munch døde og havde doneret sine værker til Oslo Kommune. Men senværket rejste generelt tvivl om hans evne til at male til slut, og derfor var der en vis træghed omkring etableringen af museet.
Død og sex
Bogen beviser imidlertid, at der var liv i de gamle klude, måske så meget, at han faktisk gik i seng med sine unge modeller, trods sindets mange "arvæv".
Kirkeby tager også til Emmanuel Vigelands mausoleum, der ligger bag Oslo med udsigt til Fornebu. Det er, som Kirkeby skriver, et geheimtip, der hermed er blevet offentligt tilgængeligt. På væggene vrider kroppene sig som ormene i graven og transformerer død til seksualitet. Emmanuel Vigeland var maler og bror til den berømte billedhugger Gustav. Her er kopulerende par og børn, der fødes som frugter af kønnenes forening. Hår, lemmer, kusser og stive pikke i skøn forening.
Et stort kosmisk orgie, der ville få Leo Tandrup til at tage flugtvejen med det samme. For at starte et nyt korstog imod de forbudte lyster. Men inden da ville han lige skimte det allerværste: To raslende skeletter, der ligger og kopulerer. Ikke en gang de døde kan holde sig i 'skindet'.

*Per Kirkeby: Munch, Edition Bløndal, 96 s., ill., 300 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu