Læsetid: 2 min.

Komediens højere orden

20. januar 1998

Generøs underholdning på Aalborg Teater

Teater
En mørk, totalt afvisende, massiv rundmur åbner sig fra midten, og tynde skalmure afdækker et skygge- og farverigt rum så illusionsdybt og højt, at man ikke kender Aalborg Teaters Store Scene igen, men tror sig hensat til Shakespeares The Globe. Det er en meget fremragende scenografi Pia Maanssen her har skabt om Helligtrekongersaften; den tillader spil i alle retninger og samler koncentrationen om den scene der lige nu udspiller sig, mens de ledige spillere sidder ventende på 'svalegangen', som i sin tid publikum.
Shakespeares komedier drejer meget ofte deres intriger omkring forvekslinger, der for den udenforstående forekommer så lodret urimelige, at man nødsages til at tillægge hans tid både en blank tyrkertro på facaden, på det glatte ansigts totale troværdighed og en tilsvarende dyb mistro til begærets ligeløb og til den kønslige identitet overhovedet. Når vel at mærke amorinerne først er i luften, så kan alting urimeligt ske, og sker.
Hertugen elsker på håbløs distance en sorgbundet grev-inde, Olivia. Hans fortrolige page bliver kærlighedssendebud. Det er en ung kvinde forklædt som mand. Olivia forelsker sig i 'ham', mens denne selv skjult elsker hertugen! Det kan selvsagt ikke gå op, uden tvillingedobbeltgænger og mangfoldige vidtløftige intriger.

Generøs underholdning
Shakespeares scenefokuserede komediedramatik giver som bekendt plads til både sart, dyb poesi og de groveste løjer. Madeleine Røn Juuls hæsblæsende iscenesættelse satser ikke overraskende især på det sidste. Og hvem ville ikke det, med de oplagte muligheder for skamløst plat ordspillende komik, der ligger i figurer som den fordrukne Tobias Hikke, den ekstremt fjottede ridder Tobias Blegnæb, den verdenskloge nar Feste og den hovmodige hushovmester Malvolio, der må styrte dybt fra sine hovmodige illusioner. Især sidstenævnte, pragtfuldt manieret udfoldet af Kristian Halken, truer stedvis med at tilrive sig al opmærksomhed, gøre det hele til et veritabelt Kristian Halken-show. Det er forrygende morsomt. Så får det være med den ideelle balance mellem højt og lavt, den har jo heller ikke holdt sig så godt op gennem historien.
Til gengæld får opførelsen - som det nok gælder for de fleste Shakespeare-komedier - vanskeligt ved at gøre sig færdig, at 'bevise' komediens højere, utopiske orden. Men undervejs er man blevet ge-nerøst underholdt, ikke bare af Halken, men også af bl.a. en synftigt sanselig Lars Loh-mann (Hikke), en panisk fjumrende Frank Gundersen (Blegnæb), en sleben Morten Staugaard (Feste), en slagfærdigt intrigant Joan Henningsen (kammerjomfru) og en skamløst kærlighedshungrende Githa Lehrmann (Olivia). Og ikke at forglemme en meget yndig Maria Karlsen i den besværede dobbeltrolle som både ung kvinde og mand.
Line Krogh og Stig Albrechtsens nyoversættelse svælger vellystigt i jordstrygende brandere, som Røn Juuls gesvindt opstrammende iscenesættelse gør ligefrem elegante. Så pyt med småting som hvorfor stykket egentlig er kommet til at hedde, som det hedder.

*William Shakespeare: 'Helligtrekongersaften' (1601). Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul. Scenografi og kostumer: Pia Maanssen. Oversættelse: Line Krogh og Stig Albrechtsen. Medvirkende: Jørgen W. Larsen, Jan-Michael Sende-rovitz, Martin Schwab, Githa Lehrmann, Kristian Halken, Joan Henningsen, Lars Lohmann, Mikkel Vadsholt, Morten Staugaard, Fran Gundersen, Michael Brostrup, Maria Karlsen, Per Lykke Hansen, Ole Jakobsen.
Aalborg Teater, Store Scene, fra 17.01.98.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her