Læsetid: 6 min.

Krarup og Helveg versus EU

29. januar 1998

Den danske stat og EU-modstanderne skal nu kæmpe side om side ved EF-Retten i Luxembourg for at få dokumenter udleveret. Krarup vil bruge dokumenterne i grundlovssagen

For den formentlig mikroskopiske del af den danske befolkning, som forsøger at holde et vågent øje med den danske sag om forholdet mellem EU og grundloven, er der god grund til at måbe. For dem, der forsøger at forstå de mindre juridiske slagsmål som kører på sidelinien, mens vi venter på starten på den egentlige grundlovssag, er det efterhånden svært at finde ud af, hvem som er venner og fjender.
I næste uge vil to begivenheder bidrage til at gøre forvirringen total, i en sag, hvor spørgsmålet om afgivelse af suverænitet over en periode på 25 år i forvejen er
uoverskuelig.
Der sker således to ting på grundlovssagens sidelinie i næste uge. Den første begivenhed foregår tirsdag og finder sted i København. Tirsdag starter afhøringen af tre personer ved byretten i København. De tre personer er udenrigsminister Niels Helveg Petersen, den tidligere markedsminister og formand for Folketingets Markedsudvalg Ivar Nørgaard samt den tidligere generalsekretær i EU's Ministerråd Niels Ersbøll. Der er skarpe grænser for, hvad anklagerne i grundlovssagen må spørge disse tre personer om. Det er Højesteret som har afgjort spørge-området og Niels Helveg Petersen skal eksempelvis ikke afhøres i sin egenskab af udenrigsminister, men svare på spørgsmål om begivenheder fra sin tid som menigt medlem af Markedsudvalget. Helveg skal eksempelvis oplyse om folketingsmedlemmernes baggrund for at give tilladelse til, at EU brugte ét retsgrundlag til at vedtage sanktioner overfor Syd-afrika og et andet overfor Rusland.
Dagen efter kører et andet side-linje-opgør i grundlovssagen ved EF-Retten i Luxembourg. Det er en sag som handler om, hvorvidt to dokumenter, som er 20 år gamle, kan udleveres til brug i den egentlige grundlovssag. I denne sag forsvinder grænsen mellem anklager og anklaget gradvist, da den danske regering har besluttet sig for at give en hjælpende hånd til Ole Krarup og de øvrige, som kører EU-modstandernes sag mod den danske stat.

Sagen ved EF-Retten i Luxembourg handler om to bedømmelser som den juridiske tjeneste i henholdsvis Europa-Kommissionen og EU's ministerråd udarbejdede i 1977. Disse to bedømmelser handler om EU-juristernes overvejelser om, hvorvidt de daværende EF-lande overhovedet kunne bruge EF's grundlov Romtraktaten som grundlag for at vedtage fælles EF-regler om fuglefredning. Krarup med flere mener, at beslutningen om at vedtage EF-regler om fuglefredning er et af flere beviser på, at Romtraktaten er blevet brugt til at vedtage flere typer af EF-regler, end Danmark gav tilladelse til, da Danmark gik ind i EF i 1972.
Det er umuligt at sige, om de to eftertragtede dokumenter overhovedet vil have nogen betydning for udfaldet af sagen ved Højesteret om Grundloven og EU, som skal løbe af stabelen i marts. Men Ole Krarup har under alle omstændigheder kørt hele det juridiske skyts i stilling for at få dokumenterne udleveret.
Og så bliver det kompliceret. For først bad Krarup den danske stat om at udlevere disse to dokumenter, som rent faktisk findes i Udenrigsministeriets støvede arkiver. Men den danske stat nægtede at udlevere de to dokumenter med henvisning til, at de er EU's ejendom. Den danske stats beslutning blev bakket op af Højesteret.
Derefter henvendte Krarup sig sidste år til Ministerrådet i Bruxelles og bad om at få dokumenterne udleveret. Men også fra Bruxelles var tilbagemeldingen negativ. Ministerrådets flertal har den holdning, at dokumenter fra den juridiske tjeneste ikke skal udleveres til offentligheden. Der er tale om et princip, fordi bedømmelserne fra den juridiske tjeneste ikke har nogen retsgyldighed. Det er udelukkende bedømmelser som viser, hvordan de EU-ansatte jurister vurderer juraen i en bestemt sag. Disse bedømmelser kan politikerne efterfølgende benytte sig af, når de træffer en politisk beslutning om, hvad der skal ske.

Da ministerrådet afslog Krarups begæring besluttede EU-modstandernes advokater sig for at klage over afslaget til EF-Retten i Luxembourg. Da grundlovssagen skal starte allerede i marts, bad modstanderne samtidig Retten om at behandle sagen som en hastesag.
Det, som skal ske på onsdag kl. 9.30 i Luxembourg er, at formanden for Retten i Første Instans som det hedder, vil udspørge Krarups advokat-kolleger, Ministerrådet og øvrige EU-lande som måtte ønske at optræde i sagen, om de kan støtte, at sagen skal behandles som en hastesag. Med andre ord skal der tages stilling til, om Ole Krarup kan få de to dokumenter udleveret i al fortrolighed, inden den egentlige sag når til behandling ved EF-Retten. Skal Krarup kunne bruge dokumenterne ved selve grundlovssagen, skal Retten give tilladelse til hurtig udlevering, for ellers bliver sagen først afgjort efter selve grundlovssagen.
Den danske stat har meddelt, at den gerne vil støtte Ole Krarup og hans kolleger ved EF-Retten, når den egentlige sag om udlevering af de to bedømmelser fra den juridiske tjeneste afholdes. Den danske stat mener nemlig, at EU faktisk burde kunne udlevere de to dokumenter.
Men alting tyder på, at den danske stat ikke stiller op i Luxembourg på onsdag for at støtte Ole Krarup i hans argumentation om, at udleveringen af dokumenterne haster.

Der findes sådan set juridiske argumenter for den danske stats holdning i sagen. Danmark er principielt tilhænger af større åbenhed i EU og mener ikke, at EU-systemet automatisk skal afvise ethvert ønske om udlevering af dokumenter, som er udarbejdet af den juridiske tjeneste. Derfor går Danmark ind i denne sag, sådan som Danmark har gjort det i flere andre EF-retssager, for at argumentere for større åbenhed og en bedre forvaltning af EU's regler om aktindsigt.
Men et er jura - noget andet politik. For på det politiske område vil det endnu engang være svært for Danmark at forklare, at der bliver tale om en fair retssag, når den danske regering ikke er villig til at gøre sit yderste for at hjælpe Kra-rup til at få udleveret så meget materiale som EU-modstanderne anser for nødvendigt til brug i retssagen ved Højesteret.
Først afviste den anklagede danske stat at udlevere en lang række dokumenter, og det blev en afgørelse fra Højesteret som tvang folkene i Udenrigsministeriet til at grave ned i arkiverne og finde tusindvis af dokumenter frem, som sagsøgerne kan benytte i grundlovssagen. Højesterets beslutning om at udlevere de mange dokumenter fik den positive effekt, at dokument-stakken i langt højere grad giver indtryk af en fair retssag. Det samme er tilfældet omkring de to manglende dokumenter. Der er klar juridisk og politisk logik i beslutningen om, at Danmark vil gå ind i sagen ved EF-Retten og argumentere for, at de to resterende dokumenter fra de juridiske tjenester skal udleveres. Men på den politiske front bliver det svært for en person som udenrigsminister Niels Helveg Petersen at forklare, at han har givet sine embedsmænd besked på at støtte udleveringen af de to dokumenter. Men at de samme embedsmænd har fået besked på at skynde sig langsomt og ikke støtte Krarups krav om, at dokumenterne udleveres så hurtigt, at EU-modstanderne rent faktisk kan nå at benytte dem i grundlovssagen, når den indledes i marts giver Niels Helveg Petersen et politisk troværdighedsproblem.
Det er alene formanden for EF-Retten som afgør om han mener, at det er nødvendigt med en hurtig behandling af sagen. Det tager han stilling til, når han på onsdag har hørt argumenterne for og imod.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu