Læsetid: 4 min.

Kulturbyillusioner

17. januar 1998

Den københavnske kulturbyfugl er skudt ned - til gengæld sprudler teaterfyrværkeriet over Stockholm

Kulturbyopfindelsen er som et uendeligt teater i teatret - EU-teater, nationalt teater, byteater. Og ser man 96'er-strabadserne i bakspejlet, er det tankevækkende, hvor meget der tager sig ud som en dramatisk fiktion. Eller i hvert fald som en leg med illusionen - illusionen om byen og illusionen om os selv som indbyggere.
Én af de største kulturby-illusioner inden for det virkelige teater blev Fuglen på Kgs. Nytorv. I sin overvældende og originale udformning overgik Fuglen langt den oprindelige drøm om en glasfacade mod publikum og det nye årtusind. Da Sverre Fehns projekt blev præsenteret, forvandlede den jordnære teaterønskeseddel sig pludselig - den udskårne træmodel og den værdigtskridende computervideo transformerede sig til den ultimativt visionære illusion:
Illusionen om den store forvandling af teateroplevelsen på nationalscenen - både for skuespillerne og publikum.

Royalt selvbedrag
Men illusionen skulle åbenbart forblive en - drøm. Debatten om Fuglen udviklede sig først og fremmest til en frygtelig afsløring af det royale selvbedrag.
Den kulturbyopkrudtede stemning den 21. marts 1996, hvor kulturpersonligheder fra ind- og udland myldrede rundt i gangene på Det Kongelige Teater for at beundre arkitekturprojekterne, kom i hvert fald til at stå i grel kontrast til de mere og mere pinagtige pressemøder og høringer, der opstod under almindelig, dansk flovhedstumult i de 22 måneder, der siden er gået. Og som kulminerede i et historisk anti-klimaks onsdag den 14. januar 1998, hvor kulturminister Ebbe Lundgaard hasteindkaldte til pressemøde på Stærekassen - kun for at kunne meddele, at 'Teaterfuglen er skudt ned'.

Ledelsesdesillusion
Hvad Det Kongelige Teaters ledelse angår, så har Fuglen forårsaget en mildest talt desillusionerende afsløring af ledelsens beslutningsmotiver. Og en internationalt ydmygende afdækning af bevæggrundene bag arkitektkonkurrencens ubehjælpsomme opgavegrundlag og dens vakkelvorne udgangsbetingelser.
At Fuglen endog blev et dramaturgisk vendepunkt i teatrets ledelsesprofil, blev et af de eneste virkeligt underholdende indslag i det trættende tovtrækkeri. Nemlig da teaterchef Michael Christiansen satte sin stilling ind på at få Fuglen realiseret.
At Christiansen sidenhen har forsøgt at mildne sit ultimatum med udtalelser om, at det væsentligste er, at teatrets kunstarter forbliver under samme tag - altså eventuelt også under et andet tag end netop den mockup-afbildede fuglevinge - det siger kun noget om ords holdbarhed på Kgs. Nytorv i disse håbløse efterdønningsår.

Bergman-beundring
Såvidt de teatralske, københavnske kulturbyvisioner og deres klask mod brostenene.
I Stockholm indledes fejringen af 'Europas Kulturhuvudstad 1998' officielt i dag. Og inden for scenekunsten er der flere begivenheder, der allerede har påkaldt sig interesse inden kulturbyårets start.
Først og fremmest er der heftige forventninger til Dramatens præsentation af duoen Per Olov Enquist & Ingmar Bergman. Enquist har skrevet stykket Bildmakarna, som foregår i det svenske stumfilmsmiljø i 1920'erne og i kredsen omkring forfatterinden Selma Lagerlöf - og der er premiere den 7. februar.
Ingmar Bergman har iscenesat forestillingen, og Dramaten er således med til at profilere det svenske verdensnavn forud for hans 80-års dag den 14. juli - og hans 40-års jubilæum på Dramaten.
Derudover vil Bergman-dyrkere kunne (gen)opleve hans epokegørende evner som filminstruktør i Fågel Blå-biografen, der præsenterer mindst én Bergman-filmforevisning om ugen gennem hele kulturbyåret, og som desuden arrangerer seminarer i forbindelse med filmforevisningerne.

Strindberg-strejf
Men ingen Stockholmsk teatermanifestation uden Strindberg, naturligvis. Fra den 22. august til den 12. september afholdes en Strindberg-festival på Dramaten og andre scener med både svenske og udenlandske opsætninger af den myteomspundne herre.
Her er en af de fremtrædende produktioner Staffan Valdemar Holms og Malmö Dramatiske Teaters fortolkning af Vasasagan, som kommer på intersvensk gæstespil i kulturhovedstaden. Forestillingen får dog allerede premiere på Hipp i Malmø den 20. marts, som sidste led i teatrets Strindberg-manifestation denne sæson, der desuden bliver Staffan Valdemar Holms sidste, inden han permanent flytter til Stockholm.
Blandt de øvrige Strindberg-fortolkere glimrer Robert Wilson, der også var gæst København (Einstein on the Beach og La Maladie de la Mort). I Stockholm vil Wilson prøve kræfter med Strindbergs Et Drømmespil på Stockholms Stadtsteater - i forhåbentlig interessant konkurrence med Mathias Lafolies fortolkning af samme stykke på Strindberg Teatern, det tidligere Intima Teatern.

Svensk korrektness
Dette er kun et udvalg af de største highlights. Men det stockholmske program afspejler tydeligvis et ønske om at manifestere det etablerede teater. Mange mindre teaterarrangementer er pænt med i oversigtskalenderne, men det er afgjort ikke det eksperimenterende, der tegner den officielle profil - og teaterudbuddet varsler en ganske anden kunstnerisk spredning end udbuddet under Kulturby '96 i København.
En vis portion provokation må der dog også til i den svenske korrektness. Den 11. februar-8. marts og 6-17. maj spilles således Lars Noréns nye stykke Personkrets 3:1 i Elverket.
Stykket har allerede har vakt stor opsigt forud for premieren, der foregik i går aftes i Riksteatrets turnéregi så langt borte som i Umeå. Norén har nemlig denne gang kastet sig over den svenske virkelighed anno 1998 og skrevet et samfundskritisk drama, der udspiller sig på gaden i en hvilken som helst svensk by...
Rollelisten byder på mennesker, der er gledet ud af den svenske borgerlighed - alkoholikere, narkomaner, prostituerede, psykisk syge. Men også på navngivne personer inden for teaterverdenen, som Norén har haft konfrontationer med i tidens løb, deriblandt Ingmar Bergman...
Men i aften er det de smukke illusioners fest. Den svenske kulturby oplyses nemlig af "det största fyrverkeri som någonsin visats i Sverige"...
Så til lykke, Stockholm. Og nyd drømmen, så længe den varer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her