Læsetid: 7 min.

Kvinder skaber bedre resultater i politik

10. januar 1998

Else Nørskov, (kons) Hillerød, er gået af efter 28 år i kommunalpolitik - her er hendes historie, hendes vurdering af kvinders indsats i politik og forklaring på den dalende kvinderepræsentation

Else Nørskov, 70, er en legende i Hillerød. Og netop afgået socialudvalgsformand efter 28 år i kommunalpolitik for De Konservative.
Ugenert opstemt erindrer hun en middag i "miljøet" - en middag, hun for snart 30 år siden deltog i som sin overlægemands hustru:
"Jeg havde sagt til min mand (Poul Nørskov Petersen, tidligere overlæge ved Hillerød Sygehus, red.), at han ikke behøvede fortælle på sygehuset, at jeg stillede op til byrådet. Men da valget nærmede sig, var det ikke længere til at skjule, og der sidder vi så til en middag med en gruppe af læger, der i de fleste tilfælde er en generation ældre end mig. Jeg var vel omkring 40. Så siger en af gæsterne: "Jeg ser i avisen, at du stiller op til byrådsvalget?" Det kunne jeg jo ikke anden end at bekræfte."
"Jeg glemmer aldrig den larmende tavshed. Kvinderne holdt vejret, og mændene udåndede et u-u-hhh."
"For hvilket parti," dristede en anden sig til at spørge.
"Det konservative Folkeparti."
Så faldt blodtrykket. Partiet var da i det mindste acceptabelt. Jeg kunne jo også have været kommunist," griner Else Nørskov.
"Politik var et håndværk, man ikke beskæftigede sig med i det miljø. Jo - bevillingerne til sygehusvæsenet snakkede man om - de var jo politisk afhængige. Men ellers talte man ikke politik," fortæller hun, velanbragt i egen lænestol.

Syv perioder i træk
Efter syv valgperioder i træk i en iøvrigt usædvanlig turbulent kommune - der eksempelvis efter dette efterårs kommunalvalg endnu en gang skiftede fra et borgerligt til
et socialdemokratisk styre, er formodningen/forhåbningen, at Else Nørskov har en holdning til det at være kvinde i politik.
Det snakker vi så om med afsæt i den kendsgerning, at nye opgørelser viser, at kvinderepræsentationen i amter og kommuner efter det nylige valg er faldet - for første gang i årtier. Og med den for reporterens vedkommende baggrundsviden, at Else Nørskov i sine to perioder som socialudvalgsformand i Hillerød - på trods af det turbulente politiske miljø, præget af ikke mindst unge såkaldte Venstre-løver - har været en ørn til at skabe resultater på de omfattende områder, der blev lagt sammen og placeret under hende: Social- og sundhedsområdet (børne-, ældre-, familieområdet) samt administrationen af arbejdsmarkedslovgivningen. Efter hendes afgang er hendes ene udvalg delt i to.
Blandt sine synlige resultater, kan Else Nørskov tælle et halvt hundrede daginstitutioner, hvis normeringer, hun har kæmpet som en løvinde for at bevare i en tid, hvor presset for at sætte dem op har været overvældende. "På det ene punkt har jeg aldrig været til at kompromisse med," som hun siger.
- Hvorfor er kvindeprocenten faldet denne gang?
"Det ville være rart at få analyseret, om det er de midaldrende og derover eller de midaldrende og derunder, der svigter. Jeg har selv to døtre, og mit bud er, at kvinder med børn, der skal hentes og bringes, ikke har tid til politik. Konkurrencen på arbejdsmarkedet er hård, og kvinder, der har politiske holdninger, er som regel ikke tabt bag en vogn, så de har krævende jobs. Det har deres mænd som regel også - og selvom mændene er flinke til at hjælpe til derhjemme, når de er til stede, er det ikke noget, der batter, for en mand i dag arbejder ikke nødvendigvis 37 timer. Mange arbejder 50 timer og også tit, når de er hjemme."

Ti år til børnene
- Bør det politiske system laves om, så kvinder med børn også kan deltage?
" Jeg kan godt følge dig i, at det politiske liv også burde rumme den gruppe kvinders problemstillinger. Men børn vil kvinder jo heldigvis have, og så tror jeg, man må give børnene de ti år, der reelt er tale om."
- Ville der hjælpe kvinderne f.eks. at lave arbejdstiderne i politik om?
"I min tid som socialudvalgsformand, holdt vi altid udvalgsmøder klokken kvarter over otte om morgenen, men vi overvejede at lægge møderne klokken 16, så folk kunne arbejde uforstyrret hele dagen. Jeg har svært ved at se, at det kan hænge sammen med at hente børn. Det ville nok være en ide for den kvinde, der har mindre børn og som vil lette sig selv, at vente med at påtage sig formandposter. Forberedelserne sker jo i dag hjemme ved PC'eren, og som almindeligt udvalgsmedlem skal man jo "bare" deltage i møderne."
- Drude Dahlerup har sagt, at en anden barriere udgøres af partiernes mandligt dominerede vælgerforeninger, der nok prioriterer kvinder på opstillingslisterne, men sjældent giver dem de bedste pladser?
"Det kan der være noget om."

Bedre forhandlere
- Har det efter din mening nogen betydning, at der er kvinder med i politik?
"Selvfølgelig har det betydning. Også politisk. Det er ikke bare min holdning, men praktiske erfaring, at kvinder i almindelighed har mere talent end mænd for planlægning og forhandling. Kvinder er simpelthen mere fleksible i deres tankeverden - vi kan give os uden at gå på kompromis med vitale holdninger. At være god til forhandling betyder, at også de politiske resultater bliver bedre."
"Jeg plejer for ligesom at være lidt large at sige, at dette særlige forhandlingstalent, kvinder har, er genetisk bestemt. Virkeligheden er, at mænd har tendens til at komme og sætte sig ned - sådan - på en bestemt måde, som de mener signalerer styrke. Nogen venter også til sidst med at sige noget og afleverer så til gengæld et synspunkt. Sådan. Bang færdig. Sådan gør kvinder ikke. Vi forhandler."
"Personligt er jeg tit blevet beskyldt for at bruge for mange ord. Ord er mit forsvarsberedskab. Jeg forsvarer min mening med mængder af ord, og indimellem bliver folk trætte, men det skaber altså resultater. Som socialudvalgsformand har jeg siddet både under en Venstre- og en socialdemokratisk borgmester, og i begge tilfælde, har mine udvalg skabt konsensus på en sober og ordentlig måde. I de for mig at se store, vigtige sager er vi altid nået til enighed uden, at nogen har følt sig politisk kompromitteret."
"Der vil uvægerlig indimellem opstå situationer, hvor ideologierne popper op. Det kalder jeg programmeret uenighed. Det konstaterer man så og kører videre. Sandsynligvis er det lidt nemmere at blive enige i kommunalpolitik, som meget handler om relationen til borgerne. Her har politikerne uanset farve en fælles interesse."

Galionsfigurer
- Hvordan blev du modtaget af de mandlige kolleger, da du startede i Byrådet?
"Dengang var det ved at være en udbredt holdning, at kvinder skulle med i politik, men samtidig mente man, at kvinder i lokalpolitik skulle beskæftige sig med sociale anliggender. Det lå ikke lige for at mene, at yngre kvinder kunne have forstand på kloakrør og vejforbindelser. Jeg har dog selv med stort udbytte i flere perioder siddet i de udvalg, der "skriver kommunens drejebog": Udvalg, der lægger udviklingen til rette; udarbejder kommuneplaner og lokalplaner."
"Det korte af det lange er, at jeg ikke dengang kunne frigøre mig fra en følelse af, at vi piger optrådte som galionsfigurer på listerne til byrådsvalgene. Og så kunne vi som sædvanlig få lov at tage os af børnene og de ældre."
- Du er uddannet farmaceut - blev du politiker som kompensation for en faglig karriere?
"Bestemt ikke. Men min mand var jo overlæge - vi var i Amerika og flyttede senere til Kolding, før vi kom til Hillerød. Vi fik to piger i rap, og dengang var min mands arbejdstider ikke sådan, at jeg overhovedet kunne regne med ham på hjemmefronten. Jeg har stadig en ansøgning om daginstitutionspladser til pigerne liggende hos kommunen. Jeg fik aldrig noget svar. Jeg havde med andre ord ikke noget valg. Da børnene var blevet større, oplevede jeg kommunalpolitik som en naturlig forlængelse af mit liv som ung."

Ville stå alene
- Du har så vidt jeg ved ikke været aktiv i nogen kvindeorganisation. Kunne det ikke have været en støtte?
"Den støtte har jeg aldrig ønsket. Jeg ville demonstrere, at man som kvinde kan nå frem uden en kvindeorganisation i ryggen. I dag er alle vel enige om, at kvindeorganisationerne har udspillet sig selv. At vi har opnået, hvad vi ville."
- Kan man sige det, når kvinderepræsentationen i kommunalpolitik er under 28 pct.?
"Det har ikke noget med kvindebevægelsen at gøre. Det skyldes det praktiske liv."
- Jamen er det ikke politik at tilrettelægge samfundet, så mænd og kvinder kan deles om at udføre det demokratiske arbejde?
"Den opgave kan du ikke løse ved hjælp af lovgivning. Mændene skal have en helt anden forståelse for sagen."
- Er det ikke også en slags politik at få dem til at fatte, at et demokratisk samfund også bør rummeligestilling?
"Jo - men jeg valgte altså at klare mig selv."
- Er det ikke en meget stolt holdning, som vi iøvrigt genkender hos de unge kvinder i dag: At man skal klare sig selv til trods for en alarmerende underrepræsentation?
"Det kan godt være. Men det ville altså have virket negativt, hvis jeg var kommet fra Dansk Kvindesamfund. Så jeg tænkte - det er bedre jeg følger med i dagspressen og så håndhæver synspunkterne på min egen måde. Det hedder metodik."
- Er det en streg i regningen, at du aldrig blev borgmester?
"Sagen gav sig selv i og med, at vi havde en mandlig konservativ borgmester i den årrække, hvor det ville have været relevant. Da han gik af, var jeg for gammel."
Else Nørskov vil nu prioritere sit engagement i Europabevægelsen.
"Min far var aktiv i Modstandsbevægelsen, og jeg havde venner, der døde i koncentrationslejre. Så kan man ikke andet end at modarbejde nye krigstrusler ved at støtte ideen om et samlet Europa."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu