Læsetid: 2 min.

Landmænd vil ikke skrotte hormonstoffer

23. januar 1998

Vi vil ikke spille rollen som overmiljøstyrelse, siger direktør i Dansk Landbrugs Grovvareselskab

Dansk Landbrugs Grovvareselskab vil ikke holde op med at sælge sprøjtemidler, der indeholder miljøfremmede hormonlignende stoffer, siger direktør Lars Johansen til Information.
Oplysning om de hormonlignende hjælpestoffer står ikke på emballagen og landbrugets konsulenter rådgiver ikke landmændene om, hvordan man kan undgå at bruge dem, tilføjer han.

DLG vil sælge
"Vi vil sælge de sprøjtemidler, der er godkendt af Miljøstyrelsen så længe der er efterspørgsel efter dem. Vi vil ikke være overdommer eller Overmiljøstyrelse," siger Lars Johansen.
"Det er mit indtryk at producenterne arbejder ganske flot med at finde alternativer. De hormonlignende stoffer skal være væk i år 2000. Men så længe de er godkendt, så sælger vi dem," fortsætter han.
Miljøstyrelsen anslår i sin seneste kortlægning at der i 1995 blev brugt mellem 675 og 1.200 tons af de phenoler, der i sig selv eller i nedbrudt form er skadelige for dyrelivet og vandmiljøet og mistænkt for at være årsag til nedsat sædkvalitet og testikelkræft.
Der er indgået en frivillig aftale om rengøringsmidler og med den agrokemiske branche om bekæmpelsesmidler. Også på andre områder, f.eks. overfladebehandling og maling, lak og byggematerialer er der frivillige bestræbelselser i gang.
Miljøstyrelsen er ved at lave en handlingsplan, oplyser cand. pharm. Lea Frimann Hansen. Den ventes færdig til foråret. Til den tid vil styrelsen også kunne sige mere om, hvor meget af stofferne der spredes nu og hvor de havner.

Små og store tal
I slam til jordbrugsformål må der højst være 50 mg nonylfenol pr. kg tørstof. Det svarer til 5,6 tons om året.
I Miljøstyrelsen siger Nina Herskind, at man ikke ved hvor mange tons der bruges i dag i bekæmpelsesmidlerne. I 1995 var det 145 tons.
"Siden da er der kommet alternativer og tallet må ventes at være faldet meget," siger Anne Arhnung i Landbrugsraadet.
Hun mener at aftalen med den agrokemiske industri om udfasning i år 2000 viser, at man tager problemet tilstrækkeligt alvorligt - selv om det altså er mange gange større end indholdet i slam, som Anne Arhnung selv har betegnet som "kritisk" i et brev til Miljøstyrelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu