Læsetid: 4 min.

Lille-Laudrup klar til at kysse

5. januar 1998

I Skotland har Brian Laudrup for første gang bragt balance mellem sit talent og sine præstationer

HESSELAGERS HJØRNE
Det var det år rockgruppen R.E.M. fik sit gennembrud med omkvædet "that's me in the corner". Det må have været sommeren '91 og sangen fyldte kabinen i kollega Dalgaards mors BMW 525.
Den fire dage lange tur gik først til Barcelona, hvor Michael Laudrup huserede. Og derefter til München, hvor lillebror Brian forsøgte at få en fast plads på Bayerns stolthed.
Vi var udsendt af det meget kritiske og derfor meget fattige månedsblad, Press. Den første nat overnattede vi på en spansk frugtmark, og mødte senere op hos senior Laudrup med tusindben og rådden frugt i bagagen.
Erindringen om dette dobbeltinterview meldte sig mellem jul og nytår. Her viste den svenske kanal TV 4 opgøret i den skotske turnering mellem Dundee United og mestrene Glasgow Rangers, der har Brian Laudrup på holdet. Brian Laudrup afgjorde kampen i løbet af godt et minut, hvor han dels scorede, dels lagde op til et mål.
Kommentatorerne i det svenske studie var overstrømmende i deres kritik. På trods af, at svenskerne selv havde tre mand på banen - en af dem havde scoret Dundees føringsmål efter et sololøb - var det Laudrup, de talte om. "Tak for at havde vist os denne verdensklassepræstation," sagde de lige ud.
Og ingen tvivl om, at Brian Laudrup i Glasgow har fundet den ro, der skal til for at tryghedsmennesket Laudrups spil kan blomstre og personligheden modnes. Men omvejen har også været stor og kontrasten til broderen lige så.

Diesel i baghaven
Michael Laudrup bød på en underlig drink. Sodavand og øl. Han forklarede, at den gik under betegnelsen "Diesel". Stedet var baghaven i det afspærrede og bevogtede villakvarter i Barcelona. Men stemningen var afslappet. Det var tydeligvis en verdensmand med orden i livet, der her holdt audiens, mens fruen vartede op.
Michael Laudrup havde allerede spillet for det italienske storhold Juventus. Her i 1991 optrådte han for et spansk storhold. Og der var såmænd kun to eller tre hold yderligere han regnede for noget. Et af dem var Real Madrid. Dem ville han - allernådigst - godt spille for. Og præcis sådan kom det til at gå nogle år senere.
Den slags udsagn kræver mod at aflevere - man risikerer at blive til grin. Og at leve op til dem kræver format. Vi forlod Barcelona med fornemmelsen af, at havde mødt et menneske med så meget overskud, at han havde tid og plads til at være sympatisk.
På vej til München hostede BMW'en pludselig voldsomt. Så gik den i stå i en serie ubekvemme ryk. Og så holdt vi der i en schweizisk motorvejsrabat med en tom benzintank, mens tidsplanen strammede til. Bag os kom en lille tykmavet fejemaskine tøffende. Om det var for at hjælpe vides ikke, men han løftede den mekaniske kost og skubbede bilen frem. Kollegaen kæmpede ihærdigt med rattet, men desværre uden nøgler i tændingen - og pludselig slog ratlåsen til. Og således gik det til, at bilen kørte direkte på tværs af motorvejssporene. Situationen blev reddet. Fejemaskinens chauffør forbarmede sig over os og skubbede os retur til rabatten.

Brændt af
Træningen var overstået, aftalen var, at Brian Laudrup skulle møde os uden for klubhuset. Men han var der ikke! Skummende gik vi omkring og forsøgte at tænke klart. Sådan en elendig amatør, nåede vi at bande flere gange. Inden kollegaen tog mod til sig, og ringede Brian Laudrup op.
Forklaringen fra Laudrup var himmelråbende, mente vi. "Jeg skulle snakke med en ny babysitter," sagde dansk fodbolds store talent.
Vi fattede det ganske enkelt ikke. For det første havde vi kørt op mod 3.000 km for at møde ham. For det andet var han for pokker da gift, og konen kunne vel tage sig af den babysitter... En ny aftale blev bragt i stand. Vi ankom 30 sekunder for sent, men mente nok, at Laudrup skyldte os en
Men nej. Denne gang så vi ham skrå over vejen, sætte sig ind i sponsorbilen og starte for at køre hjem. Ud røg undertegnede af den trillende BMW, og med viftende arme hen foran Laudrups Opel: "Brian, Brian, vi har en aftale!!!".
Interviewet blev uforløst. Det fandt sted på en polulær restaurant, hvor stivflippede tjenere vartede op. Konen sad tre meter fra Brian Laudrup og overvågede seancen, der tydeligvis ikke skulle vare for længe. Sønnen kravlede rundt på faderen. Og Brian Laudrup selv - drak æblemost, hvorfor vi konstant blev afbrudt af summende hvepse, der skulle viftes væk fra glasset.
Så befippede var vi, at vi glemte regningen. Den klarede Laudrup forhåbentlig.

Den ny Laudrup
På vej hjem gennem Tyskland sammenlignede vi de to. Kollega Dalgaard sammenfattede det således: "Jeg ved godt hvem af de to, jeg helst ville bo i kollektiv med..."
Brian stod for os som en dreng, der presset af andres forventninger til hans talent, var blevet voksen for hurtigt. Han var ikke klar til at forvalte sit talent. Det billede blev senere bekræftet af misforståede ophold i italienske Fiorentina og Milan.
Men med Glasgow Rangers har Brian Laudrup valgt klubben, hvor familieliv og valg af babysitter ikke kommer i vejen for den professionelle gerning.
Og den øllignende æblemost er blevet skiftet ud med rigtig øl ved flere lejligheder.
Kort sagt er Brian Laudrup nu for første gang i en situation, hvor han har rystet omverdenens forventninger af sig - og samtidig har vist sig i stand til at leve op til sine egne. Ikke nogen ringe præstation.
1998 kan blive lillebrors store år. Et forventet skifte til Manchester United eller Ajax, og en god præstation ved VM i Frankrig, så kysser lille-Laudrup tinderne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu