Læsetid: 2 min.

Lys på knæ styrer døgnrytme

26. januar 1998

Menneskets indre ur kan styres ved at belyse undersiden af knæene

24 TIMER
Menneskets døgnrytme kan reguleres ved at belyse undersiden af knæene. Tidligere mente man, at det indre biologiske ur udelukkende blev synkroniseret af det lys, som øjnene ser, men nye forsøg viser, at også andre dele af kroppen er i stand til at registrere lys og mørke - og dermed styre hvornår vi er vågne, og hvornår vi sover.
Det er de amerikanske forskere Scott S. Campbell og Patricia J. Murphy fra Cornell University i USA, som har lavet den nye undersøgelse. De håber, at deres opdagelse, publiceret den 16. januar i tidsskriftet Science, kan hjælpe natarbejdere og flyrejsende, der lider af jet-lag.

Ure rundt i kroppen
Som beskrevet for en en måneds tid siden i Information, så har man i de seneste år spekuleret over, om mennesket skulle være i stand til at reagere på lys - naturligt såvel som menneskeskabt - uden øjnenes indblanden.
Man har således længe vidst, at en række fugle, fisk og krybdyr kan styre deres døgnrytmer - af videnskaben kaldet circadiane rytmer - uden om øjet. Samtidig har man fundet selvstændige biologiske 'ure' i bananfluen, spredt rundt i dyrets krop. Genet som koder for bananfluens mange ure, findes i næsten samme form hos mennesket, så tanken om en tilsvarende mekanisme i menneskekroppen er nærliggende.
Længere end til formodninger har man dog hidtil ikke kunnet komme. Først med Campbell og Murphys forsøg er det lykkedes at eftervise, hvad de mange forskere har gået og gisnet om.

Frem og tilbage
I undersøgelsen blev 15 frivillige forsøgspersoner bestrålet med et blåligt lys i knæhaserne i tre timer. At de lige valgte knæhaserne, skyldes, at huden her er meget tynd, og således er i tæt kontakt med blodbanen, og samtidig, at denne del af kroppen ligger langt fra øjnene.
En menneskekrop justerer med den circadiane rytme sit aktivitetsniveau efter tiden på døgnet. I en normal situation falder kropstemperaturen, når det bliver aften, for at stige igen ved daggry. Omvendt er det med melatonin, det hormon som spiller en afgørende rolle for døgnrytmen: om natten er melatonin-indholdet højt, om dagen lavt.
Det lykkedes de to forskere at ændre forsøgspersonernes døgnrytme - aflæst ved kropstemperatur og melatonin-indhold i spyttet - både fremad og bagud, alt efter hvilken tid på døgnet, at lysdosen blev givet.
En 29-årig mand, der blev belyst midt om natten fik sin døgnrytme 'forsinket', så hans dag startede tre timer senere end normalt. Omvendt fik en 44-årig mand sin døgnrytme fremskyndet med to en halv time, da hans knæ blev belyst om morgenen.
Forsøget afdækker ikke hvad, det er i knæhaserne, som reagerer på lyspåvirkningen.
Et gæt går på pigmenterne hæmoglobin og bilirubin, som findes i blodbanen, og kan tænkes at virke sammen med melatonin i styringen af den circadiane rytme. Hæ-moglobin og bilirubin minder i opbygningen om plantestofferne klorofyl og phytochrome, som er de vigtigste lysfølsomme stoffer i de grønne vækster.
Selvom den bagvedliggende forklaring mangler, så mener Campbell allerede, at der er store muligheder for brug af deres opdagelse. Han forestiller sig, at man kan bestråle flypassagerers knæhaser på et nøje tilrettelagt tidspunkt, når man passerer mange tidszoner, og dermed nulstille det biologiske ur til den tidszone man lander i.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu