Læsetid: 3 min.

Manden der ikke blev Elvis

21. januar 1998

Guitaristen og sangskriveren Carl Perkins er død, 65 år, efter et liv som musikalsk specialarbejder

NEKROLOG
I et langt, åndenødsfremkaldende sekund i det tidlige for-år 1956 lød Carl Perkins som Guds næste gave til rockkulturen. Hans gennembrudssingle Blue Suede Shoes hærgede radiostationerne i Midtvesten og Syden, og lød så meget som en kendingsmelodi for en ny amerikansk generation, der havde fået nok af koldkrigskonformiteten, at det store pladeselskab RCA Victor en overgang var oprigtigt bekymrede for, at de havde købt 'the wrong guy' af Sam Phillips, ejeren af Sun Records, som udgav Perkins.
Deres bekymring stoppede 21. april 1956. Da blev RCA's nyerhvervelse Elvis Presley nummer et på den amerikanske hitliste med Heartbreak Hotel, og hans kammerat, Carl Perkins, måtte fra da af finde sig i en karriere i slagskyggen fra Kongen.
Nu er Carl Perkins død, få måneder før sin 66 års fødselsdag. Og den kunstneriske rehabilitering kan begynde, for selv om Presleys pladeselskab med kræmmersnuhed lod
Presley indspille en version af Blue Suede Shoes, der blev dennes varemærke, endte Perkins-udgaven med at sælge flere eksemplarer. Og Perkins guitaristiske kunnen og djærve country-farvede råstyrke var en stor, varig og erkendt inspiration for så forskellige rockpersonligheder som John Fogerty, Rick Nelson, Paul McCartney - som har indspillet og skrevet sange med Perkins, George Harrison og Eric Clapton.
Perkins blev født 9. april i Ridgely nær Tiptonville, Tennessee, hvor hans familie ernærede sig som bomuldsplukkere, de eneste hvide sharecroppers på den egn. Med en kræftsyg, invalid far blev Carl allerede som 6-årig sendt ud i marken for at arbejde. Han lærte at spille guitar af en sort landarbejder, og fra 10-års-alderen underholdt han sine klassekammerater. Repertoiret var inspireret af det, han hørte hjemme i dagligstuen på familiens radio - hillbilly
country og Delta blues. Sammen med sine brødre Jay og Clayton dannede han midt i 40'rne The Perkins Brothers Band, som spillede til baller i nabolaget og et par sogne væk. På repertoiret var bl.a. country-klassikeren Blue Moon Of Kentucky.
Da Perkins i 1954 hørte Elvis Presleys debutsingle med netop den sang, og samme år så en koncert med Elvis, kontaktede han Presleys pladeselskab, som tidligt i 1955 lod Perkins debutere med singlen Movie Magg, som han havde skrevet, da han var 14. Da Sam Phillips solgte Presley til RCA, så han i Perkins en arvtager til Presleys succes, og med Blue Suede Shoes højt på hitlisterne i 1956 virkede det som om han havde set rigtigt.
På vej til New York for at medvirke i de prestigiøse Perry Como- og Ed Sullivan-tv-shows, kører Perkins' band-bil galt. Carl og hans bror, Jay, bliver alvorligt kvæstet - Jay så alvorligt, at han dør i 1958 af følgevirkningerne.

Fra zenith til nadir
I virkeligheden kommer Carl Perkins sig aldrig over ulykken. Kommercielt når han nadir lige så hurtigt, som han nåede zenith, og da han i 1958 skrev en ny pladekontrakt med CBS Records, lignede han allerede en person fra et revival-show.
Hans plader bundplaceres på hitlisterne, og Perkins begynder at drikke. Det har hans gamle pladeselskabskammerat Johnny Cash gjort i mange år. I 1965 samler Cash Perkins op, gør ham til førsteguitarist og kapelmester i sit turnéband på betingelse af, at de hjælper hinanden med at holde op med at drikke. Perkins blev hos Cash i næsten ti år.
Samtidig genvandt Perkins sit musikalske momentum. Stilen blev mere tydelig country med et ekko af Hank Williams, sangene skarpt sete historier fra hverdagslivet på landet, og lp-plader som My Kind Of Country (1973), og de rockabilly-orienterede Blue Suede's Back (1978) og Born To Rock (1989) viser en sanger og sangskriver, som kun skæbnens nådesløse tilfældighed afholdt fra at blive verdensberømt.
Det musikalske eftermæle er fastholdt på bl.a. cd-opsamlingen Jive After Five - The Best Of Carl Perkins 1958-78 (Rhino Records, 1990). Og som sangskriver fik Carl Perkins sat sig varige fingeraftryk med sange til andre; f.eks. The Beatles, der har indspillet Matchbox, Everybody Ties To Be My Baby og Honey Don't, Johnny Cash, der fik et hit med Daddy Sang Bass, The Judds' Let Me Tell You About Love, og Dolly Parton, der hittede med hans Silver And Gold i 1992, samme år som Perkins fik diagnosticeret strubekræft.
Må der aldrig blive trådt på hans blå ruskindssko oppe i rock & roll heaven...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu