Læsninger og ulæseligheder i ny antologi om Marx
NY BOG
De sidste 10-15 års dødeste hund, en tysker ved navn Karl Marx, er langsomt men sikkert på vej til de levendes rækker. Samtidig med, at ét af dette århundredes mest ambitiøse udgivelsesprojekter, nemlig Marx' samlede skrifter, er sikret fortsat udgivelse, begynder nye bøger og tolkninger af hans forfatterskab at se dagens lys.
Forlaget Modtryk i Århus, som i halvfjerdserne udgav mange Marx-bøger, bidrager til den nye bølge med en antologi 'nye læsninger'. Hans-Jørgen Schanz var i sin tid åndelig leder for den såkaldte Århus-kapitallogik. Han inleder antologien med artikel, som på en klar og overskuelig måde diskuterer Marx' utopi, kommunismen.
Hans ønske er, at det må blive muligt at diskutere Marx uden de stærke følelsesmæssige investeringer, som har præget de tidligere diskussioner. Han kommenterer sin første bog fra 1973 med den herostratisk berygtede titel Til rekonstruktionen af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status. Han fastholder dens intention, men mener i dag, at den var dårligt skrevet. Og begge dele er efter min mening rigtigt. Så meget des mere overraskende er det, at Schanz med sin artikel afskriver Marx' utopi som inkonsistent med arguemnter hentet hos Karl Popper og superliberalisten F.A. von Hayek.
Forkert værdilære
Denne afskrivningslæsning præger også flere af de andre bidrag. Mads P. Sørensen skriver således kritisk om Marx' værditeori og hans 'dobbeltverdens-tænkning'. Han mener, at Marx' arbejdsværdilære er forkert. Han mener, at værdi som hos grænsenytte-teoretikerne også har sit udspring i varernes nytte.
Det virker ikke overbevisende, når Marx nu faktisk har et dobbeltbegreb om værdien: brugs- (eller nytte) værdi og bytteværdi.
Også Ulf V. Olsen vil have afskrevet Marx' værdilære, fordi den ophøjer konsekvenserne af arbejdsdelingen til en slags natur. Marx forudgriber ikke sin utopi gennem sin analyse af kapitalismen. Her er der lidt mere schwung i analysen, selvom han helt synes at have overset, at Marx' analyse jo er tænkt netop som en kritik af den politiske økonomi.
Bogens bedste indslag er Peter Bjørntofts artikel om Marx og fremskridtstanken. Han kredser rundt om fremskridtet som en ophobning af rigdom, men også som et stadigt forbrug af de ressourcer, som forefindes på kloden og rammer derfor ned midt i diskussionen om vækst og økologisk balance. Bjørntoft er ret åben i sin holdning til Marx og støtter sig i sin læsning til den finske filosof von Wright.
Kodet Marx
Schanz' overvejelser over sin første bog bringer et tema på banen, som antologien ufrivilligt demonstrerer: den kodede Marx-lekture, den ulæselige stil, som dengang fik mange efterlignere. I bogen er der to, vidt forskellige bidrag til ulæselighedens historie.
Der bringes således en oversættelse af et kapitel fra den franske filosof Jacques Derridas nye bog om Marx. Derridas stil er med vilje flertydig og afsøgende. Og jeg tror, de to oversættere har gjort et hæderligt arbejde med at gengive det på dansk. Men udbyttet er ringe. Måske er det mine åndsevner, der er for svagt udviklede. Men den valgte tekst afslører i lange passager, hvor Derrida forsøger at tænke politisk, at han dér tænker frygteligt banalt og siger noget meget ligetil på en afsindigt krukket måde.
Det eneste interessante ved artiklen er det, at Derrida synes at mene, at hele han filosofiske projekt står i gæld til Marx.
Også Hans Jørgen Thomsen bidrager til læselighedens forvitring med en artikel om "Sen moderne civilisatorik". Så vidt jeg nu kan følge hans tanke, så er det et senmoderne eksistensvilkår at være individualiseret i en grad, der producerer smertelig ensomhed. Det fællesskab, som Marx så proletariatet som historisk løfter af, kan nu afskrives eftersom proletariatet er på vej til at forsvinde. Kan et menneskeligt fællesskab så overhovedet være muligt? spørger han.
Han peger her på erfaringer af metafysisk og religiøs art, selvom jeg ikke vil sige, projektet står mig helt klart. Man tvivler ikke om, at Thomsen kan tænke, men skrive ligger det lidt tungt med. Han forsøger at gennemtrække sin akademiske udtryksform med både lærde og dagligsproglige ord, uden at det bliver noget lykkeligt ægteskab. Jeg synes, han burde tilegne sig Schanz' lærdomme om det tungt kodede marxologiske sprog.
*Mads P. Sørensen, Peter Bjørntoft og Ulf V. Olsen (red.): Kodeord: Marx - Nye læsninger. 158 s. 148 kr. Modtryk
