Læsetid: 4 min.

'Medicinfri behandling er ikke løsningen..'

2. januar 1998

Der er alt for meget medicin i psykiatrien, mener psykiater Knud Goll, der har forladt det offentlige behandlingssystem i protest

INTERVIEW
"Der burde være flere valgmuligheder i det psykiatriske system. Som det er indrettet nu, gribes der for tit til medicinering. Der er alt for lidt tid til samtaler," siger speciallæge i psykiatri Knud Goll, som forlod det offentlige behandlersystem i 1992 på grund af utilfredshed med overmedicinering og ressourcemangel.
"Jeg levede stille og fredeligt med min overlægestilling i Herning, men kunne ikke acceptere hele tiden at skulle give medicin uden at kunne nå det, jeg gerne ville. Man talte for døve øren når man prøvede at gå op i systemet, så jeg besluttede at prøve for mig selv. Det er helt sikkert, at alle patienter gerne vil have nogle gedigne samtaler. For patienter kan det være første gang i livet, man får den kontakt. Det er sky mennesker, man har med at gøre, og det vil sige, at de vil gøre hvad som helst for at beholde den kontakt, også tage medicin. Man skal bare ikke give så meget, at der ikke er noget at snakke om", siger han,

Urealistisk forslag
Skønt utilfredsheden med den offentlige psykiatri, mener Knud Goll ikke det er realistisk at indføre medicinfri afdelinger, sådan som Retsudvalget i en beretning har anbefalet Justitsministeriet.
I beretningen, der er afgivet i forbindelse med det forslag om ændring af loven om tvang i psykiatrien, anbefales justitsministeriet i samarbejde med sundhedsministeren og amterne at undersøge mulighederne for at "etablere forsøg med medicinfri afdelinger, som led i en foreløbig ordning, hvor patienterne får ret til at gennemleve deres psykose uden risiko for at blive tvangsmedicineret, men hvor behandlingen i stedet lægger vægt på pædagogisk/psykologisk terapi og anvendelse af alternative behandlingsformer."
"Det er et meget stort løfte at give," siger Knud Goll.
"Jeg tror ikke man finder terapeuter, der kan honorere de krav. Men hvis man havde som udgangspunkt, at man vil komme så langt ned i dosering som muligt, og hvis man ansatte folk nok på et forsøgsafsnit, hvor man sagde, at det er ikke ressourcerne, vejledningen og supervisonen der mangler, så er det helt sikkert at medicindoserne vil kunne reduceres. Så kunne man give medicin for at muliggøre psykoterapi. Hvis man giver medicinen i psykoterapiens tjeneste bliver dosis optimal", siger han.
"Hvis en patient vil gennemleve sin psykose uden medicin, stiller det nogle ekstreme krav til terapeuten, som næsten er umulige at opfylde. Hvis man får en god kontakt til en psykotisk patient, vil ingen af parterne bryde sig om at afbryde. Men selv om det kan være nødvendigt at give en mindre dosis medicin, er der stor forskel på, om man gør det for at fjerne symptomet, eller om man gør det for at gøre terapien mulig," siger Knud Goll, der har arbejdet med skizofrene i 15 år. "Det burde være sådan, at flere fik tid og råd til at arbejde mere grundigt med den psykoterapeutiske side af sagen. Medicinfri afdelinger ville jeg aldrig foreslå, men der bør som udgangspunkt lægges lige stor vægt på psykoterapi og medicinering."
"Det er helt sikkert, at man kan gøre noget for alle patientkategorier psykoterapeutisk, men det vil være ansvarsløst at give afkald på medicinering i de tilfælde, hvor man ikke kan nå dem. F. eks. er de mest tunge depressioner så slemme, at man fornemmer at man nok kan sinke styrtet ned i dybet, men ikke forhindre det. Der er man nødt til at bruge medicin. Men der er folk, der har brug for at gennemleve deres depression, med hjælp af psykoterapi. Og der er alt for lidt adgang til psykoterapi i det psykiatriske system. Det er et ressourceproblem."

Ingen mirakekure
- Psykiatriforeningens formand, Raben Rosenberg, hævder, at medicin ikke er symptombehandling, men en kur?
"Det bekymrer mig, at det lyder som om Raben Rosenberg gør psykoterapien til noget sekundært. Man kan ikke undvære psykoterapien. Selv om man opfandt en vidundermedicin i morgen, der kunne fjerne den skizofrenes psykiske overfølsomhed, så ville du stadig væk stå med et menneske, der har en mislykket barndom. Genetisk betingede sindslidelser skaber naturligvis ustabile skæbner, og det vil aldrig være nok med medicin", siger Goll.
"Desuden er der nogle kreative sider af psykotiske mennesker, som man overser, hvis man er meget ensidigt biologisk orienteret. Jeg er bekymret den genetiske forskning, for en dag kan man måske finde de gener, der giver den stærke følsomhed, og fjerne dem fra samfundets arvemasse. Men så har du måske heller ikke flere Beethoven eller Mozart i fremtiden. Vi har brug for de lange antenner for at komme videre."

Uden for rækkevidde
- Enhedslistens Bruno Jerup, der har været med til at formulere afsnittet om medicinfri behandling i beretningen, har sagt, at forslaget også handler om, at der er folk, der helt undgår det psykiatriske system, fordi de er bange for at blive tvangsmedicineret. Er det et reelt problem?
"Der er vel en 10 pct. af de psykisk syge, der ikke ønsker kontakt med det psykiatriske system. Det er mange. Jeg var en årrække rådgiver for en støtte/kontakt-ordning, der opsøgte folk, der ikke ønskede kontakt med psykiatrien. Det viste sig, at man sagtens kunne komme i kontakt med folk, når man sagde, at man kom fra noget andet, en ordning under Socialministeriet. I virkeligheden var det en form for støtteterapi. Ordningen blev selvfølgelig sparet væk. Det er frustrerende."
Knud Golls eget forslag til en afgørende forbedring af den psykiatiriske behandling lyder: "Det ville være en god idé at lade særligt interesserede psykiatere eller psykologer fungere som rådgivere, så den enkelte patient havde den samme kontakt-person gennem hele sygdomsforløbet".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu