Læsetid: 6 min.

Multikulturalisme

17. januar 1998

Enten skal minoriteterne have tildelt fuld uafhængighed og man må se sig tilfreds med, at de blot respekterer de formelle regler og procedurer - eller også tror man på, at der rent faktisk findes fælles værdier, og man bliver så ledt til at udstøde dem, der ikke følger trop

QLUMMEN
Kan vi overhovedet leve sammen? Det lyder som et mærkeligt spørgsmål, for det gør vi jo allerede. Milliarder af mennesker ser de samme tv-programmer, har samme slags tøj på, drikker den samme Coca Cola, og taler endog samme sprog for at kunne kommunikere på tværs af landegrænser. Enhver kan observere hvorledes en offentlig verdensopinion bliver til i store internationale forsamlinger omkring spørgsmål som udbredelsen af aids, planetens opvarmning, eller den globale effekt af atomprøvesprængninger.
Er det tilstrækkeligt til at sige, at vi tilhører det samme samfund eller den samme kultur? Nej, vel? Overhovedet ikke. De virkelig globaliserede ting - hvad enten det drejer sig om forbrugsgoder, kommunikationsteknologi, eller finansbevægelser - er karakteriserede ved, at de ikke er forbundne med en bestemt form for social organisation, et specifikt samfund eller en særlig kultur. Teknologien, instrumenterne, og beskederne er til stede alle vegne; dvs. ingen steder.
Det er rigtigt, at vi lever en lille smule sammen på planeten, men det er ligeså sandt, at identitets-baserede grupper samtidig forskanser sig i sekten, kultur, nationalismer. Når vi allesammen er sammen, har vi næsten intet tilfælles, og når vi har samme forestillinger og en fælles historie, udelukker vi dem, der er anderledes end os selv.
Vi lever kun sammen, idet vi mister vores identitet; omvendt trækker 'gruppens' tilbagevenden en appel med sig om homogenitet, renhed, og enhed - og kommunikation bliver erstattet med krig mellem mennesker, der tilbeder noget forskelligt.
Den forførende idé om en global melting-pot, som skulle gøre os til borgere i en Forenet Verden, fortjener åbenbart hverken vores entusiasme eller forbandelse; den er ganske enkelt fjernt fra virkeligheden. Hvordan kan vi så leve sammen, hvis vores verden er delt i mindst to 'kontinenter', stadig mere fjerne for hinanden, nemlig de samfund der forsvarer sig mod udefrakommende individer, ideer, og praksis, og de hvor globaliseringen næsten ingen indflydelse har på den individuelle og kollektive adfærd?

Vi er fanget i et dilemma. Enten skal minoriteterne have tildelt fuld uafhængighed og man må se sig tilfreds med, at de blot respekterer de formelle regler og procedurer, hvorved man samtidig renoncerer på en reel kommunikation med dem, fordi 'fællesskabet' udelukkende består i at sætte grænser for deres frihed, og deltage med dem i rent instrumentale aktiviteter. Eller også tror man på, at der rent faktisk findes fælles værdier (snarere moralske tænker amerikanerne, snarere politiske tænker franskmændene), og man bliver ledt til at udstøde dem, der ikke deler disse værdier - især hvis man kalder dem universelle.
Hvordan kan vi kommunikere med andre og leve sammen med dem? Hvordan kan vi kombinere vores forskelligheder med det kollektive livs forenethed? Hvordan undslippe det ubehagelige valg mellem en illusorisk verdensomspændenden globalisering, der ignorerer den kulturelle forskellighed, og den ligeså ubehagelige realitet, der udgøres af de om sig selv lukkede samfund?
I øjeblikket ser det ud til, at det er multikulturalismen som politisk og intellektuel bevægelse, der står klar med et første - rimeligt provokerende, som det hedder - forslag:
Multikulturalisme er selvfølgelig mange ting; begrebet er opstået under specifikke sociale og politiske omstændigheder, og for dem, der anvender det, udgør det en reaktion - et svar - på disse omstændigheder. I den hjemlige debat antager dette svar typisk karakter af et spørgsmål: Er Danmark et multikulturelt samfund eller ej? Men hvad nu hvis man holdt op med at spørge, hvad multikulturalisme er, og i stedet interesserede sig for hvad den forsøger at gøre?
Først og fremmest ser det ud til, at den er inspireret af en helt bestemt omstændighed: Parallelt med, at kapitalistisk vareproduktion og forbrug er vokset i et hidtil ukendt omfang, er der også sket en vækst i forbrugsagtige former for identitetsproduktion. 'Livsstil', ikke sandt? Dette aspekt af den nutidige kapitalistiske realitet har samtidig forstærket følsen af kultur som et område for selv-realisering og selv-skabelse, frigjort fra de normative strukturers begrænsninger.

Denne postmoderne betydning af kultur har tydeligvis bidraget til den multikulturalistiske diskurs. Hér er kultur nemlig kommet til at tjene som udgangspunkt for både gruppers og individers identiteter, der anses for at være autentiske i modsætning til de undertrykkende - eller på anden måde ikke-autentiske- normative koder, sociale institutioner og politiske strukturer.
Betydningen af kultur er, med andre ord, i øjeblikket ved at undergå endnu en af sine historiske transformationer. Blandt de vigtigste betydninger er den idé, at kultur - til forskel fra nationalitet - er et 'sted' for kollektive rettigheder til selvbestemmelse. Kultur er blevet en værdikilde, som kan konverteres til politiske goder, både internt som udgangspunkt for gruppesolidaritet og mobilisering, og udadtil som krav på støtte fra andre sociale grupper, regeringer, og den offentlige mening over hele kloden. Kultur i disse nye betydninger - en universel kategori, der adskiller sig fra, men underordner sig, specifikke kulturer - kan forstås som en ny global kulturel form: en meta-kultur, eller en 'kulturernes kultur'.
Set i dette lys er multikulturalisme et krav om det politiske samfunds, og de fælles sociale institutioners, adskillelse fra identifikationen med én bestemt kulturel tradition. Dette krav om adskillelsen af kultur(er) fra det politiske system drejer sig om noget andet og mere end blot at fejre den kulturelle forskellighed for dennes egen skyld. Det rækker også udover påstanden om, at alle kulturer er hybride eller som antropologerne eftertænksomt siger - komplekse.
Det er en radikal afvisning af selve ideen om, at national politisk levedygtighed afhænger af nogensomhelst kultur, eller samling af kulturer, overhovedet!
I multikulturel forstand kan den kulturelle gruppe være en 'naturlig' én, f.eks. indfødte folk og såkaldte stammefolk, eller det kan være en bevidst dannet gruppe såsom generations- og kulturelle identiteter af den type, der indgår i multikulturelle programmer på (amerikanske) skoler og universiteter kommer tættere på den sidste type, men selv små, for nyligt (op)fundne stammesamfund lærer hurtigt at begrebsliggøre sig selv som "kulturer" med henblik på politisk kommunikation med det nuværende verdenssystem - og dette på måder der lægger sig tæt op ad subkulturernes identitetspolitik i den Første Verden.

Pointen er imidlertid, at multikulturalisme i denne større, historiske kontekst implicit bliver et program, ikke kun for ligestillingen mellem eksisterende kulturelle grupper og identiteter, men for liberaliseringen og styrkelsen af selve den proces, der skaber nogle nye! Den multikulturelle bevægelse antager således rollen som et momentum i den historiske kamp for en friere og mere fleksibel dannelse af grupper og identiteter, baseret på fælles værdier, aktiviteter og politisk-økonomiske positioner.
I et sådant perspektiv vil multikulturalismens ultimative mål med en hvilken som helst generel politik være styrkelsen af den grundlæggende menneskelige kapacitet til selvproduktion. At respektere og understøtte de kollektive former, i hvilke denne kapacitet historisk har realiseret sig selv (f.eks. eksisterende kulturer og etniske grupper), er ikke et mål i sig selv, men et middel til at opnå dette mere generelle mål. Med andre ord, ved at begrebsliggøre kultur som en styrkelse af kollektiv handling, selvproduktion, og kamp, kan multikulturalismen anskues som det første spæde udtryk for det revolutionære princip, at beskyttelsen af den menneskelige kapacitet til (at skabe) kultur er en generel menneskeret og som sådan det politisk organiserede samfunds legitime mål.
Hvorefter vi så småt kan begynde at leve sammen...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu