Læsetid: 4 min.

Musikkens billeder

6. januar 1998

Mindeværdig koncert med Athelas Sinfonietta Copenhagen under Reinberg de Leeuw i Danmarks Radio

KONCERT
Athelas Sinfonietta Copenhagen havde søndag aften besøg af den hollandske dirigent Reinbert de Leeuw. Sammen spillede de værker af danske komponister og en enkelt fransk.
Reinbert de Leeuw har stor erfaring med at dirigere ny musik, ikke mindst fra arbejdet med Schönberg Ensemblet. Hans direktion er ikke smuk og plastisk, faktisk en smule kantet. Den minder lidt om Boulez' måde at arbejde på: Nøgtern redegørelse for det der står i partituret, gennemarbejdet i detaljen, fokus på strukturelle forhold.
Denne musikalske tænkemåde klædte musikken, som blev formet med overblik og nerve af musikere, der spiller så godt, at man som lytter ganske enkelt ikke vil gå glip af et eneste øjeblik. Og det er ikke bare som ensemble, at Athelas fungerer, hver enkelt musiker har noget ekceptionelt at byde på.
Nye ansigter i ensemblet skal hilses velkommen. Jeg har ikke før hørt bratschisten Ida Grøn med Athelas. En fremragende ung musiker, som også kan spille Bach så det er en fornøjelse at høre på. Det skal blive spændende at følge denne musiker fremover.
Et andet eksempel fra koncerten er slagtøjsspilleren Thomas Sandberg, som dog ikke er ny i denne sammenhæng. Han har udviklet et spilleteknisk niveau og et kunstnerisk overblik, der sætter ham i stand til at lave rytmeserier, koordinationsspil med hænder og fødder og timing af enkeltdetaljer, som kun de færreste kan udføre. Vituoseriet viste Sandberg i Ruders' Corpus cum Figuris, timingen i Gudmundsen-Holmgreens Concord. Det sidste stortromme-puf i dette værk er ingenting i sig selv, men afleveret i en perfekt timing bliver det umådelig raffineret.
Fløjtenisten Mads Johansen spillede forrygende godt i Boulez' Memoriale (... explosante-fixe... originel). Ikke mange herhjemme kan præstere det samme.
Sådan kunne man gå rundt i ensemblet og slå ned på hver enkelt musiker. De fedter ikke med sagerne, de tør være ved deres stemmer. Og en god dirigent kan samle energierne til musikalske helheder. Reinbert de Leeuw er en af dem.

Musik med billeder
"Musikken er et billede af musikken. Det har ligget meget i min tankeverden, når jeg komponerer. Også selve det fiktionsmæssige der ligger i at man går rundt i et imaginært rum af musik. Det man hører, er billeder - grundlæggende er musikken der i forvejen."
Sådan har Hans Abrahamsen beskrevet sit syn på musik. Citatet siger noget om komponistens musikalske tankebaner og det siger noget om det udtryk, han gerne vil formidle. Spejlinger, reflektioner, labyrinter, ekkoer - billeder af musik.
Abrahamsens Märchenbilder fra 1984 henter stoflighed fra Schumanns Märchenbilder op. 113 fra 1851. Man oplever den danske komponists musik som en hommage til Schumann. Musikkens episke kvalitet fremhæves, hvorfor mange fremhæver Abrahamsen som en lyriker. Går man imidlertid tættere på komponistens værker, finder man ud af, at de er opbygget af stramme strukturer. Det fascinerende er, at udtrykket lyser henover den formelle opbygning. Man tænker ikke på struktur, når man hører Abrahamsens musik. Blandt andet deri ligger dens vældige styrke.
I Märchenbilder hører man en ophobning af energi henimod overgangen til sidstesatsen. Komponisten indbygger momentum og fornemmelse af accellerando ved at gøre intervallerne stadig mindre. Til sidst udløses spændingen, der frigøres ren energi og rene C-dur klange strømmer ud i kaskader i tredje sats.
Herved opnår komponisten en polaritet mellem lys og mørke i musikken. Den anbefalelsesværdige musik er for nylig udkommet på en ren Abrahamsen-cd på pladeselskabet dacapo.

Efter død kommer fest
Hvor Abrahamsen lader sit værk slutte lyst, er det modsatte tilfældet hos Poul Ruders. I sit værk Corpus cum Figuris er der hentet inspiration i den imaginære komponist Adrian Levekühns apokalyptiske musik, som den er forestillet i Thomas Manns roman Doktor Faustus.
Det er imponerende flot skrevet musik. Man kan nyde det artistiske sug, undergangen sublimeret til raffineret kunst. Men hvor de andre komponister - Abrahamsen, Nørgård og Gudmundsen-Holmgreen - tænker symfonisk i deres værker, skriver Ruders filmisk-dekorativt. Med Mahler og Strauss som tapetklister. Musik, der imponerer, snarere end den bevæger.
Gudmundsen-Holmgreens Concord er modsætningen til vellykketheden i Ruders' musik. Concord er lige så umulig musik som så meget andet af Gudmundsen-Holmgreen. Og midt i det umulige opstår der alligevel en særegen skønhed, som er forskellig fra alt andet kendt i denne verden. Fremragende spillet af Athelas-folkene.
Per Nørgårds Tango chikane fra 1969 er en herlig pastiche, der ikke, som de andre værker, skjuler inspirationskilderne. Med en brillant instrumentation (el-orgel og elektrisk guitar skaber i rette sammenhæng uimodståelig kitsch) kommer Nørgård rundt i klicheverdener, som man må tage hatten af for. Dette fordi musikken ikke tager sig ud for at være dyb eller eskatologisk eller noget andet fint.
Verden går under hos Ruders. Derefter får vi som afslutning lidt velgørende divertissement af Nørgård.

Musik er mere end musik
To praktiske forhold skal nævnes til sidst: Danmarks Radio arrangerer to spændende koncerter på præcis samme tid (se også anmeldelsen af den anden koncert fra Christianskirken her i avisen). Det er uheldig planlægning, som bør undgås.
At servicere publikum, sørge for at de har det godt og kommer igen, er vigtigt. Stemningen før, under og efter koncerten i Radiohuset, mindede om den i hine dage ved DUT-koncerter på Det Kgl. danske Musikkonservatorium, hvor vi i pausen sad som dyr på en hønsestige ude på trappeopgangen. En ting er at Danmarks Radios lokaler er alt andet end stemningsbefordrende, men hvorfor i alverden åbner man ikke for salg af i det mindste kolde og varme drikke i pausen?
Det kan ikke siges for ofte, at gå til koncert er en social handling, som indbefatter mere end selve musikken. Det er ubegribeligt, at de ikke begriber det inde i radioen.

*Radiokoncert den 4.1. i Radiohusets Koncertsal. Athelas Sinfonietta Copenhagen dirigeret af Reinbert de Leeuw. Værker af Boulez, Abrahamsen, Nørgård, Gudmundsen-Holmgreen og Ruders

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her