Læsetid: 4 min.

Mytteri vidner om Congos forsvundne frihed

23. januar 1998

Et oprør blandt Congos soldater brød i går løs, fordi de ikke har fået løn - et blandt mange tegn på, at Kabilas politik har skuffet befolkningen

Fire dage inde i det nye år fik præsident Kabila et nyt stærkt kort på hånden. Det kom ikke bag på de politiske analytikere, men måske på befolkningen. Endnu engang fik landet en minister, der er i familie med Kabila.
Den ny indenrigsminister Gaethan Kakudji er nevø til præsidenten og guvernør i den mineralrige Katanga-provins, hvor Kabila kommer fra.
Udnævnelsen er kendetegnede for Kabilas styring af landet, mener flere iagttagere, der alle ønsker at være anonyme.
"Han har simpelthen indsat sine egne folk. Alle vigtige poster i regeringen er besat af mænd fra Katanga," siger en højtstående EU-diplomat.
Men det er ikke kun ministerjobbene der er besat med Kabila-støtter. Også de højeste militærposter og embedshverv er gået til familie eller tro venner.
Han har raget al magt til sig og nægter at dele ud, siger diplomaten. Bekymringen i stemmerne går tydeligt igennem over de ellers dårlige telefonlinjer til Goma og Kinshasa. Både nødhjælpsfolk og diplomater frygter, at landet kan gå itu.
"Faren for at Congo går i stykker er ikke mindre i dag end for et år eller to siden under Mobuto. Hvis Kabila fortsætter med at koncentrere magten hos sig selv og Katanga-folk vil der komme en reaktion," siger en diplomat i hovedstaden.
Der er flere tegn på at Laurent Kabila forsøger at styre landet med hård hånd.
Politiske partier er forbudt. Det er ulovligt at lave politisk aktivitet og at forsamles. Kabila har lovet at afholde valg i 1999, men endnu er ingen forberedelser blevet gjort, lovgivningerne bliver lavet om efter forgodtbefindende og så er en række aktivister, pressefolk og politiske modstandere blevet fængslet uden dom.

Hård kritik fra EU
Regeringens overtrædelser af menneskerettighederne fik i sidste uge Europa-Parlamentet til at skrive en meget skarp resolution. Fem punkter ridser problemerne op og lige så mange fordømmelser gør det klart, at EU "vil gøre bistanden til Congo betinget af fremskridt i forhold til menneskerettigheder og ægte demokratiske processer."
Der blev afgivet løfter om demokrati og frie valg, da Kabila trådte til. Men virkeligheden ser anderledes ud.
"Der er helt konkret mindre frihed i dag end under Mobuto. De sidste ti år under hans styre fik befolkningen ved egen hjælp tilkæmpet sig en frihed. De kæmpede for den og fik den. I dag er det hele væk," siger EU-diplomaten.
Det viser, at Kabila blot er ude efter magt, siger en iagttager fra en af de store nødhjælpsorganisationer.
"Spørgsmålet er, om han er interesseret i mere end magt. Om han virkelig ønsker at få landet fremad. Han har uden tvivl diktatorevner," siger nødhjælpschefen.
Han beretter om de gange, han har set Kabila, der har været omgivet af langt flere soldater og militære biler end Mobuto var i sin tid.
Enkelte skridt peger den modsatte vej af de kritiske røster mod Kabilas opførsel.
På plussiden har regeringen vist stor ansvarlighed over for den enorme udlandsgæld og er gået ind i forhandlinger med Verdensbanken og bilaterale donorer for at redde økonomien.
Derudover er det blevet forbudt at trykke pengesedler - noget der har vist sig at være effektivt, for inflationen er faldet til syv procent fra hele 750 procent i 1996.
De langsomme positive skridt mener den politisk-økonomiske analytiker Tara O'Connor fra det britiske Control Risks Group er udtryk for et reelt ønske om at få landet på fode.
"Selvom skridtene er minimale, så er de alligevel bemærkelsesværdige i sammenligning med udviklingen de seneste 20 år," siger hun til Information.

Ingen tro længere
Det største problem, Kabila står over for, er det faktum, at befolkningen især i hovedstaden foretrækker oppositionslederen Etienne Tshisekedi.
I en meningsmåling svarer 47 procent af befolkningen, at de ville stemme på Tshisekedi ved et præsidentvalg.
30 procent ville vælge Kabila. Mere end halvdelen af befolkningen tror ikke på, at Kabila kan rekonstruere landet og afholde valg inden for to år. Begrundelsen er, at flere grupper ikke er repræsenteret i regeringen, viser undersøgelsen. Derfor er det en dårlig disposition ikke at samarbejde med oppositionen.
"Du behøver ikke demokrati eller flerparti-styre for at få udvikling, men tingene går nemmere, hvis du har befolkningen med dig," siger en nødhjælpsarbejder.
Det gør ikke sagen bedre, at en stor del af de offentligt ansatte - bortset fra ministrene - kun har fået løn én gang, siden Kabila kom til magten.
Manglen på penge fik i går soldater i havnebyen Matadi til at skyde løs i vrede. Ingen kom noget til, men det sendte panikbølger gennem forretningsfolkene i landet, forlød det ifølge nyhedsbureauet Reuter.
EU-diplomatens samlede vurdering af situationen i landet er enkel:
"Situationen er ikke værre end før, men det er heller ikke den store befrielse, som folk troede og håbede på."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her