Læsetid: 4 min.

Når bare krudtet er tørt

20. januar 1998

Hvad nytte er Hjemmeværnet til uden udenvælts fjende? Det er værnets fynske region begyndt at tænke over

Herhjemme
Hjemmeværnet har gennem årene vænnet sig til at gøre det, de blev bedt om, og under de vilkår, der blev dem tildelt. Det fremgår af et nyhedsbrev fra Hjemmeværnsregion IV, der har til opgave at forsvare Fyn mod indtrængende fjender og holde øje med tegn på femte kolonne-aktiviteter blandt øens beboere. Det har frivillige menige og officerer i Hjemmeværnet gjort i et halvt århundrede.
Af samme nyhedsbrev fremgår det, at tiderne ikke mere er så gunstige for Hjemmeværnet, som de har været. I de senere år har det været svært ved at sætte navn på en fjende, der kunne tænkes true landet.
"Der vil ikke inden for overskuelig fremtid være nogen magt, der på en gang har interesse i og evne til at foretage et massivt militært angreb på dansk områder med henblik på at besætte landet," hedder det.
Derfor frygter Hjemmeværnet, der i øjeblikket har en bevilling på godt 600 mio. kr. om året, at blive sorteper i det kommende forsvarsforlig. Og derfor fastslås det også i nyhedsbrevet fra Hjemmeværnsregion IV, at Hjemmeværnet ikke er overflødigt, og at det ikke er her bevillingerne skal reduceres. Til gengæld fremgår det, at man er indstillet på, at Hjemmeværnet skal effektiviseres, og da det som regel er ensbetydende med besparelser, mener man i Hjemmeværnsregion IV, at besparelserne skal bruges til udvikling og forbedring.

Slut med brok
Hjemmeværnet er som bekendt en militært opbygget organisation og som følge heraf har man været vant til at parere ordrer. Men ifølge nyhedsbrevet er det ikke sikkert, man bliver ved med det.
"Vi har godt nok selv tænkt over og talt om, hvordan vi kunne tænke os, fremtiden skulle forme sig", hedder det, "men vi har sjældent taget teten og fortalt omverden, hvad vi mente, før vi blev præsenteret for de nye opgaver eller vilkår. Og så kommer vore tanker bare til at fremstå som indvendinger, modvilje og bagstræb".
Sådan skal det ikke længere være, i hvert fald ikke på Fyn. Her er tanken tværtimod, at Hjemmeværnets betydning for lokal- og totalforsvaret skal være stigende i den kommende år.
"Der er en reel sikkerhedspolitik risiko og modsvaret er Hjemmeværnet", der i sine fremtidige øvelser lover at tage udgangspunkt i denne reelle sikkerhedspolitiske risiko.

Den gale mand
Ifølge nyhedsbrevet fra Hjemmeværnsregion IV kommer truslen fra "den gale mand", der kan finde på at bruge specialstyrker her i landet for at stoppe eller straffe danske soldaters internationale fredsbevarende indsats.
Hvem den gale mand er, fremgår ikke, men alle ved, at der i hvert fald er én og sikkert også flere i Mellemøsten, der i øjeblikket ser med vrede øjne på den vestlige verden. Ham og hans eller dem og deres agenter lover Hjemmeværnet at holde et vågent øje med, men konstaterer samtidig, at man ikke med sikkerhed kan vide hvor de vil slå til.
"Det kan være militære anlæg, der er nødvendige for at gennemføre den internationale indsats - eller civile anlæg, som befolkningen og politikerne ikke er villige til at ofre for at forsvare en fremmed nations frihed eller et fremmed folks menneskerettigheder. Det bedst forsvar mod den type angreb er Hjemmeværnet!", hedder det i nyhedsbrevet.

Nu bliver der saluteret
Herudover har medlemmer af Hjemmeværnsregion IV også fundet andre indsatsområder.
Ifølge samme kilde saluteres der nemlig for lidt på Fyn. Det er der nu rådet bod på ved genoplivning af "Det fyenske Salut Batteri", der tæller 10 faste kanonerer. Batteriet har netop udsendt sin årsberetning for 1997.
Her fremgår det, at der i det år blev saluteret mere på Fyn end i 1996. Det skyldes, at 1997 var det første hele år efter batteriets genopståen i sommeren 1996.
Hvornår batteriet oprindelig opstod, fremgår ikke, men i marts affyrede batteriet sin første salut sidste år. Det skete i Kerteminde under overværelse af Prins Joachim, der ifølge protokollen er berettiget til 23 skud. Herefter gik det slag i slag.
I Odense Havn blev inspektionsskibet "Vædderen" hilst velkommen og efterfølgende blev kanonererne godt beværtet i skibets messe. I maj fik et træskibsstævne salut fra Valdemar Slot på Tåsinge.
I juni rykkede batteriet ud både den 8. og 12. for Nyborg Turistforening, der fik besøg af et tysk krydstogtskib. Den 16. i samme måned skulle batteriet også have været i aktion i Nyborg. "Men da holdt elementernes rasen skibet uden for vores rækkevidde."

Årh, den kommune...
I september oprandt så årets store begivenhed ved Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hans Kongelige Højhed Prins Henriks besøg i Odense. Dronningen er ifølge protokollen berettiget til en kongesalut, og den tæller 27 skud. Eksercitsen var indøvet hos de 10 medlemmer af Det fyenske Salut Batteri, så de 27 skud kunne falde med de reglementerede seks sekunders mellemrum.
"Men", hedder det med beklagelse i årsberetningen, "så gik der kommunal planlægning i det og Majestæten måtte nøjes med dansk løsens tre skud".
Efter denne skuffelse lå batteriet stille indtil den 4. december. Som de færreste nok ved, har kanonererne deres egen Skytshelgen. Hun hedder Skt. Barbara og skal på skammelig vis være blevet henrettet af sin fader, en græker ved navn Dioscorus, fordi hun letsindigt havde ladet sig omvende til kristendommen. Det skal være sket den 4. december i året 235.
Denne dag markeredes ifølge årsberetningen på værdig vis af Det fyenske Salut Batteris medlemmer, der samledes til et mindre traktement bestående af solæg og ølben.
Årets sidste salut fandt sted inden døre i Odense Koncerthus, hvor Odense Politi Orkester holdt julekoncert. Her saluterede batteriet, ifølge det oplyste med stærkt reduceret ladning, til musik fra Sebastians udgave af Skatteøen.
Det fyenske Salut Batteri har sine egne salutbatteristuniformer og et motto på latin, der lyder "Si pulvis aridus est, omne bonum erit".
Og det skulle betyde, at når bare krudtet er tørt, er alting godt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu