Læsetid: 7 min.

Når kristne bryder loven

15. januar 1998

Præsten Andreas Prybylski og diakonen Horst Lange forsøgte at smugle en kurdisk kvinde og tre børn fra Tyskland til Norge. Den seneste måned har de to tyskere tilbragt i arresten
i Nykøbing Falster

Da de to tyske mænd havde kørt autocamperen om bord på færgen Deutschland i Puttgarden, gik de op på dækket for at få lidt frisk luft efter den lange biltur. Klokken var lidt over 12 onsdag middag den 17. december 1997.
Den 36-årige præst Andreas Prybylski og den 49-årige diakon Horst Lange var startet midt om natten fra Bielefeld i Nordrhein-Westfalen og havde kørt de hundredevis af kilometer til færgelejet på Fehmern. Ifølge dækhistorien skulle de to mænd på ferie i Skandinavien.
De tyske grænsebetjente i Puttgarden vinkede dem bare igennem. Ventetiden ved færgelejet og om bord på den tyske færge føltes lang.
"Vi havde efterhånden tilbragt lang tid i forhøjet koncentration," forklarer Andreas Prybylski.
"Vi snakkede ikke meget sammen på færgen. Vi tænkte, at hvis vi klarer den ved grænsen til Danmark, så går det. Mellem de skandinaviske lande er grænsekontrollen ikke så skrap," siger Horst Lange.
De to mænd lærte først hinanden at kende få timer, før de begav sig ud på den risikable biltur, hvis endemål var Oslo.

En kurdisk familie
De var blevet kontaktet af kredse inden for den protestantiske kirke i Tyskland, som gennem nogen tid havde holdt en kurdisk familie af afviste asylansøgere skjult. Familien stod umiddelbart foran udvisning til Tyrkiet, efter at de tyske myndigheder havde givet afslag på deres asylansøgning.
De kirkelige flygtningehjælpere smuglede i begyndelsen af december først faren og to sønner til Oslo, hvor kurderes chancer for at få asyl er større end i Tyskland. Transporten gik godt. Den 17. december skulle moren og tre børn - en stor, tysktalende pige på 12-13 år, en dreng i tre-fire-årsalderen og en lille pige på halvandet - følge efter. Andreas Prybylski og Horst Lange påtog sig opgaven, efter at en fælles bekendt inden for kirken i Bielefeld havde ført dem sammen.
"For mig var det en afgørelse, som jeg traf spontant, da jeg blev stillet over for den," siger Andreas Prybylski. Han mener, at en kristen under visse omstændigheder kan blive nødt til at bryde samfundets verdslige love:
"Martin Luther formulerede det på den måde, at en kristen ikke er forpligtet over for andet end Gud og næstekærligheden. Og næstekærligheden kan betyde, at man må bryde loven. Hvis et barn falder i vandet og er ved at drukne, springer jeg jo også i, selv om der står et skilt med 'Badning forbudt'," siger Andreas Prybylski. Han lægger vægt på at "måle statslige anordninger på deres forhold til humanitet og retfærdighed".

En afvejning
"Selvfølgelig er ens fornuft ikke slået fra i sådan en situation. Det må altid være en afvejning af, om det, man kan gøre, er nødvendigt, om det er tilstrækkeligt, og om det er forholdsmæssigt," siger Andreas Prybylski. I den konkrete sag fik han et par timer til at overveje, om han ville være med. Han vurderede, at den kurdiske familie havde afprøvet alle andre muligheder end flugten til Norge.
"For mig var det en helt spontan beslutning for humanitet," siger Horst Lange. Han havde i ugerne op til rejsen nordpå lejlighed til at lære kurderne nærmere at kende. De besøgte hans familie derhjemme. Gennem den store pige kunne tyskerne og kurderne tale sammen.
Forberedelserne til rejsen var ganske få. En tysk advokat blev spurgt om, hvad de to mænd risikerede. Han fortalte dem - fejlagtigt, skulle det vise sig - at de formentlig højst ville få en bøde og udvisning, hvis de blev stoppet. En læge blev konsulteret, så de mindste børn kunne få en passende dosis beroligende dråber og forholde sig i ro under de kritiske grænsepassager.
Autocamperen skaffede den kirkeasylgruppe fra Niedersachsen, som oprindelig havde hjulpet kurderne. Den 10 år gamle bil havde startvanskeligheder, da Andreas Prybylski, Horst Lange og kurderne skulle køre natten til onsdag. Det forsinkede hele projektet to timer. Men endelig, ved 13-tiden onsdag den 17. december lagde færgen Deutschland til i lejet i Rødbyhavn. Autocamperen var den første bil, der kørte frem mod paskontrollen.

Målbevidst betjent
Horst Lange, som sad ved rattet, holdt sit pas frem mod den danske politibetjent. Men han ville ikke se det. I stedet gik han rundt om bilen og gav tegn til Andreas Prybylski om at åbne døren ind til autocamperens beboelsesrum. Politimanden fandt kurderne i sovealkoven over førerkabinen:
"Han kiggede med det samme under dynerne. Hans målbevidsthed var forbløffende," siger præsten.
Der opstod, hvad Andreas Prybylski kalder "et meget intenst øjeblik", da Horst Lange hurtigt begyndte at forklare, at de to tyskere arbejdede inden for kirken, og at de kurdiske passagerer havde fået afslag på deres asylansøgninger i Tyskland: "Men jeg er godt klar over, at det ville være meget at forvente af politimanden, at han skulle lade os køre. Han passede sit arbejde," siger Andreas Prybylski.
Efter opdagelsen begyndte den kurdiske kvinde at græde:
"Angsten for at blive udvist til Tyrkiet kom meget massivt op i hende," fortæller Horst Lange.
De to tyskere blev skilt fra hinanden og fra kurderne. De fik taget fingeraftryk, blev fotograferet og anbragt i hver sin enecelle på politistationen i Rødbyhavn.
Natten tilbragte de i arresthuset i Nykøbing Falster. Næste morgen blev de kørt tilbage til Rødbyhavn til en afhøring. Dér fik de det indtryk, at det hele kunne ordnes med en bødestraf og en udvisning.

Chokket
Først da de senere samme dag mødte deres beskikkede forsvarer ved retten i Maribo, fik de at vide, at de måtte regne med mindst 30 - snarere 40 - dages ubetinget fængsel:
"Det var et chok. Vi glædede os jo til at fejre julen med vores familier," siger Horst Lange.
Anklageren, politifuldmægtig Sonja Hedegaard, krævede 40 dage, men dommen kom til at lyde på 30. Hun oplyser, at straffen er klart hårdere, hvis den tiltalte har fået penge for at smugle mennesker over grænsen:
"Jeg kender ikke andre sager, hvor kirkens folk er involveret: Men ind imellem oplever vi, at folk gør det af godhed," siger hun.
Den kurdiske familie blev samme aften sat på en færge tilbage til Puttgarden. Det skete uden politiledsagelse, hvilket gjorde det muligt for moren og hendes tre børn at komme ind i Tyskland uden kontakt med myndighederne og genoptage kontakten til den kirkeasylgruppe, der hjalp familien. Gruppen har nu igen taget sig af kurderne:
"Så heldigvis er der ikke sket nogen skade ved, at vi blev opdaget," som Andreas Prybylski formulerer det.
Siden 17. december har de to tyskere siddet i Nykøbings lille arresthus sammen med en snes andre indsatte. De har - som Horst Lange siger - lært meget om Hells Angels og Bandidos fra deres medindsatte og oplevet både julegudstjeneste og bankospillet juledag i arresten.
De har vænnet sig til livet i arresthuset. Hver morgen før syv har de ligget og lyttet til husets lyde, mens fængselsbetjenten med sit raslende nøgleknippe er gået fra celle til celle for at vække de indsatte:
"Jeg har arbejdet på en institution for psykisk syge i 25 år. Normalt har jeg nøglens magt. Det er en bitter erfaring at tilbringe nogle dage på den anden side. Egentlig burde alle, der til daglig har den magt, prøve det," siger Horst Lange.
For Andreas Prybylski er tiden i Nykøbing ikke det første fængselsophold. Da han i 1985 var med til at organisere en blokade rettet mod stationeringen af atomvåben i Tyskland, blev han idømt 40 dages fængsel:
"I sammenligning er det danske fængsel humant. I Tyskland var besøgstiderne meget begrænsede, og engang oplevede jeg, at jeg ikke kunne få lægehjælp, selv om jeg var syg," siger Andreas Prybylski.
I arresten i Nykøbing, i retten i Maribo og hos politiet i Rødbyhavn har de fået en "i det store og hele korrekt behandling".
"Men selvfølgelig er det nedværdigende, når man bliver gjort til straffefange og tit ikke får forklaringer på, hvad der sker med en," siger Andreas Prybylski.
Når de to vender tilbage til Bielefeld, skal de tale med deres overordnede inden for de kirkelige institutioner. Indtil videre har de dog fået opbakning fra kirkeledere, der giver udtryk for respekt for det valg, de personligt har truffet. I fængslet har de også fået breve fra menighedsmedlemmer, som har udtrykt sympati for deres handlemåde.
Andreas Prybylski og Horst Lange er parate til at gøre det samme igen - om nødvendigt. Horst Lange ville dog forberede sig bedre en anden gang:
"Det er vigtigt at vide, hvad der maksimalt kan ske, hvis man bliver opdaget," siger han.
"Og måske ville jeg ikke gøre det lige inden jul," tilføjer Andreas Prybylski.

Information interviewede tirsdag Andreas Prybylski og Horst Lange i arresthuset i Nykøbing. Torsdag morgen blev de sat på færgen i Rødbyhavn. De har indrejseforbud i Danmark i fem år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu