Læsetid: 5 min.

Når ordet fanger

16. januar 1998

Kaj Munks skikkelse rummer en stærk appel til 90'ernes unge

Interview
Unge er begejstrede for Kaj Munk.
Det opdagede skuespilleren Caspar Koch og instruktøren Jacob Christensen under opførelser og turné med teaterstykket Vildt afsted over himmel og jord, skrevet af Christensen til teatret Svalegangen i Århus. Stykket, der havde premiere i 1996 og blev genopført og turnerede sidste år, er en collage over Kaj Munks liv og skæbne med Caspar Koch i en tekstsmættet hovedrolle som digterpræsten fra Vedersø.
"Kort efter vores premiere var der nogle efterskoler, der havde købt forestillingen. Det gjorde os blege, men det viste sig at blive nogle rigtig gode forestillinger," siger Caspar Koch, "min fortolkning er, at Munks synlighed var enormt stor. Peter Høeg siger et sted, at de lærere fra ens barndom, der var gode, det var dem, der var synlige. Når Munk slår nogle skævere, må han tage følgerne, og det tror jeg unge er tolerante overfor - at lægge kortene på bordet og sige: Det er den vej, jeg går, det er det hér, jeg leder efter."
"Alle de unge er statsligt opdraget, og det vil sige, at de står over for nogle opdragere, der ikke tager det fulde ansvar for hvad der sker. Generelt gælder det for opdragelse i de her år, at forældre ikke er specielt synlige. Det vil sige at det hele forsvinder i 'er det nu rimeligt', og 'synes du nu selv det er rigtigt' og 'gider du lige' - alle mulige indpakninger af nogle ganske konkrete ting. De unge ved bedst, at de er bundet på alle leder og kanter. Munk er utrolig synlig, og synligheden var ganske enkelt noget nyt for stykkets unge publikum. Synligheden kombineret med de høje, lidt ridderagtige mål, han sætter, sandheden frem for alt," siger Caspar Koch.

Kronisk pubertet
"I dag går alle og putter sig med de rigtige meninger, og netop det, at Munk bryder noget af det korrekte og siger nogle rabiate og også reaktionære ting, er noget, der fængsler unge mennesker. For det hører de aldrig i virkeligheden," siger Jacob Christensen, der i forbindelse med turneen mødte massiv interesse fra unge under foredrag om Kaj Munk.
"Kombinationen af brændende tro og lige så stærk tvivl er netop noget, de unge mennesker tit står i. Man kan sige, at Kaj Munk var i en stadig pubertet hvad det følelesesmæssige og tankespringene angår."
- Er Munk en oprørsskikkelse à la Hamlet eller James Dean?
Jacob Christensen:
"Det kan man nok sige, for unge er nok mere optaget af døden end ældre. At et livsløb bliver afsluttet brat og pludseligt, står som et monument, er noget af tiltrækningskraften, også det at man går lige ud i det med åbne øjne, som han gjorde."
Caspar Koch:
"Det er min fornemmelse, at det er den ældre generation, der lægger den store betydning i døden. For de unge betyder det ikke en meter, at en mand blev skudt under krigen. Efter forestillingen sagde de bare, at ham var der noget ved. Vi havde ikke døden med i forestillingen, som slutter med, at Munk bliver hentet. Det var ikke det, de unge hæftede sig ved, det var mere det, at en mand stod frem og gebærdede sig så voldsomt. Det er individualisten, de falder for."
- Hans Hertel skrev i Politiken forleden, at Kaj Munks skæbne bør ses fra den psykoanalytiske vinkel - at han blev offer for sin egen martyrdrift.
"Jeg har ikke lyst til at granske hans hjerte og nyrer," siger Jacob Christensen, "hvis man gør det hele til et spørgsmål om den psykiske konstitution, så eliminerer man det, som for Munk var det vigtigste, hans tro på Gud og hans tvivl om samme. Kaj Munk siger selv tidligt i krigen, at nu kræves der martyrsind af os kristne, for de kristne vandt verden ved martyrsind, og hvis ikke de er parate til at præstere det igen, så taber de igen. Mange siger, at han direkte søgte maryriet, men jeg vil sige det på anden måde: Han havde det sådan, at han ikke kunne handle anderledes ud fra den tro og holdning, han havde."
Caspar Koch:
"Det er min dybe overbevisning, at Kaj Munk ikke havde regnet med likvideringen. Jeg tror, han havde regnet med at blive arresteret og lidt teatralsk blive ført for et tribunal, hvor han så kunne holde en forsvarstale, hvor han kunne tale til tyskernes fornuft. Jeg tror ikke, han havde regnet med at blive hentet af nogle grå psykopater og bare blive nakket i en grøft. Ånd ville sejre et eller andet sted, man ville kunne tale til deres fornuft."
- Er der nogle af Kaj Munks stykker, der kunne have noget at sige 90'erne?
"Jeg har netop beskæftiget mig med Kaj Munk som person, fordi jeg synes det dramatisk er mere spændende end et af stykkerne," siger Jacob Christensen, "men de stykker, han har skrevet med materiale fra bønderne i Vestjylland, både Ordet, Havet og menneskene og Kærlighed, synes jeg er mere interessante end andre, fordi de har et romantisk udtræk, som måske kunne bringes frem til at tale til tiden i dag. Der er så meget på spil i de stykker, at det kunne være interessant at prøve at få guldet frem."
Christensen anbefaler unge, der har lyst til at kaste sig over Munk, til at læse hans journalistik, hans taler og prædikener.
"Der møder man ham ufortyndet, midt i tiden."
Ved siden af arbejde som skuespiller og instruktør, underviser Caspar Koch præster og studieværter i taleteknik.

Tal ligeud
"Det handler om det mundtlige udtryk samt at være til stede her og nu."
"Man ser ikke mange af den type i dag. Politikere skjuler deres udsagn, fordi de ikke skal hænges op på noget. Jeg mener, man er bedre tjent med at sige tingene ligeud. Munk brugte ikke ordet konsensus, men det kunne han have gjort. Livet er ikke konsensus, det er kamp, men samtidig lever Munk i bedste Gandhi stil. Det er sig selv, han sætter ind. Han og Gandhi har meget til fælles, ved hele tiden at spørge: hvor kan jeg sætte ind? Han er i modstrid med tiden derved, at han tager det totale ansvar for den position, han lige nøjagtig er i. Han skubber det ikke over på andre," siger Caspar Koch, der understreger, at de unges reaktion ikke havde noget med forførelse eller fascistisk optagethed at gøre:
"De var totalt opslugte af, at et menneske kunne slå ud med arme og ben og stå for noget alligevel."
Caspar Koch nævner, at fremstillingen om, at Kaj Munk blev myrdet af Gestapo, er upræcis.
"Det var to tyskere og to danskere, der hentede Kaj Munk. Den ene dansker døde, den anden fik Kaj Munk at læse af fængselspræsten i Vestre Fængsel. Og den mand syntes Munk var fantastisk. 'Ham har jeg kendt!' sagde han stolt. Drabet var en overspringshandling, som var helt væk," siger Caspar Koch, der sammen med Jacob Christensen modtog Kaj Munks mindelegat i søndags.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her