Læsetid: 4 min.

Næse på vej til Nyrup i Færøsag

17. januar 1998

SF og Enhedslisten klar med næse til Nyrup i Færøsag, statsministeren var for passiv eller vidste for meget, hedder det. V og K støtter undersøgelse af Nyrups rolle.

Selv om Færø-Kommissionen i sin rapport om Færøbank-sagen først og fremmest påpeger Den Danske Banks uheldige rolle, er der helt ind i regeringens parlamentariske grundlag usikkerhed over for statsministerens rolle i Færø-sagen. Resultatet tyder efter Informations oplysninger på, at Poul Nyrup Rasmussen får en næse for sin håndtering af Færøsagen.
"Nyrup blev kastet ud i Færøsagen kort efter sin tiltræden som statsminister i januar 1993. Vi skal have undersøgt, hvor meget Nyrup vidste i januar og februar. Problemet kan også være, at han ikke sørgede for at hente nok viden om de to Færøbanker," siger Aage Frandsen, SF, der efter fredagens hurtige gennemlæsning af Færø-rapporten siger, "at regeringen ikke har været opmærksom nok" i forløbet.

Ingen ministerstorm
"Jeg tror der er belæg for at snakke en næse til statsministeren, men der er ikke belæg for en ministerstorm", siger Aage Frandsen i sin vurdering af regeringens håndtering af den komplicerede sag.
Enhedslistens Frank Aaen er noget mere sikker i sin sag. Venstrefløjspolitikeren har været en drivkraft i afdækningen af Færø-sagen og siger fredag til Information, at han "er ved at udmåle næsens størrelse. Hverken Nyrup eller Mogens Lykketoft har været deres opgave voksen".
Frank Aaen lægger vægt på, at Poul Nyrup Rasmussen eller hans embedsmænd efter alt at dømme ikke informerer færingerne godt nok. Særlig regeringens oplysninger og viden om Den Danske Banks datterselskab Færøya Banki bliver i følge Frank Aaen videregivet til færingerne alt for sent.
Selv om Poul Nyrup Rasmussen kan se frem til at modtage en næse for sin håndtering af Færøsagen, så er der langt fra kritik og næse til den regeringsstorm, som særligt Venstres Uffe Ellemann Jensen havde håbet kunne blive resultatet af Færø-rapporten.
Uffe Ellemann-Jensen fastholder over for Ritzau efter en første gennemlæsning af rapporten, at "regeringen ikke har givet det færøske landsstyre tilstrækkeligt med informationer".
På den baggrund forudser Venstre-formanden et længerevarende læse- og analysearbejde, før de politiske konsekvenser for regeringen kan stå helt klart.
Også Per Stig Møller går i sin kritik af regeringen langt videre end både SF og Enhedslisten.
"Statsministeren kan ikke have været uvidende helt frem til september måned 1993. Jeg tror han må have haft den nødvendige viden allerede omkring den 1.februar," siger Per Stig Møller til Information.
Per Stig Møller er klar til at rykke ud med alle parlamentariske midler for at få undersøgt statsministerens rolle.
Den konservative leder nævner både et samråd, han taler om muligheden for at nedsætte en undersøgelse og han forbereder en byge af spørgsmål til statsministeren.
Fremskridtspartiets leder, færøekspert Kirsten Jacobsen, vil også støtte kravet om en undersøgelse af Nyrups viden i sagen.
Regeringens hovedaktør i sagen, finansminister Mogens Lykketoft, slår dog koldt vand i oppositionens varme blod.
"Det afgørende i rapporten er konklusionen der siger, at regeringen ikke har handlet på et andet grundlag end færingene. Det gælder også den foregående regering. Vi anbefalede løsningen, hvor landsstyret overtog Færøbanken, på grundlag af oplysninger som regeringens ministre ikke var bekendte med, var vildledende. Jeg vil anbefale hurtiglæsere som Uffe Ellemann-Jensen, Kirsten Jacobsen og Per Stig Møller, at de sætter sig ned og får læst rapporten grundigt", sagde Lykketoft i går.
Også statsminister Poul Nyrup Rasmussen fralagde sig ethvert ansvar i banksagen.
Dét ansvar placeres hos Den Danske Bank og bankdirektør Peter Straarup.
"Rapporten viser, at Den Danske Bank har givet landsstyret urigtige oplysninger om kapitalforholdene i Færøbanken. Med rapporten aflives de konspirationsteorier, som har været til stede i debatten siden aktiebyttet i foråret 1993. Der har ikke været nogen ammensværgelse mellem regeringen og Den Danske Bank", sagde statsministeren i går.
På baggrund af rapporten skal der blandt andet drøftes kompensation til Færøerne. Og i går lod Lykketoft forstå, at han ikke fandt det rimeligt, at det blev danske skatteydere, der stod for kompensationen.
"Der ligger en del af forpligtelsen på Den Danske Bank", konkluderede Lykketoft.
Alligevel indrømmede finansministeren, at ministeriet ikke havde eftertjekket dét forslag, som Finanstilsynet og Investeringsfonden af 1992 dengang forelagde regeringen.
"Det er utåleligt bagefter at konstatere, at det var en insolvent bank, Færingene overtog. Havde vi vidst dét, eller havde vi dengang vidst at nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer IKKE bakkede op om løsningen, så var hele forløbet blevet anerledes", sagde finansministeren i går.
Allerede tidligt i næste uge skal statsministeren møde op i Folketingets politisk -økonomiske udvalg og redegøre for sin viden om Færøsagen i januar og februar 1993, det vil sige kort efter sin tiltrædelse som statsminister.
Tirsdagen efter træder hele Folketinget sammen i en debat, der skal klarlægge regeirngens rolle. Aage frandsen forudser, at Færøsagen, SF dermed kan afsluttes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her