Argumenter og kanoner køres i stilling til det mest afgørende år for Cypern siden Tyrkiets invasion og delingen af øen for 24 år siden
Nicosia
Kampen mellem tyrkisk- og græsk-sproget musik foregår på alle frekvenser i luften over den tætte trafikos i Cyperns hovedstad Nicosia. Ikke så meget som en tiendedel megahertz bliver foræret væk mellem radiostationerne fra byens henholdsvis sydlige, græsk-cypriotiske del og den nordlige, tyrkisk-cypriotiske del.
For i verdens "sidste delte hovedstad" kommer konflikt før koordinering, propaganda før pragmatisme og fortid før fremtid.
På 24. år er kontakten mellem byens to halvdele begrænset til, at indbyggerne i syd kan høre minareterne fra nord råbe budskabet ud over hele byen, og at kirkeklokkerne i syd også henvender sig til indbyggerne i nord. Kun hunde og turister kan krydse den FN-kontrollerede 'bufferzone', et øde ingenmandsland, der visse steder er helt ned til otte meter bredt.
Hen over pigtråden - inde i bufferzonen - kan man se de afskallede facadeskilte til restauranter, der engang lå i centrum af byen. Et andet sted i bufferzonen ligger Nicosia International Airport. Den har ligget ubrugt hen, siden Tyrkiets invasion af den nordlige del af øen i 1974 efter et kortvarigt græsk-cypriotisk militærkup. Helt op til bufferzonen i den gamle bydel ligger på begge sider af bufferzonen små snedkerværksteder, hvor ejerne har vænnet sig til, at de ikke kan gå længere.
Fra deres kontroltårne i bufferzonen kan FN-soldaterne se soldaterne fra begge sider være klar til at besvare eventuelle provokationer. Gennem kikkerten kan de sammenligne en pulserende græsk-cypriotisk del, hvor turistmillionerne vælter ind, med en økonomisk meget tilbagestående tyrkisk-cypriotisk del. De kan se skiltene i det tyrkisk-cypriotiske nord, der siger "aldrig mere massegrave". Og de kan se plakaterne i den græsk-cypriotiske del, som siger "civile dræbt, fordi de siger nej til deling".
Skæbneår
En deling, de fleste cyprioter betragter som kunstig. Et levn fra gamle dage. Samme holdning har verdenssamfundet, der nu synes at sætte alle sejl til for at få gang i forhandlingerne om en genforening af Cypern.
"1998 bliver et skæbneår for Cypern. Det bliver året, hvor der enten kommer skred i forhandlingerne mellem de to sider, eller hvor den militære oprustning bliver enorm," siger Niyazi Kizilyürek, der tyrkisk-cypriotisk lektor i politik ved University of Cyprus til Information.
Universitetet ligger i den græsk-cypriotiske del af Nicosia, men er officielt for hele Cypern. Det symboliserer drømmen om, at genforeningen kommer på et tidspunkt. Samme symbolværdi har skriften på pengesedlerne i den græsk-cypriotiske del, de cypriotiske pund. "Ti pund, Cyperns Nationalbank", står der for eksempel både på græsk, engelsk - og tyrkisk. I den tyrkisk-cypriotiske del har man indført Tyrkiske Lira, som den gangbare valuta. Myndighederne i nord foretrækker status quo.
Holbrooke på sagen
Indsatsen for at finde en løsning på Cypern-problemet kommer fra flere fronter. Amerikanerne har sat manden bag Dayton-aftalen, Richard Holbrooke, på sagen. Han har bebudet et nyt initiativ om en måneds tid.
Og i marts sender FN's generalsekretær Kofi Annan invitationer ud til lederne af de to samfund på Cypern, tyrkisk-cyprioternes leder Rauf Denktash og Cyperns præsident, Glafkos Clerides, der er græsk-cypriot. Sidstnævnte skal dog lige genvælges i ved valget i to runder i februar. I meningsmålingerne står han side om side med George Iacovou. Men uanset hvem af de to, der bliver Cyperns næste præsident, vil det ikke ændre afgørende ved den græsk-cypriotiske linje.
Samtidig indleder EU og Cypern optagelsesforhandlinger fra april. Det sker til tyrkisk-cyprioternes og Tyrkiets store fortrydelse. For dels er Tyrkiets ministerpræsident Mesut Yilmaz vred over, at EU afviste at lade Tyrkiet komme ind i de to første venteværelser til unionen. Og dels er tyrkisk-cyprioterne vrede over, at Cyperns regering har søgt om medlemskab "på vegne af hele Cypern."
Tyrkiet har på den baggrund truet med at "påbegynde integreringen" af det nordlige Cypern og Tyrkiet. Samtidig har tyrkisk-cyprioternes leder Rauf Denktash sagt, at hvis Cypern rent faktisk starter forhandlingerne med EU, vil han ikke komme til forhandlinger om en genforening af Cypern.
"Men Denktash har ikke andet valg end at møde op. Måske kommer han ikke i den første uge, eller den anden. Men han kommer," siger Cyperns udenrigsminister Ioannis Kassoulides til Information.
Øget militarisering
For ud over argumenter, køres også kanonerne i stilling, før verdenssamfundet for alvor kaster sig over Cypern. Den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright kalder Cypern for et af de farligste områder i verden. FN's generalsekretær Kofi Annan kalder øen for et af de mest militariserede områder i verden.
I sidste uge åbnede græsk-cyprioterne en ny base, der kan modtage kampfly fra Grækenland. Samtidig hviler regeringens bestilling af russiske anti-luftskytsraketter af typen S-300 som et tidspres på parterne. Dels truer Tyrkiet, som har 30.000 soldater stående i nord, med at ødelægge raketterne, hvis de opstilles. Men samtidig siger græsk-cyprioterne, at man ikke vil opstille dem i syd, hvis der sker fremskridt i forhandlingerne om en genforening.
De fleste iagttagere på Cypern er enige om, at regeringen har bestilt raketterne for at sætte skub i processen efter 24 års status quo. Et træk, der afspejler utålmodighed og en "nu må det briste eller bære"-holdning.
De fleste er enige om, at skal en løsning findes kræver det pres på Tyrkiet for at give grønt lys. Derfor hilser de fleste af dem, der ønsker en genforening det velkomment, at USA har bebudet et initiativ.
Som Niyazi Kizilyürek udtrykker det:
"Hvis ikke amerikanerne kan presse en løsning igennem. Hvem kan så?"
FAKTA - Den delte ø
Cypern har været delt siden 1974, hvor Tyrkiet invaderede den nordlige del af Cypern efter et græsk-cypriotisk militærkup, styret af den daværende militærjunta i Grækenland.
Kuppet, der havde til formål at forene Cypern med Grækenland, varede dog kun kort. Alligevel har Tyrkiet fortsat 30.000 tropper på den nordlige del af øen - også selv om FN's Sikkerhedsråd i flere resolutioner har krævet, at Tyrkiet trækker sine tropper væk fra Cypern.
De tyrkiske soldater kontrollerer 37 procent af Middelhavsøen. Talrige forsøg på at genforene de 700.000 græsk-cyprioter i syd og de 180.000 tyrkere og tyrkisk-cyprioter i nord har været forgæves. FN's mandat til at bevogte den 180 kilometer lange bufferzone, er rutinemæssigt blevet forlænget hvert eneste år.
I 1983 oprettede tyrkisk-cyprioterne deres egen udbryderstat i nord, Nordcyperns Tyrkiske Republik (TRNC), under ledelse af Rauf Denktash, men den stat er kun anerkendt af Tyrkiet. FN og resten af verden anerkender den græsk-cypriotisk ledede regering i syd som Cyperns eneste legitime regering.
