Læsetid: 7 min.

Nemt for kvinder at blive politikere

14. januar 1998

Det er kvinderne selv, der vægrer sig ved at gå ind i politik - partiforeningerne vil gerne opstille dem, siger Drude Dahlerup

Den tid er forbi, hvor kvinder holdes aktivt ude af politik. De politiske partier vil tværtimod gerne stille kvinder op - faktisk er det et succeskriterium at have kvinder på listen.
"Tilmed er det relativt nemt at blive valgt, hvis du er kvinde og opfylder basiskriterierne," siger lektor Drude Dahlerup, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
I forbindelse med forskningsprojektet Køn, magt og politik har hun interviewet partiformænd i en bykommune - Århus - og en landkommune, Rosenholm - om efterårets kommunalvalg. Et valg, hvis foreløbige opgørelser for første gang i årtier viser et fald i kvinderepræsentationen. Danmark har ellers sammen med resten af Norden haft verdensrekord i kvinderepræsentation takket være den markante stigning i 70'erne og 80'erne.
Tallene fra kommunalvalget i november er endnu ikke gjort endeligt op, så måske bliver resultatet kun en stagnation, men både en opgørelse fra Kommunernes Landsforening og en opgørelse fra Ligestillingsrådet viser et lille fald. Ligestillingsrådet, der har talt navne, er landet på en kvindeprocent på 26,9, mens Kommunedata har undersøgt kvindevalget i 228 (af i alt 275) kommuner og kom til et lidt højere tal, 27,5 pct, som beskrevet i Information den 27. december.
For amternes vedkommende er kvinderepræsentationen faldet fra 31 til 29 pct. Ligesom antallet af kvindelige borgmestre er dalet i både kommuner og amter. Kun hver tiende kommune får næste år en kvindelig leder.

Pinligt image uden kvinder
Problemet synes først og fremmest at være, at kvinder ikke selv har lyst til at gå ind i politik. Desuden at partierne som ledvogtere i systemet undlader at placere kvinderne på de afgørende topopstillinger, men måske på anden og trediepladsen.
Drude Dahlerup: "Det er ikke desto mindre sådan, at partiforeningerne opfatter kvinder som nogen, der trækker stemmer til. Man opfatter det - primært i bykommunerne, hvor opmærksomheden på kvinderne er meget stor - som pinligt for partiets image, hvis der ingen kvinder er. Og det er tydeligvis ikke nok med en kvinde i bunden af listen."
- Kvinderne har altså udelukkende værdi som imagepleje?
"Nej, nogen mener også, at kvinder har andre erfaringer - i andre partier er man mere i tvivl."
- Er der grund til at tage så alvorligt på, at kvindeprocenten falder lidt?
"Ja. Selv en stagnation er et chok, fordi repræsentationen er steget og steget siden 40'erne. I Norge og Sverige, hvor kvinderepræsentationen ligger på henholdsvis 33 og 41 pct. synes man, at der er langt igen. Til de 50 pct., der er målet. Men herhjemme er ligestillingsdebatten enten præget af en ulidelig lethed eller gået i stå. Opfattelsen er vel nærmest, at vi har opnået, hvad vi ville, eller at kvinderne ligefrem er begyndt at dominere billedet."
"Jeg mener tværtimod, at det nu handler om at udvikle en aktiv rekrutteringspolitik. Hvis Danmark ikke gør det, er vi om få år overhalet af en række andre lande."
"Da kvinderepræsentationen steg i 70'erne og 80'erne, var det først og fremmest, fordi der blev lagt pres på partierne for at stille flere kvinder op. Og fordi der blev lagt pres på kvinderne for at stille op og tage deres del af det demokratiske ansvar."
- Man skulle tro, at udviklingen gik af sig, når procenten nu i så mange år har bevæget sig samme vej?
"Jeg troede selv i mange år på den teori. I dag kan jeg se, at det kan gå op og ned. Der kan komme et backlash eller stagnation. Det er det, vi ser nu, tror jeg."

Partierne bestemmer
- Kan en af strategierne i forhold til at genvinde stigningen være "Stem på en kvinde"-strategien?
"Altså - folk tror fejlagtigt, at det er vælgerne, der bestemmer, hvem der bliver valgt. Det er det ikke primært. Det er partierne. Det er partiet, der placerer en kandidat, så han eller hun har en chance for at blive valgt, eksempelvis på toppen af en partiliste. Så er den selvfølgelig hjemme. Men også i forbindelse med sideordnet opstilling, som bliver mere og mere almindelig, og hvor det personlige stemmetal er afgørende, er det vigtigt at stå højt på listen."
"Der findes i øvrigt ingen undersøgelser, der viser, om det - som du siger - er blevet umoderne at stemme på en kvinde."
- Hvad er din forklaring på afmatningen i kvindernes politiske engagement?
"I forhold til kvindernes uddannelsesmæssige ressourcer skulle der være kommet mange flere kvinder i politik. Der findes ikke én forklaring på, at det ikke er gået sådan. Personligt tror jeg, at afmatningen skyldes, at det historiske pres, vi så i 70'erne og 80'erne, er forsvundet. Dengang følte mange kvinder en fælles vrede - man følte sig som et led i en større forandringsproces. Det har til alle tider været en opgave for kvinder at få familieliv, arbejdsliv og politik til at hænge sammen, men det er lettere at tage det slæb, politik også er, hvis man føler en fælles vrede og oplever sig som en del af en kollektiv proces. Og mærker historiens vingesus blafre om en."
"I den individualistiske tid, vi lever i i dag, opererer man med et individuelt valg og et individuelt slid og slæb. Vi ser stadigvæk et pres fra partiernes side, men der er ikke det samme pres på kvinderne. Masser af de kvinder, jeg har mødt gennem mine undersøgelser, har forklaret, at de er gået ind i politik, fordi de selv har efterlyst kvinder og så er blevet opfordret til at stille op. "Bordet fangede."
- Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i løbet af ganske få år. Der er vel grænser for, hvor meget, de kan påtage sig indenfor kort tid. Kan en af forklaringerne på den politiske afmatning være, at kvinder prioriterer deres job?
"Ja, og også deres børn - en prioritering, som jeg godt forstår. Jeg sidder ikke og skælder kvinderne ud. For enhver ved, at politik også handler om at have en derhjemme, der ikke bare tager halvdelen, men mere end halvdelen. Sådan en person har de færreste kvinder."
"Politik handler om prioritering, og her har vi det problem, at politik ikke er moderne i dag. Politik er ikke smart. Partierne har jo også et problem med at rekruttere mænd - men især kvinder. Der er generelt færre kandidater. Det gjaldt denne gang og forrige gang."

Tilskuerdemokrati
"Vi lever i, hvad jeg kalder et tilskuerdemokrati. Folk er utrolig aktive ude i lokalsamfundet, og kvinderne er meget aktive omkring børnene - i klasseråd, skolebestyrelser osv. Men det med at tage et overordnet ansvar, er der ikke mange, der orker. Det er et stort problem for demokratiet. Hvis demokrati bliver en relation mellem en politiker i fjernsynet og folk hjemme i sofaen, har vi virkelig et problem."
- Du siger, at kvinderne er aktive, men hvorfor går flere ikke ind i kommunalpolitik?
"Jeg tror simpelthen, at de - fordi de stadigvæk har hovedansvaret for børnene - ikke vil forpligtes så lang tid af gangen. Der kunne jo ske noget i familien."
- Er det vigtigt, at kvinder er med i politik?
"Det er bestemt vigtigt, at vi har et demokrati, der afspejler befolkningen. Det gælder også etniske minoriteter privatansatte osv. I dag er det jo omtrent kun mænd mellem 40 og 60 år - offentligt ansatte og gårdejere, der styrer kommunerne."
- Fordi de er i stand til at møde op?
"Absolut. Politik handler meget om mødetidspunkterne, men for kvindernes vedkommende tror jeg også, det handler om den politiske kultur. Hvad politik er for en arbejdsplads. Med hvilke arbejdsvilkår. Hvordan er stemningen? Afgøres politik ligesom en fodboldkamp? Er det magten for magtens egen skyld? At en række grupper, bl.a. unge og kvinder, ikke i højere grad går ind i politik må også tages som udtryk for en indirekte kritik af magten og magtudøvelsen."
"Endelig er der det problem, at politik bliver stadig mere kompliceret at deltage i. Mange såkaldte almindelige folkevalgte føler sig klemt i et stadig mere bureaukratiseret system. Der er generelt et pres væk fra politik med stort P i retning af embedsmænd, videnskabelige komitéer osv."
"Det er demokratisk yderst betænkeligt. At være politiker bør jo ikke primært handle om at have en høj uddannelse. I politik er det repræsentationssynspunktet, der gælder. Politik handler om at repræsentere forskellige erfaringer, forskellige synspunkter."
- Har du så nogle bud på, hvordan man kan få flere kvinder ind i politik?
"I virkeligheden taler vi om et meget trægt system, idet kun en trediedel af pladserne bliver nybesat fra det ene valg til det andet. Jeg plejer at sige, at den sikreste vej i kommunalpolitik er at sidde der i forvejen. Det er meget sjældent, partierne eller vælgerne smider nogen ud. Stort set skal folk have taget af kassen. Kommunalpolitikere går selv, og mænd og kvinder går i øvrigt i samme omfang."
"Man kan altså kun få kvindeprocenten til at stige ved, at der bliver valgt kvinder ind på de ledige pladser. Jeg hørte en amerikansk forsker sige, at den bedste chance for at få kvinderepræsentationen til at stige er at få kvinderne til at sidde meget længe - meget længere end mændene. Men det gør de ikke."
- Er kønskvotering en vej at gå?
"SF og Socialdemokratiet har jo netop opgivet at praktisere kønskvotering. Kønskvotering er ellers et udmærket middel - i Sverige praktiserer Socialdemokratiet det, der kaldes Hveranden damernes - et udtryk, der stammer fra balsalen, og som er en helt fast regel om, at der skiftevis skal stå kvinde/mand. Men der er mange andre veje."
"Måske skulle man i hvert lokalområde sige til sig selv, at man vil have kvinder med. Og så prøve at finde de midler, der passer lige nøjagtig til den kommune."
Drude Dahlerup fremhæver, at man i Sverige eksempelvis bruger de kommunale udvalg og nævn som rekrutteringskanal for nye kommunalpolitkere. Hvor de ofte gør erfaringer, der giver dem blod på tanden til at stille op til selve kommunalbestyrelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu