Læsetid: 8 min.

Norges nødvendige opblødning

22. januar 1998

Arbeiderpartiet og Kristelig Folkeparti slås om æren for liberaliseringen af den norske asylpolitik

"De nye asylkriterier, som Bondevik-regeringen har sendt ud, vil virke som en generel annonce i mange lande i Afrika og Asien om fri indvandring til Norge og ophold i vort land på skatteydernes regning."
Sådan tordnede Fremskrittspartiets leder Carl I. Hagen - med en i dansk sammenhæng ikke ukendt retorik - i sin pressemeddelelse, da justitsminister Aud-Inger Aure (Kr.F.) tirsdag i sidste uge havde udsendt meddelelsen om de nye, norske asylkriterier.
Helt så galt vil det næppe gå. Norske flygtningevenner og asyladvokater hilser liberaliseringerne velkommen, men påpeger, at de kommer efter mange års ekstremt restriktiv flygtningepraksis.
Bjarte Vandvik, assisterende generalsekretær i den humanitære og delvis statsfinansierede organisation Norsk Organisasjon for Asylsøkere (NOAS), påpeger, at hvis den danske anerkendelsesprocent for flygtninge sænkes noget som følge af de aktuelle skærpelser af udlændingeloven, hvis Sverige fortsætter med at anerkende nogenlunde lige så mange flygtninge som hidtil, og hvis den norske regering lever op til sine intentioner, så vil de tre skandinaviske lande ligge på samme niveau, hvad angår liberalitet i flygtningepolitikken.
"Det drejer sig først og fremmest om at justere en kritisabel norsk praksis," siger Bjarte Vandvik.

Flygtningeopposition
Norge har de senere år anerkendt markant færre flygtninge og givet væsentligt færre opholdstilladelser til udlændinge end de nordiske nabolande Sverige og Danmark.
Hardlinerne i det tidligere regeringsparti Arbeiderpartiet har været under beskydning fra Stortingets flygtningeopposition, som har bestået af de tre nuværende regeringspartier, Kristelig Folkeparti, Senterpartiet og Venstre, samt den socialistiske venstrefløj.
Siden 1993 har mere end 1.000 afviste asylansøgere taget ophold i norske kirker for at undgå at blive sendt hjem.
Efterhånden har de fleste fået opholdstilladelse, så i dag lever "kun" 26 asylansøgere i kirkeasyl i Norge, oplyser Henrik Broberg, aktivist i den antiracistiske organisation Regnbuen i Tromsø.
Han tilføjer dog, at flere hundrede afviste tamiler lever under jorden, og at der på mange asylcentre sidder afviste Kosovo-albanere i en udsigtsløs situation, fordi de har fået afslag på deres ansøgninger om opholdstilladelse, men ikke kan udsendes til Rest-Jugoslavien, hvor de serbisk-dominerede myndigheder ikke vil tage imod dem.
Mange græsrødder fra Arbeiderpartiet har været aktive i kirkeasylbevægelsen, hvilket i 1996 - det år, hvor kun seks blev anerkendt som flygtninge i Norge - førte til et opgør på partiets landsmøde, hvor daværende justitsminister Anne Holt måtte love at undersøge mulighederne for en mere liberal asylpolitik.

Hvem har æren?
Denne - langsomme - kursændring i Arbeiderpartiet giver oppositionspolitikeren Vidar Bjørnstad lejlighed til at frakende centrumregeringen æren for liberaliseringen.
Vidar Bjørnstad, der er Arbeiderpartiets næstformand i Stortingets retsudvalg, påpeger over for Information, at det afgående forretningsministerium i oktober - midt under Kjell Magne Bondeviks regeringsforhandlinger - udsendte nye asyl-retningslinjer, som var "stort set identiske" med centrumregeringens.
"Regeringens udspil er på en måde en opfølgning på de forslag, som kom fra Arbeiderparti-regeringen i 1997. Der er ikke store nyheder i det, som bliver foreslået nu, selv om retorikken muligvis er en anden," siger Vidar Bjørnstad.
Det afviser justitsminister Aud-Inger Aure (Kr.F.):
"Arbeiderpartiet sagde i oktober, at deres nye retningslinjer ikke ville føre til flere flygtninge totalt set. De ville blot sikre, at folk, der tidligere har fået opholdstilladelse på humanitært grundlag, nu skulle få flygtningestatus. De fremlagde retningslinjer, som de vidste, at den nye regering under alle omstændigheder ville gå ind på," siger Aud-Inger Aure.
Hun understreger, at centrumregeringen går længere end Arbeiderpartiets tidligere regering:
"Vi vil ikke bare sikre, at flere får flygtningestatus, men også være åbne overfor at tage flere ind totalt set," siger Aud-Inger Aure til Information.
Asyladvokaten Trygve Tveter fra Oslo mener, at der er en principiel forskel mellem centrumpartierne og Arbeiderpartiet:
"Den nye regering har bedre evne til at sætte det enkelte menneske i fokus og foretage individuelle vurderinger," siger Trygve Tveter, der var advokat for en pakistansk familie, som efter den nye regerings tiltræden ligefrem blev hentet til Norge og fik opholdstilladelse efter at være blevet sendt tilbage til Pakistan for to et halvt år siden.
"Det var et signal. Det var en symbolsag," siger Trygve Tveter, der dog stiller sig afventende overfor, om den bebudede lempelse af asylreglerne også i praksis følges op af en generel lempelse i adgangen til at få opholdstilladelse i Norge.

Afventer
Samme afventende holdning indtager Inger Nesvåg, indvandrer- og flygtningekonsulent i Oslo Bispedømme:
"Jeg tror, regeringen har en god vilje, men jeg vil først se konsekvenserne af de ændrede regler. Vi har indtil nu set, at regeringen har løst gamle sager, som har ligget længe, og som der har været politisk strid om, men det er noget andet end at ændre selve politikken," siger Inger Nesvåg.
Også Jon Rud, advokat i Oslo, roser Aud-Inger Aure for at være gået ind i en række enkeltsager "som lå på hendes bord, da hun kom":
"Hun har omgjort flere afgørelser i enkeltsager. Hendes udspil om en opblødning af asylkriterierne er anden eller tredje gang, at hun går ud med skriftlige retningslinjer, som indebærer en opblødning. Det er ikke så dårligt klaret på den korte tid, hun har været minister. Spørgsmålet er, hvordan bureaukratiet og embedsmændene i realiteten indretter sig med de nye retningslinjer," siger Jon Rud.
Selv om Aud-Inger Aure siden, at hendes tiltræden i oktober 1997 har grebet ind i en række konkrete enkeltsager og omgjort tidligere afslag, vil hun ikke garantere, at de 26 afviste asylansøgere, der for tiden lever i kirkeasyl i Norge og en lang række andre, alle vil få opholdstilladelse. Det gælder de flere hundrede tamiler, der lever under jorden, eller de mange afviste Kosovo-albanere, der bor på norske asylcentre uden at kunne sendes tilbage til Rest-Jugoslavien.

Liberalt
"De bliver genstand for samme vurdering som andre asylansøgere. Kirkeasyl er ikke nogen gratisbillet til det norske samfund. Derfor kom der heller ikke nogen juleamnesti, sådan som mange havde forudsagt," siger den norske justitsminister.
Flygtningeretseksperten Terje Einarsen, førsteamanuensis ved det juridiske fakultet ved universitetet i Bergen, vurderer, at Norge - når regeringens intentioner er ført ud i livet - placerer sig "i den mest liberale halvdel" blandt de vesteuropæiske lande på en skala, der går fra restriktiv til liberal i flygtningespørgsmål:
"Opblødningen af asylkriterierne vil sandsynligvis også føre til, at den nedre tærskel for at få opholdstilladelse i Norge sænkes," siger Terje Einarsen.
Han mener, at det vigtigste ved de nye, norske asylregler er, at de "indebærer en mere loyal overholdelse af de folkeretlige forpligtelser, som gælder for alle stater, der har tilsluttet sig flygtningekonventionen".
Opblødningen af den norske asylpraksis er dels et resultat af regeringsskiftet i efteråret, dels af presset fra Arbeiderpartiets græsrødder, og dels af at FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) i 1995 tog det usædvanlige skridt at bede om lov til at gennemgå konkrete norske asylsager med henblik på at undersøge, om Norge fulgte Genèvekonventionen fra 1951.
UNHCR fik ikke adgang til sagsmapperne, men pressede i stedet Arbeiderparti-regeringen til at foretage sin egen gennemgang af den restriktive asylpraksis.
"Arbeiderparti-regeringen blev nødt til at forholde sig til UNHCR's henvendelse, der stemte godt overens med græsrøddernes argumentation for en mere liberal asylpolitik," konstaterer Bjarte Vandvik fra NOAS.
Flygtningeretseksperten Terje Einarsen kan ikke give Carl I. Hagen ret i, at opblødningen af norsk asylret er en annonce, der lokker flokke af afrikanere og asiater til Norge:
"Der vil være en vis signalvirkning i det, men det er jo en proces, der varer nogen tid. Og det vil fortsat være nok så vanskeligt at komme til Norge," siger Terje Einarsen.
Aud-Inger Aure kalder Carl I. Hagens udtalelser for en "svært stor overdrivelse":
"Der er tale om en nødvendig opblødning inden for rammerne af den eksisterende lovgivning, som ikke er af den art, at vi forventer nogen strøm af flygtninge," siger hun til Information.

FAKTA
De nye norske regler
Asylretten lempes, og regeringen arbejder med at opbløde reglerne om andre former for opholdstilladelse

I første række gælder de ændrede norske regler kun adgangen til at få asyl i Genèvekonventionens forstand.
At få status som konventionsflygtning i Norge har indtil nu været endnu sværere end i Danmark. Et tal, som tilhængerne af en mere liberal flygtningepolitik i Norge anvender som skræmmebillede, er antallet af anerkendte flygtninge i året 1996:
6 (seks).
I absolutte tal.
Derudover har Norge i en del flere tilfælde givet "oppholdstillatelse på humanitært grunnlag" - en regel, der i vidt omfang svarer til den danske de facto-flygtningestatus.
Reglen om humanitær opholdstilladelse arbejder Det Kongelige Justis- og Politidepartement i Oslo for tiden med. Formålet er at søge en opblødning, skrev ministeriet i sin pressemeddelelse 13. januar.

Kompliceret jura
Ændringerne i de norske asylkriterier er kompliceret jura, som alt i alt vil føre til, at flere asylansøgere bliver anerkendt som flygtninge.
* De norske myndigheder slækker på beviskravene, så tvivlen i højere grad kommer ansøgeren til gode.
* Norge går over til i højere grad at anerkende flygtninge, der i hjemlandet har været forfulgt af andre end landets statslige myndigheder.
* Det bliver lettere at få asyl i Norge for ansøgere, der har deltaget i væbnede aktiviteter i hjemlandet.
* Norge udvider sin tolkning af Genèvekonventionens ord om "medlemskab af en særlig social gruppe", så også kvinder, der forfølges på grund af deres køn, og homoseksuelle, der forfølges på grund af deres seksuelle orientering, får lettere ved at få asyl.
* Den hidtidige strenge praktisering af reglen om første asylland blødes op, så det ikke automatisk er til hinder for en asylsagsbehandling i Norge, at en asylansøger tidligere har søgt asyl i et andet land.
Ud over asylreglerne arbejder det norske justitsministerium som nævnt med reglerne om humanitær opholdstilladelse.
Men regeringen vil også kigge på familiesammenføringsreglerne, afhøringerne af asylansøgere skal "civiliseres", og overflyttes fra politiet til Utlendingsdirektoratet, der skal laves nye regler om tvangsmæssig udsendelse af afviste asylansøgere, så den "skjer på en betryggende og hensynsfull måte".
Børns retsstilling i asylsager skal forbedres, reglerne om fortsat opholdstilladelse til udenlandske kvinder, der er blevet skilt efter at have været udsat for hustruvold, skal gennemgås, og endelig ligger der to konkrete, alternative forslag om henholdsvis et flygtningenævn efter dansk model og et udlændingenævn efter svensk forbillede.
I øjeblikket er der ikke nogen domstolslignende ankeinstans i norske asylsager. Første instans er Utlendingsdirektoratet. Får asylansøgeren afslag der, kan han eller hun anke til justitsministeriet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her