Læsetid: 4 min.

Nye beviser udløser ikke forbud mod vækstfremmer

10. januar 1998

Nye undersøgelser viser, at den allermest brugte vækstfremmer, tylosin, gør antibiotika til sygdomsbehandling værdiløse. Alligevel afstår minister fra forbud. I stedet forbydes en lidet brugt vækstfremmer

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen vil ikke bruge EU's såkaldte sundhedsklausul til at forbyde den herhjemme mest brugte vækstfremmer, tylosin, selv om hans eksperter på Statens Veterinære Serumlaboratorium nu har dokumenteret, at vækstfremmeren fører til såkaldt krydsresistens, der gør sygdomsbakterier hos mennesker modstandsdygtige mod en hel række antibiotika i den medicinske behandling.
Til gengæld udsteder ministeren nu - på eksperternes råd - forbud mod en anden vækstfremmer - virginiamycin - der bruges i meget begrænset omfang herhjemme. De antibiotika, som virginiamycin giver resistens imod, anvendes slet ikke i den hjemlige sygdomsbehandling.
Tylosin blev helt tilbage i 1982 - mod dansk ønske - godkendt af EU som vækstfremmer i svin. Godkendelsen galdt også brugen af stoffet som antibiotika mod sygdomme i svin, selv om EU ellers ikke tillader denne dobbeltanvendelse.
I 1996 var det danske forbrug helt oppe på 68.350 kilo, og dermed udgør tylosin som vækstfremmer hele 80 procent af det samlede hjemlige forbrug af såkaldt makrolide antibiotika i såvel husdyrbruget som i den medicinske behandling af mennesker. Det betyder, at hvis svinebakterier kan blive resistente over for tylosin, og denne resistens kan spredes til at gælde resistens mod antibiotika hos sygdomsbakterier i den menneskelige organisme, så kan en række meget brugte lægemidler - produkter som erythormycin, roxithromycin, clarithromycin og azithromycin - pludselig blive værdiløse.

Beviserne
Statens Veterinære Serumlaboratorium har nu via omfattende undersøgelser og avanceret forskning dokumenteret, at resistens-overførslen finder sted, og hermed bekræfter man en mistanke, som ikke hidtil har været stærk nok til at overbevise EU-Kommissionen om behovet for et tylosin-forbud.
Laboratoriets overvågning har dokumenteret, at mellem en trediedel og halvdelen af forskellige almindelige sygdomsbakterier i svin i dag er blevet resistente mod antibiotika af den type, tylosin tilhører. Dette problem er næsten ukendt i Sverige og Finland, hvor brugen af tylosin som vækstfremmer i landbruget er forbudt.

Fodringsforsøg
Den udbredte resistens blandt svinebakterier betyder, at man i dag har måttet opgive at bruge tylosin og flere andre antibiotika til behandling af flere bakterielle svinesygdomme, herunder den alvorlige svinedysenteri, hvor der ikke er mange alternative behandlingsmuligheder. Svineproducenterne har imidlertid fortsat anvendelsen af tylosin som vækstfremmer.
At der virkelig er sammenhæng mellem tylosin og den konstaterede resistens i svinebakterier har Statens Veterinære Serumlaboratorium påvist gennem fodringsforsøg med og uden tylosin i foderet: Svin, der fik tylosin, fik også gradvist flere antibiotika-resistente bakterier.

Campylobacter
Blandt de bakterier, der kan overføre sygdomme fra dyr til mennesker er campylobacter, der i 1996 gav næsten 3.000 infektioner - ofte omfattende alvorlig diarré - blandt danskerne. Ved svære infektioner, der hos børn og ældre kan være livsfarlige, behandler man normalt med antibiotika.
I den ny undersøgelse fra det veterinære serumlaboratorium påvises det, at bakterien Campylobacter coli er resistent overfor tylosin i 73 procent af de undersøgte prøver fra svin og i 14 procent af prøverne fra mennesker. Samtidig var bakterierne i stort set alle prøver også resistente over for det af lægerne meget brugte antibiotika erythormycin. Den farligere Campylobacter jejuni viste resistens i meget mindre omfang.
Laboratoriets konklusion på dette punkt lyder:
"De resistens-forekomster, der er fundet hos campylobacter fra mennesker i denne rapport vurderes fra lægelig side ikke at repræsentere et akut behandlingsproblem. En fortsat stigning i (resistensen) hos campylobacter kan dog føre til behandlingsproblemer hos mennesker."
Serumlaboratoriet har også undersøgt, om de særlige gener, som bærer resistens-egenskaben, kan sprede sig fra én bakteriart til en anden. I givet fald kan tylosin-resistens hos en harmløs bakterie i svin nemlig risikere at sprede sig til helt andre typer bakterier, der fremkalder sygdomme i mennesket.
Undersøgelsen viser, at de samme resistens-gener findes i forskellige bakterier hos dyr og mennesker, og hermed har laboratoriet leveret bevis for det, man hele tiden har mistænkt: at bakteriepopulationer i husdyr og mennesker har kontakt med hinanden og udveksler gener.

Går til EU
Den samlede konklusion på den omfattende undersøgelse, som det veterinære serumlaboratorium nu har afleveret til fødevareministeren lyder:
"Anvendelse af tylosin som vækstfremmer fører til udvikling af tylosin-resistens blandt bakterier fra svin."
"Denne resistens giver samtidig resistens overfor flere forskellige antibiotika, der benyttes til behandling af dyr og mennesker," såkaldt krydsresistens.
"Tylosin-resistens kan overføres fra resistente til følsomme bakterier, i nogle af de undersøgte bakterier i kombination med flere andre resistens-gener," såkaldt multiresistens.
På den baggrund påpeger undersøgelsen, at tylosin ikke i dag kunne være godkendt af EU som vækstfremmer.
Trods denne melding fra egne eksperter meddelte Henrik Dam Kristensen fredag, at han ikke finder det muligt at anvende EU's særlige sundhedsklausul - en slags nødbremse, der kan muliggøre et nationalt stop - mod tylosin. Begrundelsen er, at der findes visse typer antibiotika, som endnu virker over for de relevante bakterieinfektioner.
"Men selv om forskerne siger, at der ikke er disse sundhedsproblemer for mennesker, vil jeg alligevel straks tage kontakt til EU-Kommissionen og bede dem om at nyvurdere tilladelsen til at bruge tylosin på baggrund af de nye danske forskningsresultater," siger ministeren.
"Mit mål er helt klart, at der af principielle årsager ikke skal anvendes antibiotika som vækstfremmere i foder."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu