Læsetid: 8 min.

De nye økonomer skal være poeter

9. januar 1998

Virksomhederne befinder sig i dag i et etisk minefelt, og de har brug for filosofien for at kunne overleve i den økonomiske konkurrence, mener to filosoffer på Handelshøjskolen i København

Interview
I en baggård ved Blågårdsplads i København ligger, næsten symbolsk, Institut for Ledelse, Politik og Økonomi, et af Handelshøjskolens mange institutter i hovedstaden.
Som noget usædvanligt for en handelshøjskole har man i denne afdeling ansat filosoffer, som forsøger at knytte bånd mellem filosofien og økonomien, to videnskaber, der efter manges mening ikke har meget tilfælles.
Økonomi plejer at være forbundet med rationel og konkret tænkning, hvorimod filosofi ofte forbindes med en langt mere abstrakt måde at tænke på.
To af filosofferne ved instituttet Ole Thyssen og Ole Fogh Kirkeby anser derimod økonomi og filosofi, som videnskaber, der ikke kan separeres.
"Filosofi og økonomi har altid hængt tæt sammen," siger Ole Fogh Kirkeby, der ser filosofien som et alternativ til den ekstremt rationelle tænkning.
"Flere og flere virksomheder fokuserer på etikken i den måde de agerer på. De indtager en global etisk holdning ved f.eks at nægte børnearbejde," understreger Fogh Kirkeby, der mener at filosoffer normalt bør repræsentere "den ufornuftige rationalitet". Selv anser han sig for at tilhøre "den super ufornuftige rationalitet", som han betegner som fænomenologi.
"Den dagligdags økonomiske praksis bliver mere og mere filosofisk, og for at kunne opføre sig økonomisk rentabelt er man nødt til at tage stilling til nogle etiske problemer. Men går man tilbage i tiden og ser på de store økonomer, der grundlagde økonomien som videnskab, så var de faktisk også filosoffer."
Ole Thyssen er enig med sin kollega i, at den moderne virksomhed er nødt til at medtænke filosofien, hvis man vil følge med i den dynamik og udvikling, som foregår i samfundet.
"Hvis man som praktisk erhvervsmand, såvel i det private som det offentlige, kun kan orientere sig meget snævert efter økonomisk overskud, så vil man i stigende grad blive hjælpeløs over for de ting, som foregår i samfundet. Produkter bliver ikke vurderet på deres iboende kvalitet, men på alle produktets omstændigheder, det vil sige miljø, arbejdsforhold og etik," siger Ole Thyssen.

Etisk minefelt
"Hvis virksomheden ikke har en semantik for andre ting end blot økonomien, vil den virke hjælpeløs, usensibel og blind. Der har været en tendens i erhvervslivet til at tro, at man repræsenterede 'det virkelige liv' og alt andet bare var varm luft. Men i stigende grad er man blevet opmærksom på, at iagttagelser ud fra en økonomisk vinkel rummer en faldgrube, nemlig ens egen blindhed. Mens man iagttager, kan man ikke se andre måder at gøre tingene på. Og hvis man ovenikøbet er så naiv at tro, at den måde, man gør tingene på, er den eneste rigtige, og at man er den eneste, som kan se virkeligheden, mens de andre kun ser skyggerne, så vil man i stigende grad blive hjælpeløs overfor mange af de ting, som foregår i samfundet," fastslår Ole Thyssen. Filosofien skal ikke få en virksomhed til helt at opgive økonomien. Men den skal hjælpe virksomheden til at blive mere sensibel.
Der vil i stigende grad være krav om, at virksomheden tager særlige etiske hensyn mener han.
"Når en virksomhed opererer, kan det være som at befinde sig i et minefelt. Alle mulige ting kan ramme virksomheden som en boomerang. ØK var for eksempel ikke opmærksom på, at det blev krævet af dem, at man ikke bare kunne sælge plantegiften til bønderne, men at man også skulle undervise bønderne i at bruge den. Det er ikke en normal situation. Det svarer til, at hvis man sælger en hammer også kan drages til ansvar, hvis den bliver brugt til mord."
Etisk tænkning er blevet en vigtig forudsætning for det moderne erhvervsliv, men der er en grænse:
"Man kan ikke være så etisk, at man ikke tjener penge," siger Thyssen.
Han mener, at virksomheden i et samfund med stadig flere subkulturer, der markerer sig i forhold til hinanden, vil være nødt til at udvide sit opmærksomhedsfelt og lære andre måder at argumentere på.
"Vi har ikke længere en enhedskultur, og der eksisterer ikke længere en almueånd eller respekt for de fine folk på de bonede gulve. Reaktionsmønstret er kritik eller det, som er blevet kaldt kravsinflation, en øget mængde af krav, der ikke bare gælder produktets kvalitet, men også omstændighederne under, hvilke de er fremstillet."
"Det kan godt være, at et ord som etik har haft sin tid, og er begyndt at smage svagt af bræk, men man er nødt til at være opmærksom på, at etik signalerer uro over for en stadig forandring."

Mur af foragt
Filosofien og den etiske tænkning er efterhånden rykket ind på Handelshøjskolerne, der ellers tidligere var meget praktisk anlagt.
"Handelshøjskolen har i mange år været praktisk orienteret. Det handlede ikke om den slags filosofiske overvejelser, men om at levere noget, der kunne bruges allerede på mandag. En Handelshøjskole skulle fungere som et hjælpeorgan til praktisk virksomhedsdrift," siger Ole Thyssen.
Han mener, at den holdning har bidraget til, at der i Danmark mere end i for eksempel USA og Tyskland har eksisteret en meget skarp sondring i mellem universitets- og Handelshøjskolemiljøet. Der herskede en gensidig uvidenhed og foragt de to parter imellem.
Men den mur af foragt forsøger Institut for Ledelse, Politik og Økonomi at nedbryde ved aktivt at integrere de to typer videnskab - filosofien og økonomien.
"Når en økonom skal redegøre for de økonomiske handlinger og for de grundtanker, som styrer økonomien, så ender han i sidste instans i en filosofisk argumentation," siger Ole Fogh Kirkeby.
Processen går begge veje, og på Handelshøjskolen kan de studerendes anvendelsesorienterede praksis f.eks. være med til gøre filosofien mere brugbar.
Filosofferne kan lære noget af økonomien.
"Man er en urealistisk filosof, hvis man ikke har en eller anden økonomisk fornemmelse," pointerer han, og erkender i samme åndedræt, at mange filosoffer har været dårlige økonomer.
Det er iflg. ham kun, når økonomien bliver alt for administrativ og matematiseret, at den fjerner sig fra det filosofiske grundlag.
Han forstår selv økonomien som en 'politisk økonomi' og mener, at man stadigvæk kan lære noget af Marx.
"Filosofien kan vise økonomien, at de grundantagelser, som man opstiller, ikke stemmer overens med virkeligheden. Filosofien kan sætte spørgsmålstegn ved den økonomiske måde at tænke på," siger han og peger på, at de de fleste økonomiske modeller tager udgangspunkt i en tanke om, at mennesker nyttemaksimerer. Dermed går hele forudsætningen for de økonomiske systemer, som vi måler vores udvikling på, tilbage til forestillingen om værdi som et udtryk for menneskelige præferencer og overbevisninger.
"Spørgsmålet i dag er, om vi ikke arbejder med en nationaløkonomi, som dybest set er næsten ubrugelig?" spørger Fogh Kirkeby.
Ole Thyssen mener, at der inden for økonomien ikke længere er en bestemt model, som fungerer.
Der er i den postmoderne tidsalder mange forskellige paradigmer - og det skal de studerende på Handelshøjskolerne også indstille sig på:
"De studerende bliver udsat for en mængde af forskellige paradigmer, og hvis man ikke ved noget om, hvad et paradigme er, og hvis man ikke har overvejet, hvad filosofi er, så er der en stor risiko for, at man falder i lommen på den første, som måtte melde sig," siger Thyssen,
- Hvad kan filosofien bidrage med til økonomien?
"Først og fremmest en meget grundig historisk orientering. Filosofi er i meget høj grad en refleksion over sin egen relation, hvor man hele tiden kommer nye skud på stammen, men også hele tiden går tilbage til klassikerne," siger Ole Thyssen. Han mener, at filosofien har et nødvendigt historisk perspektiv, som ellers hidtil har været fraværende på Handelshøjskolen. Man har traditionelt orienteret sig efter de sidste nye modeller og troet, at det sidste nye er bedre end det, som det afløser.
"Hvis du har en pumpe fra Grundfos, så vil den næste pumpe fra Grundfos være bedre end den foregående. Filosofien har derimod et andet perspektiv, hvor man altid tager sin egen historie op. Den historiske glemsel eller blindhed, som økonomien tit bliver ramt af, kan filosofien sætte en stopper for," siger Ole Thyssen, der mener at mange af de liberalister, som flokkedes omkring Reagan og Thatcher, ikke havde læst eksempelvis Adam Smith. De vidste ikke, hvad det vil sige at være liberalist, og hvilken tradition de tilhørte.
"Den neoklassiske models economic man er en person, som er et rent monster, fuldstændig krumbøjet omkring egne fordele, helt asocialt, og kun ude på en ting, nemlig at maksimere sin egen nytte. Men sådan er mennesker jo ikke. Modellens sigte er at gøre økonomien matematisk, og på den måde bliver der tale om en monsterfilosofi, eller positivisme, som filosofien kan være med til at afdække."

Virksomheder som poesi og teater
Den neoklassiske økonomiske model er brudt sammen, og den traditionelle nationøkonomi befinder sig også i store vanskeligheder. Men er et paradigmeskifte på vej?
"Jeg tror, at der er et paradigmeskift på vej inden for økonomien," siger Ole Fogh Kirkeby. "De Ph.d.-studerende, som er tilknyttet instituttet, interesserer sig ikke for de traditionelle videnskabelige værktøjer. De skriver derimod fortællinger om virksomheder. Fortællinger, hvor de hele tiden stiller problemet om, hvor de selv er i fortællingen, og på den anden side hele tiden oplever fortællingen som en konstruktion. De taler ikke om noget, som er sket, for der findes ikke noget uden for fortællingen. Dermed kommer videnskaben til at handle om fortællingen, der handler om fortællingen."
"Hvis du tilstår over for dig selv, at når du beskriver virkeligheden, så skaber du den også, og så bliver du lokket til at bruge et poetisk sprog. Det skifte ses blandt andet i den litteratur, som publiceres om erhvervslivet. En af de helt store amerikanske erhvervs-økonomer Gibson Burrell, har i år udgivet en bog Pandemonium, der er en organisationsteoretisk bog, hvor han blandt andet opfatter virksomheden som et teater. Bogen er skrevet på den specielle måde, at man først læser en side og så vender bogen på hovedet for at læse næste side. Det er et udtryk for, at man er blevet utroligt fokuseret på det medie man udtrykker sig i."
"Erhvervsøkonomien som videnskab nærmer sig et poetisk udtryk, hvor det handler om at skabe hele tiden. Det marked, som vil købe de nye produkter, findes ikke, det skal man selv skabe," siger Ole Fogh Kirkeby.
"Man kan lige så godt lade være med at lave marketingsundersøgelser, som skal vise hvem målgruppen er. Derimod skal man prøve at skabe et produkt, som kan skabe sin egen målgruppe."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her