Læsetid: 4 min.

Nye sange modtages som gamle bekendte

27. januar 1998

Rasmus Lyberth, det nærmeste man kommer på en grønlandsk superstjerne, giver sin første koncert i tre år - og viser rundt i Nuuk

Rasmus Lyberth er vel det nærmeste, man kommer på en grønlandsk superstjerne. Men alt er som bekendt relativt, og der er hverken brug for de store armbevægelser, livvagter eller limo'er i den anledning.
Ingen undrer sig over, at han har den bærende hovedrolle i Lysets hjerte - skal filmen være grønlandsksproget og skal den bærende hovedrolle lægges hos en moden mand, så er han ikke til at komme uden om. Han har mange års sceneerfaring - som fremfører af egne viser, som skuespiller (bl.a. med Tukak-teatret), og han har spillet film før. Han var flymekaniker i Palle Kierulff-Schmidts Tukuma. Og så har han den nødvendige ikke kun autoritet men også maskulinitet.
Denne morgen spiller han guide i Nuuk: Dér ligger domhuset. Dér ligger politistationen. Dér ligger en tom lagerbygning - den skal være teaterskole. Der er ingenting nu, men det er min drøm, og så skal det nok blive til noget.
Der boede 3.000 mennesker i Nuuk, da jeg kom hertil fra Maniitsoq først i 60'erne. Dér boede en radioforhandler, som havde byens første tv. Han stillede det op i sit butiksvindue. Vi stod og pressede næserne helt flade mod ruden. Det var dengang de nedlagde de mange små udsteder og samlede folk i de store uhyggelige boligblokke i byerne. Blokken dér - engang var det Europas, eller i hvert fald Danmarks, længste.

Koncerten
Der bliver revet i Rasmus Lyberth fra alle sider disse dage. Hans koncert i Kulturhuset er den første i Nuuk i årevis. Der blev udsolgt med det samme og en ny koncert blev stablet på benene. Han lader sig jovialt interviewe af alting - fra norsk tv til små lokalradioer fra kystbyerne. Han bliver interviewet, når han spiser frokost, og mens han står op. Han er helt enkelt konstant på. Bliver spurgt - svarer.
Ja, jeg har været modstander af Kulturhuset. Ja, jeg var glad for omstændighederne omkring koncerten. Jo, også et hvilket som helst Grønlands-politisk spørgsmål. Nej, jeg er ikke færdig med min nye cd.
En halv time før koncerten er han på vej op i elevatoren på hotellet for at hente mælk i restauranten til sin lille søn.
Men han er stærk og afslappet ved koncerten, hvor første afdeling består af nye sange, som dog modtages som gamle bekendte af et publikum, som fejrer kongens hjemkomst.
Det er tre år siden Rasmus Lyberth har stået på en koncertscene. Han følte sig brændt ud. Fik arbejde ved Qaqortoq kommune som konsulent i forebyggelse af misbrug af alkohol og narkotika, og det har han stille og roligt passet uden at skrive eller blot tænke på nye sange, siger han. En nyfødt søn - og arbejdet med rollen i Lysets hjerte - fik ham i gang igen.

Lars Emils hus
På rundtur i Nuuk - lille mand i pels og cowboybukser: Dér ligger Hans Egedes Hus - dér bor Lars Emil, nå nej, han er vist flyttet. Dér ligger Grønlands Radio. Og bagved ligger tv-afdelingen. I en gammel hangar, hvor jeg arbejdede, da jeg var flymekaniker. Jeg gik ud af skolen efter 7. klasse. Jeg blev matros. Og arbejdsdreng i Grønlandsfly. Jeg plagede om ikke jeg måtte komme i lære. Men man skulle mindst have realeksamen. Til sidst sagde de ja. Jeg blev udlært i 1982 og arbejdede dér i syv år. Nu har jeg været med til at starte et nyt flyselskab, som flyver på Østkysten og har brudt Grønlandsflys monopol.
Det her er Benbrækkerdalen. Det kaldte vi den, fordi den var så farlig at forcere. Nu drøner vi igennem på asfat. Pas på. Der er en rundkørsel. Grønlands eneste. Man er vel storby.
Anden del af koncerten indeholder en del ældre numre. Publikum synger med, klapper med. Kulturhuset skal vise Titanic-filmen ved et sent show efter koncerten, og Lyberth ser på uret og lover at synge lidt hurtigere.
Et kor med 40 medlemmer lister på plads under én af hans kraftfulde a capella-sange. Nok er melodistrukturen i mange af hans sange ren amerikansk country. Men hans stemmeføring er alt andet end - stor, åben, plads til improvisation og variationer, som er hans alene. Det er muligt, nogen vil kalde det etnisk musik, men hans originalitet er nu af en anden verden, og man kunne godt forestille sig, at han en dag ville blive stjerne også uden for Grønland - World Music-publikummet har ham i hvert fald til gode.
Tårerne flyder frit under slutsangen - Nærmere, Gud, til dig på grønlandsk med hele koret og især de høje kvindestemmer. Alle er oppe og stå. Begejstringen er endeløs. Superstjernen tager ydmygt mod hyldesten, går stille ud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her