Læsetid: 4 min.

Nyrups første runde

24. januar 1998

Søndag fejrer Poul Nyrup Rasmussen sin femårsdag som statsminister. Det har været fem år med store forandringer i samfundet. Men nu er regeringen løbet tør, mener kritikere

Det går flot i Danmark. I hvert fald hvis man ser på forbruget af velfærdsydelser eller ser på det private forbrug.
De fleste gode tal og den gode udvikling er kommet under statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der søndag har haft Danmarks ror i hænderne i fem år. Belønningen til Nyrup er utilfredshed og dårlige meningsmålinger.
"Ét af Nyrups problemer er hans manglende evner til at udvise lederskab. Hans regeringer har aldrig fremstået som et hold. Regeringen fremstår mere som enkeltministre, der er mere eller mindre dygtige teknokrater, end som en enhed", siger lektor Jens Hoff fra Københavns Universitet.
"Og de gange, hvor der er lagt an til lederskabstakter, snubler Nyrup i badekåbesnoren. Se bare på hele projektet Danmark som Foregangsland, som jeg dårligt kan huske hvad drejer sig om".

De hurtige løsninger
Hoff giver udlændingeområdet som eksempel:
"Nyrup-regeringen har faktisk gennemført en borgerlig politik på området, men alligevel har regeringen ikke fejet kritikken fra højre til side. Kritikken er nærmest blevet kraftigere. Det er fordi man ikke har handlet på et ordentligt teoretisk grundlag. Man har bare sagt, at det skal være en humanistisk flygtningepolitik, men det kan jo dække hvad som helst", siger Jens Hoff.
Han mener, at Nyrup i stedet kunnehave anvendt den rettigheds-pligt-tænkning, der er ved at gennemsyre det sociale system.
"Nyrup kunne have fokuseret på ressourcesiden langt tidligere, og sagt at disse mennesker selvfølgelig skulle i frugtbar beskæftgelse og bidrage til samfundet. Men i stedet har han lavet en serie af småstramninger. I for eksempel Sverige har man tradition for at have embedsmandsgrupper, der tænker langsigtet, og derefter får tankerne anvendt i sammenhæng. I Danmark er man mere til de hurtige løsninger", siger Jens Hoff.

Flere på overførsel
De langsigtede reformer, regeringen har foretaget, har til gengæld forandret det sociale billede i de sidste fem år.
Jørgen Søndergaard er direktør for Socialforskningsinstituttet, SFI. Der er særligt tre ting, der falder Søndergaard i øjnene, når han vurderer det sociale område i de fem år med Nyrup.
"Opsvinget har bremset marginaliseringen. Til gengæld bliver det ikke så forfærdeligt meget lettere at komme ud af marginaliseringen. For har du først mistet din tilknytning til arbejdsmarkedet, er der meget få, der kommer tilbage til det. Samtidig har der været en zig-zagkurs i antallet af folk på overførsler. Frem til 1996 kom der flere på overførsler, selv om antallet af beskæftigede steg. Nu har man så strammet til, så der sker et fald i det samlede antal folk på offentlig forsørgelse. Selvom det sker fra et vældigt højt niveau", siger Jørgen Søndergaard.
Han hæfter sig ved yderligere to ting, der meget synligt har forandret sig i det sociale billede under Nyrup.
"Den store kapacitetsmangel i uddannelsessystemet er nu stort set forsvundet. Færre unge bliver sat på sidelinien i uddannelsessystemet.
"Den tredje tydelige tendens er, at noget-for-noget princippet er slået meget bredt igennem. Engang var det kun unge, der blev bedt om at yde noget for den sociale hjælp. Nu præger princippet det sociale system, og meget mere end folk gør sig klart. Hvor man før blot forsørgede folk, prøver man i dag at bringe dem i en situation, hvor de kan klare sig selv. Der er tale om et afgørende skift", siger Jørgen Søndergaard.

20.000 pladser om året
Bente Sorgernfrey er formand for BUPL, og arbejder i et system, der er blevet voldsomt forandret på fem år.
"Den pasningsgaranti, som Poul Nyrup Rasmussen lancerede i starten af sin regeringsperiode har betydet, at der er blevet bygget utroligt meget. Der er vel kommet næsten 20.000 nye børnepasningspladser om året i Nyrups tid", siger BUPL's formand.
Alligevel er Sorgenfrey kritisk over for regeringen:
"Det er for dårligt at ydelsen for at gå på familieorlov er sat ned. Det burde der være råd til i et velfærdssamfund. Og dér mangler regeringen lidt. For selv om der er fokus på børns vilkår, så mangler der lidt genopretning af familiernes vilkår", siger Bente Sorgenfrey.

Reformpause
Politisk er der blandede anmeldelser af regeringen.
Den konservative leder, Per Stig Møller, har fundet anledning til at udgive en pjece i anledning af regeringens fem-års jubilæum. Fem røde år - sort på hvidt, hedder pjecen. Det er en pjece, der sammenligner stærkt udvalgte, økonomiske nøgletal fra opsvinget under den borgerlige regering, med stærkt udvalgte Nyrup-nøgletal. Sammenligningen falder ikke ud til den siddende regerings fordel.
Mere nuanceret ser billedet ud hos Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne. Begge partier var med i den første Nyrup-regering for fem år siden. Og i dag er begge partier trådt ud.
"Poul Nyrups anden regering dekreterede reformpause, og dét succeskriterie har regeringen mere end opfyldt. Og selv om det ikke længere er en flertalsregering, så er reformarbejde ikke udelukket af dén grund. Der mangler blandt andet en reform af arbejdsmarkedet. Det er svært at se, at min generation skal have lov at gå på efterløn som 60-årige. Samtidig skal der ske mere på familieområdet. Hvis vi i dag skal vælge mellem en VK- og en SR-regering, vil vi vælge en VK-regering", siger Jann Sjursen, Kristeligt Folkepartis leder.
Omvendt er CD temmelig forsonelig:
"Det er gået ganske flot. I de store træk har regeringen været mere midtsøgende og mere ansvarlig, end man kunne vente. Vi ønsker stabilitet, for man skal ikke rende fra den ene grøft til den anden. Og hvad angår reformpausen, så kan man heller ikke lave reformer hele tiden og med fjorten dages mellemrum", siger gruppeformand Peter Duetoft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her