Læsetid: 7 min.

'Nyt håb for miljøet'

31. januar 1998

Udviklingen i det seneste år er den mest opløftende i de 15 år, vi har lavet årbogen om verdens tilstand, siger Lester Brown, lederen af Worldwatch Institute

"Jeg er ikke optimist. Men jeg har større forhåbninger om en snarlig forandring, end jeg havde for blot et år siden," siger Lester Brown, lederen af Worldwatch instituttet.
Hans voksende håb bygger på den holdningsændring, han fornemmer: Flere og flere erhvervsledere og politikere mener, at det globale økonomiske system må laves om for at løse de globale økologiske problemer.
"Den dominerende tendens i de sidste to år er, at et voksende antal velinformerede mennesker, både i erhvervslivet og det politiske liv, er blevet mere og mere bekymrede for fremtiden."
"Jeg bliver ofte inviteret til at tale for bestyrelser i erhvervsvirksomheder, konferencer for investeringsbanker og lignende. De emner, der rejses, er blandt andet krisen i fiskeriet, fremtidens forsyninger og priser og risikoen for ekstreme klimabegivenheder som dem, der har rystet fosikringsselskaberne i de senere år, vandmangelen i mange egne af verden og hvad der vil ske med den globale fødevareforsyning, når 1,3 milliarder kinesere med stigende velstand bevæger sig op ad fødekæden."
"Det opløftende er, for os der lavede Verdens Tilstand 1998, at vi kan melde om et stigende antal nøglepersoner, som begynder at tale om nødvendigheden af at omstrukturere verdensøkonomien. Vi ser en John Browne, den administrerende direktør for BP, som siger: 'BP er ikke mere et olieselskab men et energiselskab; vi investerer en milliard dollars i udviklingen af vind- og solenergi'. Shell følger i samme spor. Robert Shapiro, den administrerende direktør for Monsanto, som har solgt sin kemidivision fra, siger: 'Vi må omstrukturere hele verdensøkonomien'. Den kan ikke fortsat virke med den struktur, den har nu, mener han."

Naturmetoden
"Lederen af det japanske selskab EBARA, der har vandrensning som hovedaktivitet siger: Vi har nået et punkt, hvor der ledes så mange kemikalier ud i vandet, at vi ikke længere kan rense os ud af problemerne. Vi er nødt til at omstrukturere økonomien sådan, at det industrielle system kommer til at ligne naturen mere. I naturen er den ene organismes affald en anden organismes livsgrundlag."
"Mange nærmer sig emnerne fra forskellige sider og når til samme konklusion: At den vestslige industrimodel ikke kan bære i det lange løb. Den må ændres."
"Det betyder bestemt ikke, at verdens problemer er løst. Men jeg er mere håbefuld end jeg var for et år siden, fordi vi nu kan se ændringer af en art og størrelse, der antyder muligheden for store forandringer."
"Den danske regering har indført et stop for kulfyrede kraftværker. Det lukker døren for videre udvikling af de fossile brændsler i Danmark. I USA har regeringen for nylig bekendtgjort et stop for byggeri af nye veje til at føre tømmer ud af de nationale skove. Og i Kina har regeringen meget upåagtet indført et krav om, at alle kedler, der producerer varme til industrien, skal indrettes sådan, at damptrykket først anvendes til elproduktion. I realiteten en obligatorisk kraft-varme-løsning"

Bilindustrien vender
"Lad mig give et andet eksempel på at, vi måske befinder os på tærskelen til en periode, hvor tingene ændrer sig meget hurtigt: På biludstillingen i Tokyo i november valgte de tre store amerikanske bilfabrikker, General Motors, Ford og Chrysler, at udstille deres firehjulstrukne sportsmodeller. Meget tunge bilmodeller, der bruger en masse benzin. Toyoto introducerede sin nye hybridbil, Prius, som kan køre 28 km. pr. liter. Toyota stjal billedet."
"Det skræmte bilindustrien i Detroit. På ganske få dage skiftede de kurs og begyndte i stedet at tale om de nye energibesparende bilmodeller, de vil udvikle."
"Jeg nævner det, fordi chefen for Ford Motor Co. få uger tidligere holdt en tale i Washington, hvor han argumenerede for, at FN's klimamøde i Kyoto ikke skulle tages alvorligt, ingen vidste, om klimaet ville ændre sig og Ford i hvert fald ikke ville ændre sig. Det var en meget reaktionær tale. Men få uger senere havde Ford ændret signaler."

Fremtidens marked
"Jeg fornemmer, at noget er ved at ske, både økonomisk og politisk. BP satser en milliard dollars for at sikre sig en del af fremtidens marked. Hvis man er interesseret i vækst, så er det ikke kul og olie, man skal investere i. På det område har væksten kun været 1 procent siden 1990. I Vindkraftindustrien er den 25 procent om året. På solcelleområdet er den 15 procent og stigende. Det japanske program for sol-tage ventes at resultere i en kapacitet på 4.600 megawatt i år 2010. Det svarer til den samlede kapacitet i Chiles elforsyning i dag, så det er ikke nogen ubetydelige størrelse."
"Jeg ser begyndelsen til et kapløb mellem selskaber og mellem lande. Regeringerne ønsker at skabe et hjemmemarked for deres virksomheder, så de kan konkurrere på verdensmarkedet for nye, miljøvenlige teknologier. Den danske vindkraft er et godt eksempel. Danmark, et meget lille industriland, er dominerende på vindenergimarkedet på grund af en tidlig start."

Anklager
- Du anklages i den danske presse og det britiske 'The Economist' for at være en utroværdig dommedagsprofet? Siden 1973 har du advaret mod en mangel på fødevarer som aldrig er kommet, siger man.
"Det, jeg sagde i 1973, var at vi står over for en stramning af forsyningerne både fra fiskeri og agerbrug. Vi så, at verdens kornproduktion toppede i 1984. Den er faldet siden da. Verdens kornlagre er på det laveste niveau nogensinde. Og det er ikke lykkedes at genopbygge dem selv om den jord, der var braklagt med støtte i USA, nu er taget i brug igen."
"For det andet er der nu en voksende mangel på vand i de vigtigste fødevareproducende områder af verden. Det vil stramme forsyningerne yderligere."
"Så det basale er ikke ændret siden 1973. Det nye er, at der nu er et fald i produktionen pr. person og et faldende lager på trods af genopdyrkningen af braklagt jord."

Øget pres på jorden
"Vi får vores fødevarer fra to kilder: landjorden og havet. Blandt folk med viden er der vist bred enighed om, at fiskeriet har ramt muren. Havene kan næppe bære større fangster end de nuværende. Mange fiskerigrene er som bekendt brudt sammen. Andre er på grænsen til at gøre det. Hvis marinbiologerne - inclusive FAO's i Rom - har ret, så må udvidelser af fødevareproduktionen i fremtiden nødvendigvis komme fra landjorden. Det lægger et yderligere pres på vand- og jord-ressourcerne."
"Så min analyse er ikke ændret. Beviserne for, at vi står over for en potentiel knaphed på fødevarer i verden, er ikke blevet svagere, men stærkere. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, hvornår det vil slå igennem. Det er meget vanskeligt at forudsige, hvornår fiskeri og jordbrug når deres grænser - og præcis hvornår den globale høst vil sakke agterud i forhold til befolkningsudviklingen. Men der er stadigvæk 800 millioner sultnede eller fejlernærede mennesker i verden."

Forudsigelser
- Synes du, der er en voksende modvilje mod miljøbevægelserne og deres påståede sortsyn?
"Man kan altid finde folk, også videnskabsfolk, der f.eks. benægter den globale opvarmning. Eller blade som The Economist, der angriber miljøbevægelserne. Men grunden til, at vi forsøger at forudse nogle af verdens problemer, er jo, at vi forsøger at sætte bevægelser i gang, som kan forhindre, at vores forudsigelser bliver til virkelighed."
"En anmelder skrev i 1997 om en ny biografi om Rachel Carson: "Carsons bedrøvelige scenario - 'et tavst forår' hvor rødkælken og de andre fugle ikke sang - blev faktisk ikke til virkelighed. Men en af de bedste grunde til, at hendes forudsigelser ikke holdt stik, var, at hun havde ret i sin diagnose". Vi citerer det i forordet til Verdens Tilstand 1998 Samfundet hørte hendes advarsel og iværksatte nødvendige reformer såsom forbud mod brug af DDT, og undgik dermed - i hvert fald indtil videre - den tavshed, hun havde forudsagt."

Risiko for sammenbrud
"Formålet med forudsigelser er at sikre, at folk har viden så regeringer og individer kan handle og afværge det, der forudsiges. Nogle miljøproblemer er blevet overvurderet. Andre er blevet undervurderet. Romklubbens rapport - Grænser for Vækst - forudså for eksempel ikke, at verdens temperaturer ville stige, så de 14 varmeste år siden målingerne begyndte, ville blive registreret i tiden mellem 1980 og 1997. Den forudså heller ikke hullet i ozonlaget over Antarktis, eller at der ville ske så mange sammenbrud i fiskebestande. Eller den knaphed på vand, der nu viser sig i mange dele af verden."
"Jeg er ikke så sikker på, om truslen mod de biologiske arter er overvurderet. Men det basale er, at hvis vi mister flere arter, end der opstår gennem de naturlige processer, så står vi over for muligheden af hele økosystemers sammenbrud. Præcis hvornår ved vi ikke. Men man kan ikke miste arter hurtigere end de opstår i det lange løb. Det er en statistisk realitet, ikke et emne for debat," siger Lester R. Brown

Information arrangerer sammen med forlaget Rosinante og Københavns Universitet, en offentlig forelæsning med Lester R. Brown onsdag den 4. februar kl. 15.00 til 16.30 i Auditorium 1 på H. C. Ørstedsinstituttet i København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu