Læsetid: 3 min.

Nyttig ABC om miljøet

20. januar 1998

Miljø- og energiministeriet har lavet en nyttig oversigt over miljøets tilstand; kritikken må man selv levere

NY BOG
Miljø- og energiministeriet er sluppet ganske godt fra en svær opgave: At samle kendsgerninger om dansk miljø og miljøpolitik og præsentere dem på bare 52 sider i en form der er så let tilgængelig at man, som heftets redaktør, Henrik Wichmann, udtrykker det, "ikke behøver at have studentereksamen for at forstå rapporten."
Det er lidt af en pædagisk præstation. Tal og kurver om miljøet kan være meget oplysende. Men de kan sandelig også være meget lidt oplysende - eller direkte vildledende - uden en tekst der giver klar besked om deres sammenhæng og betydning. Den opgave har tekstforfatteren Rolf Haugaard Nielsen løst fortræffeligt.
På kort form kommer heftet rundt om det meste: Drivhuseffekten, ozonlaget, de mange andre former for luftforurening, grundvand og vandmiljø, landskab og dyreliv, kvælstof og pesticider i landbruget, forurening i byerne, trafikken, erhvervene og forbrugerne.
Det siger sig selv at man er nødt til at forenkle mange komplicerede sammenhænge, når man vil så vidt omkring på så kort plads. Og udelade mange standpunkter og diskussioner.
Derfor rejser heftet langt flere spørgsmål end det besvarer. Og det er jo ikke så ilde, hvis formålet er at styrke miljødebatten og undervisningen.

Flere spørgsmål end svar
For eksempel får man at vide at Danmarks udslip af CO2 er væsentligt over EU's gennemsnit og at det ikke bare skal 20 procent men 90 procent ned på længere sigt, hvis advarslerne fra FN's klimapanel skal tages alvorligt. Men hvordan?
Man får at at vide at bilismen og vejtrafikken vokser kraftigt og må spørge sig selv hvordan i alverden det skal kunne forenes med regeringens målsætning om at stabilisere bilernes udslip af kuldioxid i år 2005?
Man får besked om problemerne med kvælstofforurening fra landbruget og pesticider i vandet - og det økologiske landbrug der kun omfatter 1,5 procent af de danske gårde.
Man får beskrevet den høje vækst i privatforbruget og tendensen til at energiforbruget stiger igen efter energispare-årene fra 1972 til 1990. Man får modstillet familien med de to biler som spiser rigeligt og bruger syv(!) gange så meget energi som den miljørigtige øko-familie, der cykler og bor i lavenergihus.
Man strejfer problemet med kedeliggørelsen af det danske landskab og formindskelsen af den biologiske mangfoldighed.
Man får lige nævnt de 20.000 kemiske stoffer der er i omløb og får en fornemmelse af, hvor lidt vi egentlig ved om risikoen ved dem.

Løse brikker
Hvis man hæfter sig ved disse modsætninger og er tilhænger af forsigtighedsprincippet, så er der rigeligt med oplysninger til at underbygge krav om indgreb i produktionen og ændring af vækstens retning og den almindelige livsstil.
På den anden side kan man også finde rigeligt med eksempler på dansk miljøpolitik som er lykkedes i forskellige sektorer. De stoffer, der nedbryder ozonlaget, er næsten væk, før Montrealprotokollen krævede det, svovlforureningen er kraftigt nedbragt og nåleskoven er i bedring, mængden af sprøjtemidler er formindsket, spildevandet renses, visse former for luftforurening i byerne er effektivt bekæmpet...
Det er den risiko, man løber ved at gribe emnet an ud fra "udvalgte indikatorer": At debatten standser ved eksemplerne. På den ene side - på den anden side. Helhedsopfattelsen må læseren eller læreren selv fremtille. Det ville været en hjælp hvis miljø- og energiministeriet snart begyndte at tage sit eget begreb om det samlede "økologiske råderum" fra den miljøpolitiske redegørelse i 1995 alvorligt.

*Miljø- og Energiministeriet: Natur og Miljø 1997 - udvalgte indikatorer. 52 s. Fås gratis (også somm klassesæt) på folkebiblioteker eller i Miljøbutikken, Læderstræde 1, 1201 Kbh. K

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her