Læsetid: 2 min.

Olien flyder fortsat i tøndevis

30. januar 1998

Det er rigtigt, at verdens kendte oliereserver er større nu end de var i 70'erne. Og det på trods af, at forbruget er steget siden da. Men hvad beviser det egentlig?

Bjørn Lomborg fremstiller miljøbevægelsen som usaglige dommedagsprædikenter. Til det formål benytter han en fast retorisk form.
Først beskriver han sin modpart som en samlet flok. Alle fra Greenpeace, Verdensnaturfonden og World Watch Institute til USA's vicepræsident og videre til "politikerne" og "pressen" i almindelighed bliver tillagt den samme forkerte mening.
F. eks. at vi meget snart løber tør for olie og metaller, at vi udrydder 40.000 arter om året, at alt vand og luft bliver mere og mere forurenet...
Han nedgør påstanden og generaliserer derefter sin egen konklusion: Vi har alle været ofre for kynisk vildledning.

Kan bruge løs
Men i virkeligheden kan vi roligt blive ved med at bruge løs af ressourcerne og lade det nuværende systems markedskræfter træffe beslutningerne for os.
Desuden tilføjer han nogle kendsgerninger, der ikke har noget med sagen at gøre. Som f. eks. at den lokale luftforurening i i-landenes storbyer var værre før i tiden end den er nu. (Ja, den er jo blevet bekæmpet.)
Eller at badevandskvaliteten er blevet bedre. (Ja, der er jo bygget rensningsanlæg. Men det ændrer ikke problemet med sprøjtegift i grundvandet.) Eller at der aldrig er fanget så meget fisk som nu. (Nej, det er jo netop derfor, marinbiologerne advarer os så kraftigt.)

Masser af olie
Når det gælder olie og gas har Bjørn Lomborg helt ret. De kendte reserver er meget større nu end de var under de to oliekriser i 70'erne. Og priserne er lave og faldende.
Det mærkelige er at han kan finde det "forbløffende". For mange vågne avislæsere og miljøaktivister er det en triviel kendsgerning.
Faktisk aktionerede Greenpeace i sommer imod den britiske olieefterforskning i Nordatlanten - med den begrundelse af verden allerede har så rigeligt med kendte reserver af olie, gas og kul, at vi ikke kan tillade os at brænde mere end halvdelen, hvis vi vil undgå risikoen for katastrofale klimaforandringer.
"Grunden til at jeg og andre forskere forsøger at forudse problemerne er jo at vi ønsker at sætte bevægelser i gang, som kan hindre at vores forudsigelser bliver til virkelighed," påpeger lederen af World Watch Instituttet, Lester Brown over for Information.

Offentlig opmærksomhed
Han minder om at det ikke kun var miljøbevægelsen og Romklubben, men også nogle af verdens ledende energiøkonomer, der forudså knaphed på olie og stigende priser i 70'erne.
"På grund af den store offentlige opmærksomhed om muligheden for oliemangel satte mange regeringer og selskaber bestræbelser i gang for at forøge energieffektiviteten og finde nye oliekilder eller alternative energikilder. Det medvirkede til at sikre, at oliepriserne ikke fortsatte med at stige som svar på en tiltagende knaphed."
Bjørn Lomborg har den opfattelse at "jorden er ufatteligt meget større end alle vores behov" og at den menneskelige opfindsomhed altid vil være stor nok til at hamle op med knapheden, så længe der findes en markedsøkonomi, der får priserne til at stige hvis et råstof er ved at blive en mangelvare.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her