Læsetid: 6 min.

Opdagelsesrejser

21. januar 1998

En række nye børnebøger tematiserer rejsen ind i såvel de nære som de fjerne områder af jeg'ets forhold til sig selv og sin omverden

BØRNEBØGER
Bente Olesen Nyström fortsætter med sin tredje ordløse billedbog Nybyggerne udforskningen af det rejse- og ankomsttema, der ligger som en tilbagevendende klangbund i hendes meget anderledes billedfortællinger.
Historien starter allerede på bogens forside, hvor en guldfarvet pige med en ligeledes guldfarvet hund i favnen kommer susende gennem himmelrummet på en lysstråle med kurs mod et gigantisk træ, på hvis grene et dværgagtigt folk er i gang med at høste appelsiner. Guldpigen er - viser det sig senere - udsendt af sit folk, som på det næstsidste af i alt 12 opslag ankommer i helikopter til et hus, som netop er blevet udruget af et grønt æg placeret i et træ, som allerede mødte læseren i første opslag.
Billedforløbet, som på alle måder unddrager sig det prosaiske referat jeg ellers har kastet mig ud i, vrimler undervejs med finurligt opbyggede prospektbilleder af sære farverige fantasilandskaber, hvor forskellige befolkningsgrupper skildres i et væld af gøremål på tværs at historisk tid, men alligevel fastholdt i et fabulerende rum, hvor natur og kultur er sammenvævet i en muntert detaljeophobende helhed. På et opslag ankommer pigen eksempelvis til et gigantisk stålarmeret glashus udformet som en løve og omgivet af buske og træer med dyreform. Læseren er på konstant øjedetektivisk arbejde i forsøget på at samle de bevægelsesmønstre, der strukturerer mangfoldigheden. Med guldpigen og hunden som ledsagere er man på en opdagelsesrejse til lands, vands og i luften både som medlever og som tilskuer i en blidt surreel strøm af forunderlige tilskikkelser.
På bogens bagside ses endnu et opbrud og en ny begyndelse. De blå folk (som undervejs - placeret i billedkanten - har udspioneret pigen) er på vej et andet sted hen - og det billede ser vi som et billede i et andet billede over skulderen på to børn. I slutpositionen er læseren altså tilbage som tilskuer til civilisationens smeltedigel. Herfra kan en ny bevægelse så passende begynde.

Hverdagsliv og fantasi
Thomas Winding og Bente Bechs fine lille småbørnsbog Sjuskedukken handler om et tilbagevendende 'civilisationsproblem' i enhver familie: orden og oprydning. I et smukt parløb mellem Windings enkelt registrerende sprog og
Bechs varme, levende og humoristiske streg lykkes det her at få hverdagsliv og oprørsk fantasi til at trække på samme hammel. Sofie er i konstant udforskende bevægelse i hjemmet sammen med sin uundværlige sjuskedukke, som Sofie altid giver skylden for rod, larm og uheld. Men en nat bliver sjuskedukken træt af sin rolle som syndebuk og organiserer egenhændigt den helt store oprydning. "Den gør kun det den vil, men den kan alt muligt", er Sofies svar til de måbende forældre, som ikke lige kendte den side af dukken eller datteren. På den måde løses problemfeltet op med en lille finurlig drejning af historien, som slutter med et pragtfuld billede, hvor familien med sjuskedukken ved rattet suser ud i naturen.

At bemestre jalousi
Norske Liv Marie Austrem har i sin seneste billedbog Tvillingsøster allieret sig med en talentfuld tyrkiskfødt illustrator ved navn Akin Düzakin, og hans stemningsfulde og følelsestærke billeder formidler - som et mix af Edward Hopper og Anthony Browne - flot de oplevelser af angst, ensomhed og jalousi, som den noget bovlamme tekst ikke rigtigt forløser. Pigen Liv føler sig svigtet af sin tvillingbror, som kun vil lege med drengen Densen. I sin vrede udtænker hun en række hævnplaner og først da hun i en spæd forelskelse i rivalen Densen mærker en gengældelse lærer hun at bemestre sin jalousi og bliver i stand til at føle glæde ved at være alene. Historiens 14 billedopslag viser de tre børn med dukkelignende ansigter i stramt komponerede tableauer som med en næsten fotografisk præcision isnende præcist indfanger den følelse af isola-tion, som først brydes på det sidste opslag, hvor Liv ligger på en grøn mark og kigger op i skyerne.

Blød morale
David Læby har i sin børnebogsdebut Anton, skildpadden og hunden i trappen et stykke af vejen godt fat i drengen Antons oplevelse af, hvor forfærdeligt det kan være at skulle flytte. Som Anton selv formulerer det: "Hvordan kan et nyt sted overhovedet være HJEMME?" Antons største bekymring er hvordan hans fantasivæsener, især hunden i trappen og skildpadden i kælderen, skal klare sig uden ham. Det er den filosofiske skildpadde, der formulerer det credo Anton kan komme videre på. Når hunden er 'forsvundet' i trappen, er det fordi den er så ked af det, at den har glemt, hvordan alt andet er. Den eneste hjælp er at tale med den, så den begynder at huske de mange ting i verden, som det er spændende at finde ud af. "Også selv om det betyder, at man må forlade det sted, hvor man tror man gerne vil være, bare fordi man engang ønskede at være der", som skildpadden formulerer det. Med dette didaktiske kunstgreb opblødes Antons uflyttelighed, og den bløde morale kan falde helt på plads, da skildpadden lover at besøge Anton i hans nye bolig. Fortællingen er lavmælt på kanten af det stillestående, et indtryk der forstærkes af Martin Bigums lidt blege og udynamiske illustrationer. Som helhed mangler der nerve i foretagendet.

Underfundig livfuldhed
Børns forhold til naturen er et børnelitterært tema, som man kunne tro snart var slidt helt tyndt. Men veteranen Gerd Rindel formår i bogen Hvis jeg var en fugl om børnehavebarnet Alfi og hans udforskning af den nære natur at løfte læseren ind i en indlevet og lunt livsfilosofisk aura, godt understøttet af hendes egne fine tuschtegninger. Alfi er på besøg hos sine mormor og kryber gennem et hul i hækken ud i skoven. Fundet af bl. a. forskellige smådyr og en tube rød tandpasta bliver med fantasien som velsignet livseleksir en rejse ind i et nysgerrigt barns sørøver- og troldeunivers. Læseren tvinges med Alfis fine sanseregister ned i børnehøjde og (gen)opdager naturens store og små vidundere. Også i Alfis møde med den gale malerinde, der vil lave ham om til 'verdenskunst', forlenes sceneriet med en underfundig livfuldhed, der løfter denne fine oplæsningsbog op i den stille poesis vibrerende hjertekammer.

Løfter sig ikke
Det samme kan man ikke sige om Steen Søgaard-Pedersens børnebogsdebut Kaffer Jordans fortællinger, som har en masse på hjerte, men ikke rigtig evner at gestalte sit stof i en litterært adækvat form. Dertil er den for løs i kompositionen og for slap i den sproglige udformning. Bogen er ifølgeforlagsmeddelelsen intet mindre end "en fortællekreds om livet".
Den handler om børnelægen Kaffer Jordan, som i en noget overflødig rammekonstruktion sidder ved en piges sygeleje og fortæller om drengen Markus' oplevelser. Markus er en klog og tænksom dreng, som en dag gennem en loftsdør får adgang til en mystisk højlandssteppe befolket af indianerbørn. Her kan man høre, hvad andre tænker - og til det sted vender Markus gentagne gange tilbage til for i nogle mystiske grotter at besvare spørgsmål, der har at gøre med livets og bevidsthedens skabelse.
"Lever liv, dør død", hedder en af de teser Markus præsenteres for. Brikkerne i den indbyggede skabelsesberetning præsenteres gradvis som i et kinesisk æskesystem og kulminerer, da Markus hos sin farfars bror Simon Søfarer får overbragt selve Kundskabens Bog (der som rent overkill er trykt i et 24 siders efterord) og i øvrigt under et besøg af Kaffer Jordan finder ud af at han har mødt pigen ved sygelejet på en af sine rejser til højlandssletten. Stadig ifølge forlagsmeddelelsen har det været intentionen at formidle "erkendelsesteoretisk og filosofisk stof, der normalt er forbeholdt voksne, men her formidles til børn på en ligefrem og forståelig måde". Læst med mine øjne er der tale om en tynd gang New Age holisme, som ikke løfter sig. Heller ikke i Niels Bachs stive og stereotype tuschtegninger, som faktisk mest af alt minder om illustrationer fra Vagttårnet.

*Bente Olesen Nyström (ill.): Nybyggerne. 28 s., kr. 178.- Gyldendal.
*Thomas Winding: Sjuskedukken, ill. af Bente Bech. 32 s., kr. 168.- Høst & Søn.
*Liv Marie Austrem: Tvillingsøster, ill. af Akin Düzakin, på dansk ved Lotte Nyholm. 32 s., kr. 178. Forum.
*David Læby: Anton: skildpadden og hunden i trappen, ill. af Martin Bigum. 35 s., kr. 178.- Borgen.
*Gerd Rindel: Hvis jeg var en fugl, ill. af forf., 72 s., kr. 124.- Høst & Søn.
*Steen Søgaard-Pedersen: Kaffer Jordans fortællinger, ill. af Niels Bach, 157 s., kr. 248,- Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu