Læsetid: 4 min.

Ovalsex

29. januar 1998

Der findes en underholdningsafdeling i hjernen, som dagen lang vurderer det
indgåede materiale og beslutter sig for, hvilke manuskripter man vil producere

Befriet område
Jeg mener, helt uintrigant, at man savner en ordentlig afrunding på Hjerneåret.
Det mener jeg, fordi det ville være ærgerligt, hvis sådan et dejligt år bare fes ud til det rene ingenting.
I den forbindelse vil jeg gerne yde mit bidrag til en form for afrunding, ved at fremlægge nogle analyser, jeg selv har lavet over min egen hjernes reaktioner i den sidste uge.
Jeg har indhøstet flere uafviselige eksempler på at hjerner fungerer som et stort administrationskontor, i lighed med EU, DR eller Den Danske Bank.
Jeg har langtfra kortlagt alt, men jeg begynder at finde flere og flere brikker, som fører mig til en stadig større forståelse.
Eksempelvis er det uomtvisteligt, at alt, hvad man ser og læser og oplever igennem en lang dag, bliver udskrevet og fordelt til forskellige celler/ kontorer oppe i hovedet.
Det er helt sikkert, der findes f.eks. en underholdningsafdeling i hjernen, som dagen igennem vurderer det indgående materiale, og beslutter sig for hvilke manuskripter man vil producere, så filmene er klar til visning i hjernens indre biograf i samme øjeblik, man slapper af.

Den indre UHA-chef
Hvem skulle ellers stå bag den sidste uges paparazzi-agtige new wave strømning af indre film med titler som:
"Sæd på skulderen af en lille marineblå kjole", "Præsidentens lem er tyndt som en 25-øre i omkreds" og "Ovalsex".
Det er altsammen titler, jeg egentlig ikke ønsker at få nogen billeder på, men alligevel er det åbenbart ikke noget, jeg selv er herre over. Altså er der nogen, der træffer beslutninger på tværs af min frie vilje: Den indre underholdningschef!
For ikke at ende som et viljeløst vrag i sin hjernes vold, kan man forsøge at snyde hjernen ved at lade være med at slappe af, så den ikke får mulighed for at fyre alle sine opmagasinerede og stærkt manipulerende snuffmovies af.
En glimrende måde at slå tiden ihjel på, er at læse i nogle af de mange aviser, der som altid står klar til at række folk en hjælpende hånd, med store artikler som:
"Stakkels Hillary. Vi har spurgt en række kvinder om hvordan de ser på det påståede sidespring fra Hillarys synsvinkel".
Her ruller en række kvinder sig ud med nogle harmdirrende udfald, hvor flere kalder Clinton et svin. En enkelt endda: "Et ualmindelig dumt svin". Pia Kjærsgaard mener, at det må være et pres, der kræver, at Hillary må være stærk.

Nyrup sexet?
En anden stor markering indenfor forståelsen og den almindelige menneskeliggørelse af livets store spørgsmål er en rundspørge, der går ud på om Poul Nyrup er sexet.
Ingen af de modne, velbjergede og magtfulde kvinder der blev spurgt - mener at magt er særlig ophidsende.
Her mener Pia Kjærsgaard, at Poul Nyrup er en mand hun ikke tænder på.
Som man kan forstå, handler det om at omgive sig med indtryk og billeder, der ikke umiddelbart stimulerer hjernen til en hard-core porno produktion.
F.eks. er den hjemlige politiske situation også billedfremkaldende, selv om billederne her hører hjemme i en helt anden genre end billederne fra underholdningsindustriens fædreland.

Hvide får
Tv-duellen mellem Nyrup og Uffe Ellemann fremkaldte i løbet af få sekunder billeder af nogle hvide får, der sprang over et gærde. Det er et farligt billede, en slags hjernemæssigt prøvebillede, og derfor utroligt søvndyssende. For at holde mig vågen, gav jeg mig til at undre mig over højden på det bord, Bent Stuckert havde placeret duellanterne ved. Bordet var et almindeligt bord - hvor deltagerne stod op.
Det betød, at bordpladen gik deltagerne til midt på låret. Et øjeblik frygtede jeg, at det var fordi deltagerne - hvis debatten gik i hårknude - skulle måle, hvem der havde den største manddom. Men det er ikke Amerika det her, så den slags udenomsparlamentariske metoder hører ikke hjemme i et gammelt demokrati.
Dette var - stort set - hvad min hjerne har beskæftiget sig med i den sidste uges tid. Selvfølgelig har der også være andre småting ind over, men alt det har jeg i denne her sammenhæng for overskuelighedens skyld renset ud i.

Public service
Hjernen er altså et stort produktionsselskab, der sætter de oplevelser i produktion, som nogle kræfter udenfor min indflydelse finder interessante. I den forløbne uge har den, som så mange gange før, stået på amerikansk underholdning på bekostning af den almindelige danske vinterdepressive hængedynd.
Alt i alt er det faktisk et meget broget repertoire der bliver budt på, så det kan ikke udelukkes, at hjernen føler den har en public service forpligtelse.
Hertil nåede mine analyser, af den menneskelige hjernes funktioner.
Nu har jeg offentliggjort alt hvad jeg ved - så nu kan andre tage over - og arbejde videre på at give hjerneåret den værdige afgang, det fortjener.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her