Læsetid: 4 min.

'Paven har givet os håb...'

26. januar 1998

Pavens og Castros budskab er det samme, mener cubanerne. De to har bare et forskelligt udgangspunkt

Havana
Klokken er seks søndag morgen og det er bælgmørkt, men domkirkepladsen i Havanas gamle bydel er allerede ved at blive fyldt op af troende, som planlægger at gå i religiøs procession - den første siden Fidel Castros magtovertagelse i '59 - til Revolutionspladsen.
"I denne uge har paven givet os håb. Jeg var især glad for, at han talte om børnenes velfærd og kyssede dem under sine messer", siger Reinaldo, en børnelæge, som er stået tidligt op for at deltage i pave Johannes Paul II's sidste messe på Cuba.

Folket er med Dig!
Processionen starter ud med et par hundrede mennesker, mange af dem ganske unge drenge og piger, hvis begejstring virker smittende på de ældre. På ruten slutter nye sig til, flokken går igennem den gamle bydel og ankommer foran Havanas Capitol Hill, en kopi af Kongressen i Washington, som blev bygget i 1930'erne. Videre forbi kirken El Corazon de Jesus.
Processionen er nu vokset til flere tusinde, folk synger og råber revolutionære slogans, hvori Fidels navn er blevet erstattet med Juan Pablo.
"Juan Pablo, amigo, el pueblo con tigo!" Johannes Paul, vores ven, folket er med Dig!
"Fidel har ladet Juan Pablo tale i fred. Fra begyndelsen af besøget sagde El commandante, at de to mænd repræsenterer hver deres ideologi, men at de kæmper for den samme ting, nemlig social retfærdighed. Så Fidel havde ingen grund til at blande sig i messerne. Paven ville da heller ikke afbryde Fidel, når vi fejrer 1. maj på Revolutionspladsen", siger Reinaldo.
Men i dag møder Fidel Castro op til sin første katolske messe, siden han forlod den jesuitterskole i Havana, hvor han blev student i 1940'erne. Han står lidt afsides på den store scene, klædt i et lysegråt jakkesæt med det lange grå skæg ned over slipset. Plazaen er næsten fyldt.

En tiendel
En politibetjent vurderer, at mellem 100.000 og 200.000 mennesker er mødt frem, hvilket er langt flere end i de cubanske provinsbyer, men ikke noget imponerende tal i betragtning af pavens universelle popularitet.
Det er ikke usædvanligt, at op mod én million cubanere fejrer 1. maj på pladsen, omend deltagelse selvfølgelig er obligatorisk. I det ene hjørne står José Martí-monumentet, et gigantisk trekantet monstrum af en nyrealistisk søjle, hvor partifunktionærer har kontorer og selv biler kan parkere. I det andet har kunstnere fra propagandakontoret i partiets centralkomité malet et gigantisk billede af Kristus. I det tredje hjørne står ansigtet af Ernesto Ché Guevarra prentet i neon på en skyskraber. I midten pavescenen.

Én tale for frihed og...
På denne sidste dag synes pave Johannes Paul II at være i sit es. Han forlader flere gange den forberedte tekst og improviserer et par sætninger. Forsamlingen jubler. "Viva la Papa!"
Men på denne søndag har paven også et budskab at sende ud til de fremmødte. Lørdag i Santiago havde han i ret direkte vendinger talt om menneskerettigheder, behovet for at opbygge civile institutioner uafhængige af staten, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
Om aftenen besøgte paven spedalske og AIDS-patienter i et katolsk hjem nær Havana, og nævnte politisk forfulgte og samvittighedsfanger i cubanske fængsler.
Men på Revolutionspladsen nedtoner Skt. Peters apostel kritikken og plæderer kun for mere religionsfrihed.

...Én for Fidel
I stedet fokuserer paven på et tema, som er både kirken og Fidel kært. "Vi ser overalt i verden fremkomsten af en nyliberal kapitalisme, der underlægger menneskene blinde markedskræfter. Nyliberalismens magtcentre placerer utålelige byrder på de mindst begunstigede lande", sagde paven i en klar reference til USA's rolle som fortaler for frihandel og liberalisering af markederne.
Han fortsatte: "Vi ser derfor et lille antal lande i det internationale samfund, som bliver rigere og rigere på bekostning af den voksende fattiggørelse af et stort antal lande. De rigere bliver rigere, og de fattige fattigere".
En udtalelse, der næppe kan have generet Castro.
"Jeg tror ikke, at der er den store forskel mellem paven og Castro. Deres udgangspunkt, er blot er forskellige", siger Garcia, en 35-årig lagerarbejder under messen søndag.
"Hvad paven har prædiket om, har vi allerede realiseret på Cuba".
Garcia kan ikke se, at paven skulle have kritiseret det cubanske styre under sit besøg. Ej heller, da han under et besøg på et katolsk hjem for spedalske og AIDS-syge talte om samvittighedsfanger og politisk forfulgte indespærrede i cubanske fængsler.
"Der er jo politiske fanger i mange andre lande. Overalt i verden bestemmer flertallet over et mindretal. På Cuba er vi selvfølgelig ikke perfekte, men folk skal overholde loven. Hvis reglerne bliver overtrådt i Vatikanet, bliver synderen da også straffet", mener Oscar Garcia.
Lagerarbejderen tilføjer, at "regeringen er blevet styrket af dette pavebesøg. Cubanerne er et veluddannet folk, som er i stand til at tolke pavens religiøse budskab. En ny dør er blevet åbnet. Vi skal have tid til at reflektere over, hvad der er sket. Jeg tror flere mennesker vil melde sig ind i kirken og gå til gudstjeneste".
Med den største sindsro giver han herpå sit fulde navn til offentliggørelse og fortsætter med at lytte til pavens prædiken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her