Læsetid: 5 min.

Om Polly og Molly

5. januar 1998

I sommer fødtes to skotske lam, der både er klonede og gensplejsede. Nu kan historien fortælles i den videnskabelige presse

Først var der Herman. Så Tracy. Nu Polly og Molly. Samt yderligere et antal eksotiske skabninger med mindre kendte navne. "Bioreaktorer" er de blevet kaldt. Eller "fabrikker på klove". Husdyr som via gensplejsning er sat i stand til at fremstille farmaceutiske produkter, til direkte aftapning via dyrenes mælkekirtler. Molecular pharming - med ph - hedder den slags i det bioindustrielle forskningsmiljøs interne terminologi.
Fårene Polly og Molly har været det store nummer i en række internationale nyhedsmedier i ugen op til jul, efter en videnskabelig præsentation af de to dyr i det videnskabelige tidsskrift Science. Polly og Molly stammer fra det skotske Roslin Institute, som forskeren dr. Ian Wilmut for snart et år siden gjorde herostratisk berømt, da han frigav nyheden om fåret Dolly, verdens første pattedyrklon skabt på basis af en celle fra et voksent dyr.
Polly og Molly, der nu er et halvt år gamle, er også kloner og dertil gensplejsede, men som vordende bioreaktorer er de egentlig ingen nyhed. Det var f.eks. helt tilbage i 1990, at vi her i avisen første gang skrev om eksperimenter med sådanne levende medicinfabrikker.
Nogle af de første forsøg blev foretaget på Institut for Animalsk Forskning i Zürich, Schweiz, hvor forskeren Dirk Went og hans kolleger lavede gensplejsning på et befrugtet kaninæg. Det blev til en kanin, som til et af sine mælkeprotein-gener havde fået koblet det menneskelige gen, der styrer dannelsen af stoffet interleukin-2.
Dette stof er fremmed for kaninen selv, men har værdi i behandlingen af mennesker med kræft, og formålet med forsøget var at demonstrere, at kaninen kunne producere det medicinske stof i sin mælkekirtel, således at det kunne tappes sammen med mælken. Det lykkedes, og siden er det lykkedes for andre forskerhold at lave andre gensplejsede dyr med tilsvarende evner til at danne stoffer af værdi for den farmaceutiske industri.

Tyren Herman
I 1990 lykkedes det således for det amerikanske selskab GenPharm International på selskabets forsøgsgård i Leiden, Holland, at lave en tyrekalv - kaldet Herman - med det menneskelige gen for dannelsen af mælkeproteinet lactoferrin. Det er et stof, der i menneskets modermælk fungerer som et naturligt antibiotika og dermed giver det diende barn modstandskraft mod bakterieinfektioner. I modermælkserstatning - som laves af komælk - findes det menneskelige protein ikke, og fidusen med Herman var, at han skulle give det indsplejsede, menneskelige gen videre til sine døtre, sådan at de, når de voksede op og blev malkekøer, kunne producere komælk med lactoferrin og dermed muliggøre direkte malkning af noget, der er nær modermælkserstatning til menneskebabyer.
I dag er Herman angiveligt gået på pension efter at have leveret sine gener videre til et antal døtre, der nu besidder evnen til at lave lactoferrin i mælken. I 1997 var selskabet i gang med kliniske kontrolundersøgelser af produktet som forberedelse til markedsføring.
Andre steder forskes der i at tilføre køer det gen, der styrer dannelsen af enzymet galaktosidase, som hos mennesker sikrer fordøjelsen af mælkesukker, laktose. En stor del af Jordens befolkning - bl.a. asiater og sorte - har en begrænset evne til at nedbryde laktose, hvorfor de ikke kan have samme glæde af komælk som f.eks. europæere. Men hvis man kan lave en gensplejset ko, der selv producerer enzymet og derfor på forhånd nedbryder det meste mælkesukker, så kan mange flere mennesker - og mange flere mælkeproducenter - få glæde af komælk.

Dolly, Polly og Molly
På det skotske Roslin Institute lavede man i 1990 det gensplejsede får Tracy. Fåret fik indsplejset det menneskelige gen for produktion af proteinet alfa-1-antitrypsin og blev derved i stand til at lave proteinet i sin mælk.
Tracy er i dag mor til et større antal lam, der har arvet egenskaben, og det er man godt tilfredse med hos instituttets kommercielle samarbejdspartner PPL Therapeutics. Alfa-1-antitrypsin bruges nemlig i behandlingen af patienter med cystisk fibrose, og i øjeblikket er man i gang med klinisk afprøvning af produktet fra de gensplejsede får. I samarbejde med medicinalkoncernen Bayer regner PPL Therapeutics med at kunne sende den ny medicin på markedet kort efter årtusindskiftet.
Det amerikanske selskab Genzyme Transgenics i Massachusetts har lavet såvel gensplejsede geder, der producerer det medicinske stof anti-thrombin III, som geder der laver monoklonale antistoffer til behandling af tarmkræft hos mennesker.
Seneste skud på denne stamme af husdyr med nye interessante egenskaber er så Polly og Molly. Som navnene næsten lader forstå er de efterfølgere til Dolly, det klonede får fra Roslin Institute. Dolly var en klon skabt af en celle fra et voksent får på instituttet. Polly og Molly er også kloner, men skabt ved den lidt simplere teknik, hvor man bruger en fostercelle som udgangspunkt for kopieringen. Til gengæld har man på Polly- og Molly-klonen suppleret med gensplejsning, idet arvematerialet er blevet tilført det menneskelige gen for dannelsen af stoffet humant faktor IX.
Dr. Ian Wilmut og hans kolleger har dermed fået to genetisk helt identiske får, begge med evnen til i deres mælkekirtel at lave et stof, der kan bruges som medicin til bløderpatienter.
Ifølge Ron James, direktør for PPL Therapeutics, er fordelen ved at bruge klonede dyr som gensplejsede bioreaktorer blandt andet, at man slipper for fødslen af unyttige handyr, der nok medbringer det indsplejsede gen i arvemassen, men af gode grunde ikke producerer mælk og derfor heller ikke bruger genet til noget af kommerciel interesse.
"Dette gør det muligt for os at udvikle produkter hurtigere end med de hidtidige teknologier. Vi kan typisk skaffe produkterne frem til klinikken to år hurtigere end hidtil," siger Ron James.
Nu da Polly og Molly har demonstreret den kombinerede klonings- og gensplejsningstekniks effektivitet, er det tid at gå videre. Det generer således PPL og Roslin Institute, at de medicinproducerende dyr slæber rundt på en række af deres egne mælkeprotein-gener. Det koster dyrene energi - og dermed medicinalvirksomhederne udbytte - at producere de naturlige proteiner.
"Det kan indebære en betydelig fordel, hvis man kan fjerne et eller flere af dyrets egne mælkeproteiner" ved at fjerne dets gener, oplyser man fra Roslin Institute.
Man skal vist være glad for, at dyrene stadig siger muh og mæh og ikke kan tale til forskerne om deres syn på sagen. jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her