Analyse
Læsetid: 5 min.

Rollerne byttet om i Nordirland

12. januar 1998

De katolske terror-grupper i Nordirland holder sig generelt i ro, mens ekstremister fra det protestantiske flertal nu sørger for fortsat vold og terror i provinsen

Folk i Belfast havde ellers næsten glemt, hvordan en britisk soldateruniform ser ud, efter at regeringen i fredsprocessens navn havde reduceret troppernes patruljering. Men nu er de på gaderne igen. Ironisk nok mest for at beskytte det katolske mindretal, som ellers slås for at få dem smidt ud af Nordirland, så provinsen kan forenes med Republikken Irland.
For mens verden har vænnet sig til at tænke på IRA - og dermed katolske republikanere - når den hører om vold i Nordirland, har det de seneste uger været pro-britiske, protestantiske loyalister - sådan kaldet fordi de er loyale over for Storbritannien - som har spredt terror og skabt frygt for, at våbenhvilen ville briste.
Illusionen om, at det kun er IRA, som er 'the bad guy' er brudt. TV har bragt billeder af fængslede, protestantiske medlemmer af de para-militære grupper, som står bag volden. Det er ikke noget kønt syn. Karseklippede, prydet af tatoveringer med "White Power" og lignende på arme, skuldre og sågar kinderne har fangerne givet resten af briterne den uhyggelige indsigt, at deres varmeste fortalere i Nordirland ikke er stort mere end en flok voldelige bøller, som i det omfang, de overhovedet er politisk bevidste, hører til på den yderste højrefløj.
Mens katolikkernes Gerry Adams - lederen af IRAs politiske fløj Sinn Fein - nærmest fremstår statsmandsagtig. Med sit fuldskæg og ulastelige habit ligner han en universitetsprofessor, og hans image er milevidt fra de tatoverede rockertyper i Maze-fængslet.

Men protestanterne har før anbragt kæppe i fredshjulet. I de tidlige halvfjerdsere forlod protestanterne den daværende fælles myndighed i Nordirland og udløste massestrejker, som gjorde, at regeringen i Downing Street følte sig nødsaget til at indføre direkte styring af provinsen fra London.
Protestanterne syntes dengang, at katolikkerne fik for meget at skulle have sagt. De frygtede, at den fælles ledelse af provinsen ville føre til, at Nordirland lige så stille blev indlemmet i Republikken Irland. Det frygter de stadig.
Det er netop de ekstreme protestantiske terror-grupper, som på det seneste har truet fredsprocessen. Det oprørte dem især, at Republikken Irland kort før jul frigav en række katolske fanger uden at fortælle nogen om det. Dertil kom, at tre katolske indsatte i Maze-fængslet kort efter likviderede lederen af den ekstreme protestantiske terrorgruppe LVF, Billy Wright - "Rottekongen" - som han blev kaldt.
Altsammen fik de protestantiske fanger, der som dukkeførere styrer deres politiske repræsentanter, til at true med at trække deres opbakning til fredsforhandlingerne tilbage.
Det er nu accepteret, at frigivelse af fanger er en sag, som bør diskuteres inden for rammerne af fredsforhandlingerne - ikke på egen hånd, som den irske regering noget klodset gjorde det.
Og efter at den britiske Nordirlandsminister, Mo Mowlam, ufortrødent mødtes med fangerne, gik de med til at lade deres politiske repræsentanter være med ved forhandlingsbordet i dag, når snakken genoptages efter jule- og nytårsferie.
Mowlams besøg blev nok kritiseret - man kan da ikke sådan snakke med gemene terrorister - men generelt vel modtaget, fordi det ikke nytter noget at bilde sig ind, at disse grupper ikke er der. De HAR indflydelse på fredsprocessen, og det er man nødt til at forholde sig til.
I går aftes forhandlede et af partierne - Progressive Unionist Party - stadig om, hvorvidt det skulle deltage i mødet i dag eller ej, mens det andet yderligtgående, protestantiske parti - Ulster Democratic Party - havde meldt sin ankomst.
De ved godt, hvad de skal snakke om. I weekenden kom det frem i adskillige medier, at den britiske regering har forfattet et forslag, som vil kombinere en grænseoverskridende forsamling mellem Nordirland og Irland med et såkaldt Ø-råd med større beføjelser end forsamlingen. Ø-rådet skal bestå af repræsentanter for Storbritannien, Nordirland, Irland, de kommende skotske og walisiske forsamlinger og måske ligefrem den fremtidige borgmester for London.
Sådan et råd er en gammel drøm hos unionisterne, fordi de ser det som en måde at fastholde Nordirland i en overordnet, britisk struktur på.
Papiret blev da også øjeblikkeligt skudt ned af den irske regering, som hellere ser, at den grænseoverskridende forsamling får så megen magt som muligt. Det kan unionisterne omvendt ikke kapere, fordi de pr. definition er imod alt, der lugter af
irsk indblanding i nordirske affærer.

De heftige holdninger er uforståelige for mange i resten af Storbritannien. Især da i en tid med solid, økonomisk vækst. Men væksten kan gøre problemerne værre.
Professor Harvey Cox fra Liverpool Universitets Institut for Irske Studier siger, at hvis det ikke lykkes at fordele vækstens goder, kan det resultere i yderligere marginalisering af terror-elementerne i befolkningen.
"Vi ser, at den økonomiske udvikling har øget indkomstuligheden. En del af befolkningen er blevet meget velhavende, men en ret fattig del er blevet ladt tilbage. Både hos katolikkerne og protestanterne", siger han.
Den problematik kender de fleste deltagere i en global, teknificeret økonomi, der har tendens til at skabe et nyt pjalteproletariat af dem, der ikke kan følge med i ræset. Men i Nordirland er konsekvensen af polariseringen værre end de fleste andre steder.
Risiciene og den vanskelige balancegang forhindrer dog ikke Mo Mowlam, briternes formidable minister for Nordirland, i at prøve. Og hun har premierminister Tony Blairs fulde opbakning. Under sit besøg i Japan sagde han i weekenden, at han er optimistisk og holder fast ved den deadline for fredsforhandlingerne, han har sat til maj.
Den ser noget urealistisk ud, men næste etape starter under alle omstændigheder i dag, når Mo Mowlam som en anden værtinde ængsteligt spejder efter, om alle gæsterne nu er kommet, så man kan gå til bords.
Mødet går i gang på baggrund af endnu et mord i Belfast i weekenden. Også denne gang en katolik, Terence Enwright på 28, som oven i købet var gift med en niece til Gerry Adams, lederen af Sinn Fein.
Terror-gruppen LVF - Loyalist Volunteer Force - som er imod fredsforhandlingerne, tog ansvar for mordet og sagde, at det blev udført som hævn for lederen Billy Wrights - Rottekongens - død. I forvejen har LVF dræbt to katolikker som hævn for Wrights eksekution.
Jo flere af den slags drab, der kommer, jo sværere kan det blive for den anden side - katolikkerne - at holde deres våbenhvile. I sidste uge blev der fundet en bilbombe - et foretrukket terror-våben hos katolikkerne - i byen Banbridge, men den blev afmonteret.
For alt imens interessen lige i øjeblikket samler sig om protestanterne, er de katolske terrorister ikke gået væk. De holder bare våbenhvile. Og de er ligeså splittede i grupper, der er for og imod fredsprocessen, som protestanterne er.
Situationen kan hurtigt degenerere, hvis de protestantiske hævnmord fortsætter i det uendelige, eller hvis fredsforhandlingerne bevæger sig i en retning, der efter de ekstreme katolske gruppers mening liggger for langt fra deres ønske - et forenet Irland.
Sker det, er scenen sat for en gentagelse af de seneste ugers krise - bare med omvendt fortegn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her