Læsetid: 6 min.

Rygternes hus

3. januar 1998

Filmhuset i København er ved at finde en rytme og struktur midt i en større, ledelsesmæssig omstillingsproces, som har givet anledning til intern uro

"Jeg håber, at kommunikationen bliver bedre mellem ledelsen og medarbejderne," siger bestyrelsesformand i Det Danske Filminstitut Ib Bondebjerg til Information. "Det, vi har set hidtil, er resultatet af at starte institutionen på så tumpet en måde."
Institutionen er Filmhuset i Gothersgade i København, der først nu, efter flere års besværligheder og hårdt arbejde, er ved at finde frem til en velfungerende struktur. Bondebjerg siger om hele opstartsfasen: "Filmhusets historie bør lære en, at sådan skal man ikke gøre. Der har manglet en ledelse til at sige hvorfor og hvordan, tingene skulle gøres. Og det har stillet store krav til medarbejderne og har dannet grundlag for allehånde rygter."
Rygter, der spænder over alt fra et lukningstruet Filmværksted og en kuppet publikumschef til underskriftsindsamling mod en ledende medarbejder og en total sammensmeltning af de traditionelt meget opdelte filminstitutioner.
Rygter, som ifølge medarbejdere, er affødt af, at ledelsen har været alt for dårlig til at melde ud, hvad den vil med huset, dets institutioner og medarbejdere.
Lederen af Det Danske Filmværksted, Prami Larsen, frygter for værkstedets fremtid, idet han stadig ikke har haft mulighed for at høre fra den nyudnævnte direktør Henning Camres egen mund, hvad der skal ske med Filmværkstedet i 1998. "De uformelle udmeldinger, jeg har fået fra forskellige steder, har ikke rummet et positivt syn på Filmværkstedet. Jeg frygter, at man vil drosle os ned til et rent videoværksted - et lille bitte område, som kun i begrænset omfang kan opfylde loven."
Ifølge loven skal Det Danske Filminstitut "fremme professionelt eksperimenterende filmkunst og talentudvikling gennem støtte til værksteder." Og netop de professionelle eksperimenter fylder meget i Prami Larsens bevidsthed, og han mener, at den nye direktion i Det Danske Filminstitut, primært Henning Camre og den nyudnævnte direktør for spillefilms-området, Thomas Stenderup, måske har misforstået, hvilken funktion Filmværkstedet skal opfylde. En misforståelse, som dog mere eller mindre afkræftes af Ib Bondebjerg, der opfatter Filmværkstedet som en "meget central hjørnesten i det kulturpolitiske landskab. Her har de vilde eksperimenter muligheden for at komme ind, og værkstedet skal bl.a. tage sig af demokratiseringen af medierne. Filmværkstedet skal være der, og det har vi ikke tænkt os at røre ved. De eneste diskussioner har gået på, om Filmværkstedet er placeret hensigtsmæssigt i huset, og under hvilken områdedirektør, det skal høre. Det hører traditionelt under spillefilm, men det kunne lige så godt høre under kort- og dokumentarfilm."

Positiv skeptiker
Prami Larsen, der først overtog chefstolen på Filmværkstedet, da selve omplantningen til Gothersgade var gennemført, siger, at han selv var "skeptisk, men positivt indstillet overfor planerne." Den traditionelle opdeling genrerne imellem reflekterer ikke filmbranchens måde at arbejde på, og derfor passer det ham godt, at grænserne er ved at blive nedbrudt. "Fordelen ved at samle institutionerne i Filmhuset er, at vores producenter ikke har så langt at gå
til konsulenterne" forklarer Prami Larsen og uddyber. "Filmværkstedet har ikke genreopdelte projekter. Nogen gange vokser filmene til noget helt andet, en novellefilm bliver til en spillefilm. Men der er modstandere af at blande kasserne i de såkaldte co-produktioner med konsulent-ordningen. Men man kan ikke stoppe kunsten med en politik, der siger, "skær ned til 50 minutter!" Det dur ikke," siger Prami Larsen og nævner Jonas Elmers meget roste debutfilm, Let's Get Lost, der startede som novellefilm og endte som spillefilm.

Opbrud
I Prami Larsens glæde ved den fysisk korte vej mellem de forskellige kasser og dermed større mulighed for at blande dem, ligger også den store konflikt, som især Filminstituttet og Statens Film Central repræsenterede fra hver sin ende, da idéen om et fælles filmhus blev introduceret.
Groft sagt var SFC for at blande institutionerne mere sammen, mens Filminstituttet var imod. Men under Ib Bondebjergs og Henning Camres ledelse lader det til, at konflikten er endt med, at Filmhuset som et hele arbejder sig frem mod en mere tværgående struktur. I et mødereferat opfordres der bl.a. til at tænke "mere radikale og kreative tanker, som kan fremme synergien mellem de enkelte områder."
En tankegang Ib Bondebjerg uddyber med henvisning til den nye filmlov. "Vi har fået en ny filmlov og en ny organisation, så vi skal ikke fortsætte i det gamle spor. Der skal nye tanker til, hvor det er nødvendigt og frugtbart. Vi er ikke ude på partout at lave alting om, men der er et behov for at tænke på tværs af genrer og medietyper."
Det er nye toner, som også bekræftes af den pressemeddelelse, Filminstituttet udsendte, da filmproducenten Thomas Stenderup blev ansat som direktør for spillefilms-området midt i december. I meddelelsen, der varsler et generationsskifte, står bl.a., at Stenderup er repræsentant for en tankegang, "som er karakteristisk ved at overskride grænserne mellem medierne og de traditionelt adskilte genrer og produktionsmiljøer."
En beskrivelse, Thomas Stenderup bekræfter, da Information ringer ham op, selvom han måske selv ville have formuleret det en smule anderledes. "Det er en effekt af produktionslinien på Filmskolen, hvor jeg selv gik på anden årgang. Vi havde et friere forhold til den traditionelle opsplitning, og mange af os laver både spillefilm, novellefilm og dokumentarfilm, og det er andre også begyndt på," siger Stenderup og afviser, at det kun er et spørgsmål om overlevelse. "Der er sket et opbrud i genrerne, som ikke kan adskilles så skarpt mere. Hvor vil man f.eks. placere en Jon Bang Carlsen, laver han fiktion eller dokumentar?"
Stenderup mener da heller ikke, at han siger for meget, hvis han betegner sin egen ansættelse som et udtryk for et "ønske om større integration af institutionerne." Og han giver iøvrigt Prami Larsen ret i, at en mere tværgående arbejdsgang bedre afspejler filmbranchens måde at arbejde på. "Strukturen bør forholde sig til faserne i produktionen i stedet for genrer. Der er ikke så stor forskel på produktion på den ene side og lancering og distribution på den anden af en spillefilm og af en kort- og dokumentarfilm."

Villighed
Så er det bare spørgsmålet, om, Filmhusets egne ansatte vil være med på de nye takter. "Jeg tror, at villigheden til nye tanker er vokset og vil blive ved at vokse," siger Ib Bondebjerg og henviser igen til, at en øget kommunikation mellem ledelse og medarbejdere vil bane vejen for den nye struktur. "Medarbejderne er ikke længere så nervøse, som under opstarten, hvor alting blev politiseret, og vi er jo ikke ude på at skade dansk film. Den skal dyrkes og styrkes gennem en ny og offensiv filmpolitik."
Og, forklarer Thomas Stenderup, "hverken Henning eller jeg er interesseret i at trække noget ned over hovedet på nogen. Integrationen skal være til gavn for både medarbejderne og publikum."
Det såkaldte generationsskifte i Filminstituttet er da også med til at gøre det nemmere for ledelsen at gennemføre deres planer, idet overordnet modstand på forhånd er elimineret, og de menige medarbejdere angiveligt går og dukker hovederne af frygt for at miste deres stillinger.
Desuden går endnu et rygte på, at Stenderup, hvis hjerte og fortid som filmmand ligger hos kort- og dokumentarfilmen, med sin ansættelse på spillefilmsområdet er et tegn på, at genreopdelingen faktisk er tættere på sin opløsning end tidligere antaget. Den officielle forklaring går på, at så længe man ikke kan finde en egnet kandidat til kort- og dokumentarfilm-området, så skal Stenderup og Henning Camre i fællesskab lede det.
Afklaring
Men, som sagt, der er op- og afklaring på vej. Den 9. og 10. januar afholdes et strategiseminar for bestyrelse og direktion, hvor filmpolitik og Filmhusets struktur skal dis-kuteres. Og i går offentliggjordes det, hvem der bliver Filmhusets nye administrationschef. En afgørelse, der har været ventet med spænding, idet en af kandidaterne har gjort sig så upopulær hos Filmhusets medarbejdere, at en underskriftsindsamling med over 70 underskrifter mod vedkommende blev afleveret til bestyrelsen. En sag Ib Bondebjerg ikke vil kommentere
"Den nye administrationschef hedder Christian Ko-
foed-Enevoldsen," fortæller Ib Bondebjerg, "og han er 38 år gammel og var i starten af sin karriere ansat i kulturministeriet som fuldmægtig på film- og tv-området." Siden har han arbejdet for P&T og Post Danmark som bl.a. udviklings-og uddannelseschef og har altså både den administrative og faglige baggrund med sig.
Han er et friskt ansigt udefra, og hans ansættelse kan måske være med til at bedre det rygte-mættede klima i Filmhuset. Og det kan på sigt kun være til gavn for kreativiteten i dansk film, der har måttet lide med Filmhuset.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her