Læsetid: 3 min.

Sådan ved jeg, Gud er der

12. januar 1998

Skotsk frigørelsesmyte på Cafeteatret - Om længslen efter noget andet, noget større
og sandere

TEATER
"Den fortvivlede, næsten håbløse længsel efter noget andet, større og sandere."
Sådan beskriver Peter Laugesen, stykkets oversætter, det centrale tema i skotske David Harrowers Knive i høns. Længslen efter og mødet med dette andet foregår i sproget og i skriften - et centralt tema i Peter Laugesens forfatterskab.
Den myte-enkle handling er henlagt til et førindustrielt skotsk landmiljø - eksotisk og fjernt og renset for alt, som kunne distrahere handlingen eller forløbet.
En ældre bonde har i det tyndt befolkede område, hvor partnerudbuddet er begrænset, ventet længe på den unge kvinde, som nu er hans kone. Hun kender sin af traditionen påbudte plads - hun laver mad, arbejder med i marken, stiller sig til rådighed seksuelt, og har ikke noget selvstændigt navn. Han kalder hende Kvinde.
Hun brokker sig ikke, hun kender betingelserne, hun er tilfreds. Omend hun nærer en vis mistanke til om hans kærlighed til hestene i stalden nu ikke går en smule ud over det alment tilladte.
En dag sender Bonden hende op til den lokale Møller med nogle sække korn. Mølleren er frygtet og hadet.
Han er anderledes. Han tager sig betalt for sit arbejde - for meget, mener bønderne. Måske har han slået sin afdøde, gravide kone ihjel.
Kvinden stritter imod - hun har lært at være bange for Mølleren. Men hun opdager, at Mølleren ikke kun læser, men også skriver. At han udtrykker sig på papiret, nedskriver sine tanker.

Bibel og regnskaber
Kvinden kan både læse og skrive, men det er aldrig faldet hende ind, at pennen og bogstaverne kan bruges til andet end regnskaberne og Bibelen. Hun protesterer:
"Det er Gud, der putter ting i hovedet på dig, og ham der tager dem væk. Det er en synd at beholde dem."
Men hun nedskriver sit navn og allerede dét er med til at give hende en ny selvfølelse. Hun begynder også at nedskrive sine tanker og følelser og skriver sig på den måde igennem til en personlig og erotisk frihed.
Lotte Hermann har i sin instruktion til Cafeteatrets meget lille scene koncentreret sig om lyd og ansigter. Lyden er ikke kun den knappe dialog, men også en meget nær og direkte anvendelse af musik og sang.
Violinisten John von Daler sidder på scenekanten eller står bag skuespillerne og binder - uden at blande sig i handlingen - dialogen sammen i stemninger.
En del af hans musik foregår i samspil med et bånd, hvor Mona Larsen synger ordløst.
Bonden bemærker allerførst i stykket, at Kvinden ligner en mark.
Scenografen har givet hende en jordfarvet kjortelkjole på. Scenografen, Kristian Vang Rasmussen, har været på en næsten umulig opgave. Manuskriptet har ikke været til megen hjælp: "Et sted på landet," står der. Men med et par skydedøre og en smule skyggespil lykkes det da at skabe både dynamik og bevægelse.
Titlen? Ikke spor mystisk. Kvinden siger i en lille monolog henvendt til Mølleren:
"Hver ting jeg ser og ved er lagt i mit hoved af Gud. Hver ting han skabte er der hver dag, fra solen står op til den går ned, fra jord til himmel.
Det kan ikke berøres eller holdes som jeg berører et bord eller holder tøjlerne til en hest. Det kan ikke sælges eller koges. Hans verden er der, foran mine øjne. Alt hvad jeg har at gøre er at stikke navne i det, der er der, på samme måde som jeg stikker min kniv i maven på en høne. Det er sådan jeg ved, Gud er der."

* Knive i høns. Skuespil af David Harrower. Overs.: Peter Laugesen. Instr.: Lotte Hermann. Scenog.: Kr. Vang Rasmussen. Musik: John von Daler. Cafeteatret. Til 14.2.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu