Læsetid: 6 min.

Ikke særlig Micro og absolut ikke Soft

2. januar 1998

Den amerikanske regering anklager Microsoft-koncernen for misbrug af sin monopolstilling. Vil 1998 blive året, da Bill Gates endelig må trække i land?

BOSTON
1998 bliver året, da højtflyvende Microsoft Corp. pladask lander på jorden og skal vænne sig til et nyt liv som en ganske normal og uprætentiøs software-koncern i byen Redmont, Washington.
Igennem de sidste fem-seks år er Windows-mogulen William Gates III og hans virksomhed blevet åndeløst beundret verden over. Så næsegrust, at Microsoft er sluppet for amerikanske og udenlandske monopolmyndigheders overopsyn. Den går ikke længere.
Microsofts selvsikre arrogance og kompromisløse holdning har avlet irritation i toneangivende politiske kredse og virker nu som en boomerang mod softwarekoncernen. Som et tegn på skiftende tider lød en overskrift i New York Times fornylig: "Ikke særlig Micro og absolut ikke Soft."
I oktober beskyldte USA's justitsministerium Microsoft for at misbruge sin dominerende stilling på softwaremarkedet til at påtvinge computerfabrikanter og forbrugere sit styreprogram Internet Explorer. I løbet af to år er det lykkedes Microsofts Internet-browser at erobre 40 procent af markedet på bekostning af konkurrenten Netscapes styreprogram Navigator.
Ingen eksperter tvivler på, at Microsofts browser - plagieret efter Netscapes - er et fortrinligt produkt. Hvad mange derimod gerne vil vide er, om Internet Explorers imponerende fremgang i en vis udstrækning skyldes en sammenkædning med Windows 95-systemet. Ifølge justitsministeriet og en forbundsdommer i Gates' hjemstat Washington foreligger der en begrundet mistanke.

Microsofts metoder
Få forretningsfolk i den amerikanske edb-branche har hidtil turdet stå frem og åbent kritisere Microsoft for en aggressiv og irregulær markedsføringspolitik. Piben fik en nogen anden lyd, da Gates' rivaler i Silicon Valley - Netscape, Sun Micro Systems og Oracle - sidste sommer fik overbevist justitsministeriet om at starte en antitrust-sag.
Under efterforskningen fik regeringen overtalt flere store edb-fabrikanter til at løfte sløret for Microsofts metoder. Compaq Computer Corp. i Huston fortalte f.eks., at virksomheden på et tidspunkt havde mistet retten til at sælge Windows 95 med sine computere. Det skete angiveligt, fordi Compaq havde erstattet Internet Explorer med Navigator i sine produkter.
Compaq havde reelt ikke noget valg og måtte love at beholde Microsofts browser. Ellers ville virksomheden have mistet retten til at lægge Windows 95 ind i sine edb-maskiner. En computer uden styreprogram ville svare til en motorløs bil; den kan simpelthen ikke køre.
Konkret var der sket dét, at en softwarekoncern med monopol på et produkt tvang sin kunde til at aftage en anden af sine varer, skriver justitsministeriet i en rapport sendt til domstolen i delstaten Washington.

Frygten for Gates
Microsoft skal have stillet andre virksomheder som Micron Electronics og Gateway over for samme valg, men ellers har det været ekstremt vanskeligt for de amerikanske myndigheder at få edb-branchen til at tale ud. I anonyme udtalelser til reportere har flere af Microsofts kunder faktisk sagt, at de foretrækker at tie.
Frygten for Gates hænger selvfølgelig sammen med Microsofts næsten totale monopol på styresystemer til computere. Fabrikanter og sælgere af bærbare og stationære edb-anlæg bliver dødpine nødt til at acceptere alt, hvad Microsoft lægger ind i Windows 95. Alternativet er at miste styreprogrammet, som sælges med 90 procent af alle nye pc-computere verden rundt.
Det betyder, at køberen af en hvilken som helst computer i dag - undtagen Apples MacIntosh - vil se en gruppe ikoner dukke op på sin skærm, når maskinen bliver tændt for første gang. Et tryk på én ikon fører til Internet Explorer, en anden fører til online-selskabet Microsoft Network og en tredje til selskabets politiske tidsskrift Slate.
Snart planlægger Gates at indføre andre typer service online: Et rejseselskab, ejendomsmægling, bilsalg, børsinvesteringer, bankservice og underholdning. Efterhånden som denne slags forretninger bliver udført på Internettet, vil Microsoft altså sidde ene og alene med kontrollen - blot fordi computere sælges med Windows-systemet.
Set i dette perspektiv kan det næppe undre, at bekymringen i resten af edb-branchen og i Washington vokser støt. Den 42-årige herre, der for nylig flyttede ind i en ny villa til 60 millioner dollar, er i besiddelse af et monopol, som har gjort ham til USA's rigeste privatmand med en formue på 13 milliarder dollar.
Nu vil Gates udvide sin magt til erhvervsbrancher, som ligger hinsides computerverden. Ikke alene det: I fremtiden vil han faktisk kunne bestemme, hvad brugerne af Internettet skal se og ikke se, købe og ikke købe...
Udover justitsministeriet har andre indledt undersøgelser af Microsofts aggressive marketingspolitik, herunder seks delstater og et retsudvalg i Senatet, som planlægger høringer efter nytår.
I slutningen af november afholdte de amerikanske forbrugeres skytshelgen Ralph Nader en konference i Washington om Microsofts misbrug af sit monopol. Også i edb-branchen ulmer et oprør. Flere edb-virksomheder har dannet en lobbyorganisation, som skal presse regeringen til at gribe ind.
Det bliver imidlertid ikke let at knække Microsoft. Indtil fornylig har selskabet markedsført sin browser som en konkurrent til Netscape - og ikke som en fast bestanddel af sit styreprogram. Men gradvist er browseren blevet indopereret i Windows 95 og netop dét har vakt forbundsdomstolens opmærksomhed.
I en overenskomst med domstolen i 1995 fik Microsoft lov til at udvikle 'integrerede produkter' i fremtiden, men accepterede dog at undlade at binde ét produkt til et andet i salgsfasen.
I en kendelse i midten af december sagde forbundsdommer Thomas Jackson, at Microsoft har overtrådt denne overenskomst. Årsagen skulle være, at koncernen markedsfører Internet Explorer som et separat produkt, men i virkeligheden sælger browseren som en fast bestanddel af Windows 95. Jackson gav derfor Microsoft ordre til at udskille browseren fra styreprogrammet.
I denne situation kunne Bill Gates blot have accepteret det uundgåelige og adlydt. I stedet fik hans koncernens advokater til at appellere dommen og undersøge om dommeren i det hele taget har myndighed til at procedere i den foreliggende sag. Initiativet faldt ikke i god jord, hverken i branchen eller i den offentlige opinon.

Pinlig situation
Situationen blev direkte pinlig, da det et par dage senere kom frem, at Microsoft forsøgte at krybe udenom. I stedet for at rense Windows 95 for alle filer bundet til Internet Explorer og herefter sælge de to styreprogrammer separat som påbudt af dommeren, tilbød Microsoft nu sine kunder et to år gammelt Windows 95-system uden browser. En farce, idet ingen i edb-branchen ved sine fulde fem ville købe et to år gammelt og uopdateret styresystem.
Hvis en fabrikant siger nej til tilbudet, så er alternativet kun ét, oplyste Microsoft: Nemlig at lægge Windows 95 med Internet Explorer ind i computeren. Ikke overraskende blev forbundsdommer Jackson og justitsministeriet stikrasende. Et par dage senere erklærede dommeren, at han havde udført sit eget personlige eksperiment, og at han i løbet af få sekunder havde kunnet slette browseren fra Windows 95 med en såkaldt Add & Remove knap.
Microsoft gav ikke op. I en erklæring nogle dage senere sagde koncernen, at fjernelse af browseren fra Windows 95 uskadeliggør en del filer. Justitsministeriet beskyldte koncernen for 'urent trav' og hævdede, at Microsoft med lethed kan løse fil-problemet. En retshøring er nu berammet til 13. januar.
Jackson har desuden udpeget en uafhængig ekspert, der skal udarbejde en rapport om, hvordan man fra et juridisk synspunkt skal regulere økonomiske relationer i kyberrummet. Opgaven er blevet stillet Lawrence Lessig, en juraprofessor på Harvard University, som vil fremlægge sin rapport til maj.

Overhalet af udviklingen
Men retssagen risikerer at blive overhalet af den teknologiske udvikling. Til sommer planlægger Microsoft at lancere Windows 98 og ikke uventet vil Internet Explorer være fuldt ud integreret i det nye styreprogram.
Dette initiativ synes umiddelbart at være i overensstemmelse med overenskomsten indgået i 1995 mellem domstolen og Microsoft. Heri står der som nævnt, at softwarekoncernen gerne må udvikle og markedsføre 'integrerede produkter'.
Til sit forsvar påpeger Microsoft yderligere, at virksomheden næppe kan beskyldes for misbrug af sin dominerende stilling, når forbrugerne er tilfredse med produktkvaliteten og de lave priser.
Hagen er imidlertid, at monopol ikke kun bør defineres efter priser og kvalitet. Jo mere Bill Gates kontrollerer, desto større er sandsynligheden for, at konkurrencen manes i jorden. I første instans er problemet, at et enkelt styresystem nu dominerer det globale edb-marked. I anden instans, at Microsoft anvender dette monopol til at udvide sin indflydelse.
Gates ved, at fremtiden ligger på Nettet, et helt nyt medie, hvor reglerne for ejerskab og konkurrence endnu ikke er etableret.
At det selskab, som magter at udvikle et integreret styresystem for computere og Internet, vil dominere den digitale verden i en rum tid fremover.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu