Læsetid: 5 min.

Samme piller med ny glasur

14. januar 1998

Det nye britisk-irske oplæg til fred i Nordriland er mere kosmetik end væsentligt nyt

LONDON
Man tager en pille. Ændrer på glasuren. Opfinder en anden indpakning og iværksætter en ny reklamekampagne. Vupti kan man bilde folk ind, at man har et helt nyt produkt. Men pillen er den samme.
Det nye, britisk-irske udspil til forhandlingerne om fred i Nordirland er sådan en nylancering.
"De forslag har været på bordet i meget lang tid,"siger professor Brendan O'Leary fra London School of Economics (LSE).
Det betyder ikke, at udspillet er uvigtigt. For mens parterne omkring bordet før jul end ikke kunne enes om en dagsorden for, hvordan snakken kunne komme videre, har regeringerne i London og Dublin samlet forslagene i én bunke og gjort arbejdet for dem. Hvis deltagerne accepterer papiret, kan det fokusere forhandlerne og bringe processen videre.
Men det nye papir holder sig til den struktur for drøftelserne, som allerede fandtes. De står at læse i det såkaldte ramme-dokument fra 1995 og består i hovedsagen af tre ting: en valgt forsamling i Belfast, en grænseoverskridende myndighed mellem Nordirland og Republikken Irland samt en struktur for samarbejdet mellem Republikken Irland og Storbritannien.

Symbolik
"Det, de har gjort, er at afbalancere symbolikken. Det er vigtigt. En kolossal masse af dette her kommer i sidste ende til at handle om symbolik", siger professor Paul Bew fra Queen's University i Belfast.
Det nye papir ændrer på sproget. Således skal den grænseoverskridende nord-syd myndighed - et såkaldt ministerråd - mellem Republikken Irland og Nordirland ikke længere være "udøvende". Den skal kunne "tage beslutninger", og dens deltagere har udøvende magt.
"I enhver fortolkning af de ord betyder det, at myndigheden har udøvende magt," siger LSE-professoren, Brendan O'Leary.
Men de pro-britiske protestanter - unionisterne -hader ordet 'udøvende' i forbindelse med nord-syd myndigheden, fordi sådan én svækker båndene til Storbritannien. Det er nu formuleret om.
Dermed håber papirets ophavsmænd, at det bliver nemmere for de moderate unionister at sælge ideen til baglandet. En abe, der først og fremmest sidder på skuldrene af David Trimble, lederen af Ulster Unionist Party (UUP), Nordirlands største unionistparti.
Salgsredskabet er den foreslåede struktur mellem Republikken Irland og Storbritannien. Den skal bestå i et råd med deltagere fra både regeringerne i Dublin og London og fra de kommende forsamlinger i Skotland, Wales og Nordirland.
Det er en gammel unionist-ide. På den måde håber de at kunne få det til at se ud, som om Nordirland i virkeligheden stadig er en integreret del af Storbritannien. På trods af, at der kommer tættere kontakt til Republikken Irland via nord-syd myndigheden.
Men som Brendan O'Leary fra LSE påpeger, så mødes Dublin- og London regeringerne allerede to gange om året - som det nye råd også skal ifølge forslaget. At der kommer flere deltagere fra et lavere niveau med, er efter hans mening kun af symbolsk betydning.

Fløjene vakler
Reaktionerne i Nordirland på udspillet var blandede.
Democratic Unionist Party (DUP), den yderligtgående præst Ian Paisley's parti, vendte ryggen til. De mener, at det nye papir er lig med ramme-dokumentet fra 1995, som de er så stærkt imod, at de end ikke deltager i fredsforhandlingerne.
"Dette her viser bare, at ramme-dokumentet stadig lever i bedste velgående og styrer dagsordenen," sagde Peter Robinson fra DUP på BBC.
Men UUP's David Trimble fremhævede, at det forhadte ord "udøvende" om nord-syd myndigheden var væk, og at det foreslåede råd med deltagelse fra London, Dublin, Cardiff, Edinburgh og Belfast var meget vigtigere end nord-syd myndigheden.
Men når David Trimble smiler, bliver de katolske republikanerne, der vil have Nordirland forenet med Republikken Irland, mistænksomme.
"Der er en opfattelse af, at dette her er en imødekommelse af unionisterne," sagde Mitchel McLaughlin fra Sinn Fein, IRA's politiske arm, til BBC. Men han understregede, at "vi som parti er endnu ikke nået til den konklusion".
Det største katolske parti, SDLP, var mere imødekommende og støttede det nye papir som basis for videre drøftelser.

Information bringer her det nye fredsudspil fra den britiske og den irske regering
DOKUMENT
1. Afbalancerede lovændringer, som bygger på princippet om samtykke i alle aspekter fra både den britiske og den irske regering. De skal omfatte ændringer i både den irske forfatning og den britiske lovgivning (om administrationen af Nordirland, red.).
2. Demokratisk valgte institutioner i Nordirland, deriblandt en nordirsk forsamling valgt efter forholdstalsmetoden, som skal have decentraliseret udøvende og lovgivende magt på i hvert fald de seks nordirske departementers områder. Bestemmelser skal sikre, at alle grupper i samfundet kan deltage og opnå et vellykket samarbejde om driften af disse institutioner, og alle grupper i samfundet skal garanteres beskyttelse.
3. En ny britisk-irsk aftale, der skal erstatte den eksisterende Anglo-Irske Aftale og bidrage til at etablere et tæt samarbejde og forbedre forholdet. Den skal omfatte:
*Et råd med deltagelse af begge regeringer, der skal tage sig af alle områder af forholdet. Det skal bestå af repræsentanter for den britiske og den irske regering, den nordirske administration og de decentraliserede institutioner i Skotland og Wales. Det skal samles to gange om året på topmødeniveau.
*Et Nord-Syd-ministerråd bestående af personer med udøvende magt i Nordirland og den irske regering på særlige områder. De to parter vil konsultere hinanden, samarbejde og træffe beslutninger om anliggender af fælles interesse inden for den nordirske forsamlings og Oireachtas (det irske parlament) respektive mandatområder, og rådet skal stå til ansvar over for disse to forsamlinger. Alle beslutninger skal træffes i enighed mellem de to parter, Nord og Syd.
4. Til det formål oprettes:
*Passende implementeringsorganer og -mekanismer til at virkeliggøre den politik, som Nord-Syd-rådet er nået til enighed om på meningsfulde områder og i forhold, der vedrører hele øen.
*En stående mekanisme til samarbejde mellem den irske og den britiske regering. Den skal dække anliggender af fælles interesse, deriblandt ikke-decentraliserede anliggender for Nordirland, hvor repræsentanter for den nordirske administration vil blive inddraget.
5. Bestemmelser, der skal garantere rettigheder for begge samfund i Nordirland ved hjælp af arrangementer til beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder samt borgerlige, politiske, sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder, inklusive en Bill of Rights (lovsikrede rettigheder, red.) for Nordirland, der skal supplere bestemmelserne i Den Europæiske Konvention. Der skal også sikres fuld respekt for principperne om ligestilling og frihed fra diskrimination, og begge samfunds kulturelle identitet og særpræg skal garanteres. Der skal tages passende skridt til at sikre samme niveau af beskyttelse i Den Irske Republik.
6. Effektive og praktiske forholdsregler med henblik på at etablere og konsolidere et acceptabelt fredeligt samfund. Det drejer sig om spørgsmål som fængselsforhold, sikkerhed i alle aspekter, politiet og aflevering af våben.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu