Læsetid: 4 min.

Shell bliver i diktaturstater

30. januar 1998

Olieselskabet Shell er på vej med nye forretningsprincipper for menneskerettigheder. Men det betyder ikke, at Shell trækker sig ud af diktaturer som f. eks. Nigeria

Selv om Shell, som beskrevet i onsdags i Information, er på vej med nye, udvidede forretningsprincipper, der skal sikre, at olieselskabet menneskeretligt opfører sig ordentligt og ens over hele kloden, så afviser Margrethe Skou, informationschef i Dansk Shell, at diktaturstater og lignende fremover vil være forbudt område.
Shell vil tværtimod blive i et land som det militærstyrede Nigeria.
"Vi er ikke i tvivl om, at vi har langt større mulighed for at påvirke en gunstig udvikling ved at være i landet - nøjagtig som i Sydafrika under apartheid," siger Margrethe Skou til Information.
Konkret vil Shell-koncernen skrive menneskerettighederne detaljeret ind i sine forretningsprincipper og offentliggøre dem i løbet af et par måneder. Samtidig produceres et menneskeretligt vejledningshæfte, der skal sendes ud til ledende medarbejdere i de 130 lande, hvor Shell opererer. Desuden overvejer koncernen at lade sig overvåge af en uafhængig kontrolinstans.
Talsmand for Shell International, Gerry Matthews, forklarer, at initiativet er blevet til efter en gennemgang af hele koncernen. Hjælp til analysearbejdet har Shell fået fra eksperter i menneskerettigheder og erhvervsliv, herunder det danske Center for Menneskerettigheder.
"I takt med at der bliver mindre og mindre tillid, stiger behovet for gennemsigtighed, eksempelvis med kontrol udefra, der tjekker om virksomheden lever op til sine principper. Vi er på vej fra en stol-på-mig-verden til en vis-mig-det-verden," siger Matthews.
Men indtil videre har Shell ikke meget at vise skeptikerne.

Gennemsigtighedskultur
Sidste år i marts offentliggjorde Shell nye principper for forretningen, som for første gang nævnte menneskerettighederne. Men præcis hvor det nye initiativ forandrer Shell's praksis fundamentalt, ønsker Matthews ikke at uddybe. Ikke før koncernen er færdig med interne høringer, har fået trykt vejledningshæftet, og afgjort om eksterne organisationer skal kigge Shell over skulderen.
Særligt i USA breder gennemsigtigheds-kulturen sig. I 1996 gennemførte det amerikanske arbejdsministerium en undersøgelse af landets beklædningsindustri og dens brug af forretningsprincipper. Konklusionen var, at det er nemt nok at opstille principperne for virksomhedens opførsel; at kontrollere og håndhæve dem er væsentligt vanskeligere.
Undersøgerne oplevede ofte, at særligt lokalt ansatte i fjerne underselskaber intet vidste om principperne. Derfor konkluderer undersøgelsen, at uafhængig kontrol og håndhævelse er nødvendig.
Det er en stor mundfuld for Shell International, siger Gerry Matthews. Selskabet har mere end 100.000 ansatte i 130 lande - i Nigeria er kun 300 ansatte ud af ca. 5300 udlændinge, resten er lokale.

Ingen er engle
"På det finansielle område har vi allerede de ledelsesstrukturer: intern og ekstern overvågning med ekstern kontrol. Det er almindeligt og uundværligt. Nu breder der sig så en kultur med at gøre det samme for svært definérbare værdier som miljø, helbred og sikkerhed. Endnu sværere at definere er værdier som menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og socialt ansvar. Hvordan laver man principper for det, som kan måles og vejes, overvåges og verificeres? Uden svar på det kommer man ingen vegne. Vi er netop ved at udvikle den ledelsesstruktur," siger han.
Ifølge ham er den mest synlige bestræbelse lige nu, det samarbejde Shell har indledt med menneskerettighedsorganisationerne.
- Men kan man være sikker på, det er et menneskeretsinitiativ, ikke et skift i pr-strategien?
"Det er det ikke. Selvfølgelig er folk skeptiske, ingen er engle og mindst af alle koncerner. Men der er altså meget håb investeret i, at koncerner som Shell tager affære i sager, der ligger langt ved siden af det, vi egentlig laver: at vi støtter menneskerettighederne. Og hvor vi kan spille en værdifuld rolle, gør vi det," siger han.
Han nævner som eksempel praksis i Nigeria, når der er demonstrationer nær et Shell-anlæg. Nigeria ville være verdens fjerdefattigste land, hvis man regner olieindtægterne fra. Samtidig havner kun ca. tre procent af disse indtægter i befolkningens lommer.
"Vi indkalder ikke politi eller paramilitære styrker, fordi vi ved, at det skaber en lokal
konflikt. Men det er klart, at folk i et så fattigt land som Nigeria reagerer sådan over for en økonomisk institution af Shells størrelse. Det drager os ind i konflikter og lægger pres på os, fordi vi er en del af deres samfund. Derfor skal vi også gøre hvad vi kan. Eksempelvis ved at lave sociale strukturer, hvor der ingen er. I Nigeria tager vi et ansvar for skoler, hospitaler og jobmuligheder, giver stipendier og får teknologi til området," siger Gerry Matthews. Men det er ikke altid en god idé at lægge pres på Shell, mener han.
"Vi er ikke en kampagne- organisation og ofte vil det være direkte ødelæggende hvis vi blander os. Det er ikke det, der forventes af os."
På det danske Center for Menneskerettigheder har forsker Jens Schierbeck i nogle år har haft en løbende dialog med selskabet og vurderer initiativet som seriøst.
"Det er klart, at så stor en organisation som Shell, skal have en meget velbeskrevet menneskerettighedsstrategi. Men det man skal lægge allermest mærke til, er, at et firma som Shell gør det, det trækker en masse af det øvrige erhvervsliv med, fordi Shell er blandt verdens største koncerner og en meget kompleks koncern. Andre store koncerner indser jo, at kan Shell, så kan de også. Den synergi-effekt er det vigtigste. Samtidig kommer Shell så langt ud i verden med den strategi, at selskabet også er med til at skabe en norm for leverandører og underleverandører: at menneskerettigheder er noget der bliver skelet til," siger Jens Schierbeck.
Han er ikke i tvivl om, at Shell er på vej mod ekstern kontrol.
"Shells overvejelser går nok mere på, hvordan man sætter den ind i ledelses-strukturerne. For som man på miljøsiden inddrager eksterne miljøeksperter, er det også naturligt at inddrage menneskerettighedseksperter. Det er selvfølgelig en vanskelig proces at opbygge et auditør-system og etablere et samarbejde med de relevante organisationer. Men det er en erkendelse af, at hvis du skal have en troværdig strategi, så skal den kontrolleres også af eksterne."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu