Læsetid: 3 min.

En skygge af sig selv

16. januar 1998

Jannik Hastrup og Bent Haller skyder over målet med deres animerede fortolkning af H.C. Andersens liv, Den skæve skygge, som dog lever på det visuelle plan

NY FILM
Ja, det er ganske vist, at H.C. Andersens eventyr er for børn, og at de ofte rummer en ekstra, mere symbolsk dimension, der også gør dem til velegnet læsning for voksne.
Derfor er det elegant tænkt af Bent Haller og Jannik Hastrup, at de i deres seneste tegnefilm, H.C. Andersen og den skæve skygge, lader et af H.C. Andersens egne eventyr, nemlig Skyggen, danne rammen om et slags biografisk studie af forfatterens liv.
Eventyret om skyggen, der overtager sin herres identitet og ender med at få ham halshugget, handler ganske indlysende om menneskets skyggeside, der er mere begærlig og lystfyldt, end den vi viser udadtil.
Et glimrende sindbillede på H.C. Andersen, der levede meget af sit liv i fornægtelse og afsavn p.g.a. ulykkelig kærlighed og en uforløst seksualitet.

Den grimme ælling
I Den skæve skygge følger vi den selvbevidste, men naive og bondske H.C. Andersen fra hans opvækst i fattige kår i Odense til han som gammel dør i sin lejlighed i Nyhavn - som en anerkendt digter, der er berømt langt udenfor Danmarks grænser. Den grimme ælling, der blev til en svane.
Undervejs oplever vi drengen Hans Christians besøg på Odenses galehus, en oplevelse, der kommer til at påvirke ham meget. Vi ser den unge og kejtede Andersen med de store skuespilleraspirationer opsøge Det Kongelige Teater, hvor han i stedet for en elevplads får en henvisning til en ven af kunsten, Collin, som kan hjælpe ham med en uddannelse. Alt imens hans gamle mor giver sit liv væk til Fanden for at hendes søn skal få succes.
Ligeledes følger vi, hvordan H.C. Andersen allerede tidligt måtte kæmpe mod sin egenrådige og liderlige skygge, der gerne vil have sin egen krop af kød og blod. Det ender også med en handel med Fanden, hvor skyggen lover H.C. Andersens sjæl væk.
Vi ser hvorledes Andersen må kæmpe forgæves med sin skygge om den smukke Jennys kærlighed, og hvordan Collins kønne, men snobbede datter gengælder hans varme følelser med foragt og gøren grin.

Hvorfor?
Det er svært at forholde sig historisk og biografisk til H.C. Andersens historie, som den fortælles i Den skæve skygge. Dertil har Haller & Hastrup fortolket for vidt og bredt på de historiske fakta - en eventyrfortællers liv illustreres med et eventyr.
Desværre lever deres eventyr ikke helt op til forbilledet. Selvom H.C. Andersen oplevede sin del af ulykkelig kærlighed - især til den svenske nattergal Jenny Lind - så er det spørgsmålet, om ikke filmen overfortolker, når skyggen i Hallers & Hastrups inkarnationen er en regulær liderbuks og drukmås, der nyder livet og damerne. Dog, ved at pakke den regulære biografi ind i et eventyr, er alt jo næsten tilladt.
Men jeg må indrømme, at jeg savnede en mere poetisk indgang til H.C. Andersens liv og værker. Det er meget fint, at flere af personerne fra hans mange eventyr gæsteoptræder i filmen, men hans evner som digter og historiefortæller gøres der ikke meget ud af. Og det er synd.
Derfor har jeg også svært ved at se, hvorfor Haller & Hastrup har lavet filmen. Ikke fordi H.C. Andersen er så hellig, at ethvert politisk ukorrekt syn på hans liv er kritisabelt, men fordi filmen ikke formår på tilfredsstillende vis tillige at formidle digterens smukke sproglige sans.

Visuel fortolker
Hvor Den skæve skygge lykkes er på billedsiden. Den ekspressive tegnestil, der efterhånden er blevet Hastrups varemærke, og som ligger lysår fra Disneys strømlinede produktioner, er forfriskende i sig selv og klæder historien godt.
Tanker og følelser og drømme og mareridt visualiseres fint gennem de udtryksfulde, farvestærke og meget personlige billeder.
Indimellem forekommer stilen for éndimensionel og nogle af figurerne for grimt og skitseagtigt tegnet, men det rykker dog ikke ved filmens overordnede visuelle splendor, som - trods historiens mangler og overfortolkninger - gør eventyrets mester ret.
I Jannik Hastrup har H.C. Andersen fundet en kongenial fortolker med en stil, der ikke er ulig forfatterens egne silhouet-agtige papirklip.
Måske Hastrup næste gang kunne forsøge sig med et af digterens egne eventyr uden den revisionistiske og psykologiserende vinkel - som forfatteren selv sagde om sin digterkunst:
"De lå i tanken som et frøkorn, der behøvedes kun en strømning, en solstråle, en malurtdråbe, og de blev blomst."

*H.C. Andersen og den skæve skygge. Instruktion: Jannik Hastrup. Manuskript: Bent Haller. Dansk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu