Læsetid: 6 min.

Slobodan Milosevic' mange plager

15. januar 1998

Øst-Slavonien gives i dag tilbage til Kroatien, Montenegro får ny reform-præsident, og spændingerne i Kosovo stiger. Det er ikke nemt at være jugoslavisk præsident

I dag er en af Balkans skæbneladede mærkedage. Ved en ceremoni i den krigshærgede Donau-by Vukovar sænker FN's mis-sion i Øst-Slavonien det blå flag, og det skakterns-prydede kroatiske flag hæves. For første gang siden den serbiske lynkrig i tre grusomme efterårsmåneder i 1991 er Kroatien intakt. De godt 100.000 serbere, der fortsat bor i Øst-Slavonien, afventer spændt deres skæbne.
Ved en anden ceremoni i Monte-negro indsættes reformpolitikeren Milo Djukanovic som den lille bjergrepubliks næste præsident - en begivenhed, der er en klar politisk udfordring til den serbiske leder, Slobodan Milosevic, og som kan blive en trussel mod selve forbundsrepublikken Jugoslaviens eksistens.
I den rebelske Kosovo-provins markerer nye drab, at spændingerne mellem provinsens albanske flertal og de serbiske myndigheder skærpes dag for dag. I Republika Srpska står de bosniske serbere stadig uden regering på grund af den uforsonlige strid mellem de to politiske fløje. Og i selve Serbien skriger befolkningen - og efterhånden også dele af regeringen - på reformer, der kan få landet ud af den dybe økonomiske krise.
Så nok lykkedes Milosevic' politiske efterårsmanøvre: Han fik sig selv placeret som forbundsrepublikkens præsident og fik - med hiv og sving og efter fire valgrunder - valgt sin håndgangne mand, tidligere udenrigsminister Milan Milutinovic, til ny serbisk præsident.
Men samtidig udfordres Milosevic fra alle sider og tvinges til at foretage et svært politisk valg: Skal han møde udfordringerne med undertrykkelse - og dermed sikre Jugoslaviens forbliven i Europas isolerede ravnekrog? Eller skal han give store politiske indrømmelser, som måske i sidste ende vil feje ham selv og den regerende elite fra magten?

Da Milosevic, dengang serbisk præsident, i 1991 slap forbundshæren - assisteret af alskens private morderbander - løs på den smukke barokby Vukovar på den kroatiske side af Donau, var det med den udtalte hensigt at "samle serberne" i et stolt og mægtigt Storserbien.
Dagens kroatiske flaghejsning i Øst-Slavonien er den symbolske bisættelse af drømmen om Storserbien, men risikerer på sin egen bizarre måde at opfylde Milosevic' nationalchauvinistiske vision: Serberne bliver samlet - men i et ydmyget, forarmet og internationalt isoleret "Lilleserbien", stadig sprængfyldt med etniske modsætninger.
Små 600.000 flygtninge er i krigens løb strømmet til Serbien - en af den jugoslaviske krigs noget oversete konsekvenser. Udsigten til, at de ca. 100.000 serbere, der nu opholder sig i Øst-Slavonien, skal slutte sig til skarerne af ubemidlede og frustrerede flygtninge, får det til at risle ned ad ryggen på myndighederne i Beograd.
Den FN-mission, UNTAES, som i to år har styret Øst-Slavonien i en af verdensorganisationens få Balkan-succeser, har gjort meget for at sikre, at en serbisk masseudvandring ikke bliver slutfacit.
Den kroatiske regering er blevet tvunget til at indvilge i, at de ca. 80.000 kroater, der flygtede fra Øst-Slavonien under og efter krigen, ikke blot repatrieres efter 'tag selv'-princippet. Ejerskabet til en forladt kroatisk bolig skal dokumenteres og boligens nye serbiske beboere sikres genhusning, før repatriering kan finde sted.
Hvad serberne selvfølgelig frygter er, hvad der sker, når FN's administration nu forlader Øst-Slavonien, og det er op til 100 observatører fra OSCE at observere, om tingene går rigtigt til. Og der er rigeligt med rapporter om hævngerrige kroater, der smider serberne ud af deres boliger, driver telefonterror eller sender trusselsbreve, til at give denne frygt indhold.

En anden ceremoniel begivenhed - dagens indsættelse af Milo Djukanovic som Montenegros præsident - kan meget snart føre til alvorlige konfrontationer i det stats- og skæbne-fællesskab, den lille bjergrepublik har indgået med sin serbiske storebror.
Djukanovic har åbent markeret sin afstand til Milosevic, han taler for en hurtig og radikal indførelse af markedsøkonomiske reformer, og han er stærkt tilhænger af at give de politiske indrømmelser, der kræves, før Jugoslavien lukkes ind i den europæiske varmestue - med adgang til de stærkt savnede internationale investeringer og kreditter. Vice-ministerpræsident Mio-drag Vukovic går et skridt videre, når han - se artiklen på udlands-siden - taler for, at regeringen i Montenegro kan blive nødt til at iværksætte en folkeafstemning om republikkens fortsatte status inden for Jugoslavien. Et sådant skridt vil - ifølge de iagttagere i Beograd, Information har talt med - være en udfordring Beograd vil tage meget alvorligt og vil kunne udløse den intervention fra den jugoslaviske forbundshær, som hidtil har været undgået.
Hidtil har Djukanovic undgået udtalelser, der matcher Beograds gentagne beskyldninger mod ham for at være separatist. Han har sagt, at han er fast besluttet på at bevare føderationen med Serbien, men på betingelse af, at den lighed mellem Montenegro og Serbien, der garanteres i forfatningen, bevares.
Branislav Milosevic, adm. chefredaktør på det uafhængige dagblad Nasa Borba, siger til Information, at det netop er den forfatningsmæssige ligestilling, Milosevic har planer om at pille ved. Dels for at give mere magt til det jugoslaviske præsidentembede, in casu sig selv, dels for at mindske den uforholdsmæssigt store indflydelse, Monte-negro med dets kun 650.000 indbyggere har over for Serbiens 10,5 mio. i "overhuset" Republikkammeret og i andre føderale organer.
En konfrontation både om forfatningen, den økonomiske politik og en helt række andre vitale spørgsmål kan ventes.
Konfrontation har der været i den serbiske Kosovo-provins, siden Milosevic i 1989 inddrog Kosovos status som autonom stat, indledte en klapjagt på Kosovo-albanernes ledere og fyrede albanere i bundter fra offentlige stillinger. Men aldrig har situationen været så spændt som nu.
"Kosovo-albanerne har anskaffet sig kæmpemæssige våbenlagre, bl.a. på grund af sidste års albanske kaos. Det serbiske politi har mistet kontrollen med det meste af landområderne, især om natten. Kosovo har nu et større potentiale end Bosnien for at antænde en regional konflikt", vurderer en anonym NATO-kilde over for nyhedsbureauet Reuter.
En 51-årig albansk vildtforvalter og en 57-årig serber, Djordje Belic, far til ni, blev mandag og fredag de seneste ofre for de likvideringer, skyggeorganisationen Kosovos Befrielseshær (UCK) udfører mod serbiske tjenestemænd og albanske "kollaboratører". 60 dødsofre er hidtil tilskrevet UCK, siden organisationen for to år siden brød med den kosovo-albanske ledelses ikke-volds modstand.
Det har skræmt den serbiske befolkning i Kosovo - kun ca. syv procent ud af de to mio. indbyggere - og fået dem til at kræve øget indsættelse af sikkerhedsstyrker.
Samtidig er Kosovo-albanernes politiske leder, Ibrahim Rugova, under stærkt pres for at opgive sin ikke-voldsbaserede civile ulydighedskampagne. Kosovo-albanerne holder til marts valg til deres ikke-anerkendte politiske organer, præsidentposten og parlamentet, og det er tvivlsomt, om Rugova og hans Kosovos Demokratiske Liga kan fastholde ledelsen.

Der er andre kilder til konfrontation i området, bl.a. i de bosniske serberes stat, Republika Srpska, men fælles for dem alle er, at de udstiller Milosevic' dilemma. Som det udtrykkes af hans ikke-beslægtede navnebror, redaktør Branislav Milosevic:
"Milosevic ved, at Jugoslaviens økonomiske krise er så dyb, at vi kun kan komme ud af den ved udlandets hjælp. Vi kan gennemføre nok så mange privatiseringer, men hvad hjælper det, når de eneste, der har penge her i landet, er en lille regerende elite. Der bliver ikke investeret i omlægning af produktionen".
"Vi behøver massive investeringer og lån udefra. For at få dem må Beograd give Kosovo autonomi, få de bosniske serbere til at spille efter Dayton-fredsaftalen og samarbejde om at få sigtede krigsforbrydere for domstolen i Haag. Det er stærkt tvivlsomt, om de dominerende kræfter i serbisk politik er villig til det. Det er jo ikke eliten, der lider".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu