Læsetid: 4 min.

Under solen til reolen

12. januar 1998

Nye antologier om byrum og kulturlandskaber

At flyve til Ålborg i klart vejr eller tage IC 3'eren er to meget forskellige måder at opfatte byer og landskaber på.
Lufthavnsbusserne kører en stor del af tiden gennem udstrakte boligområder og industrikvarterer, og landskaberne ses fra luften i stort overblik med fjorde, gylletanke, marker med brune grusgrave, og i behageligt overblik byernes triste udstrækning langs de store trafikårer
Er man heldig kan man også få øje på et tog gennem landskabet. Og selvfølgelig huske at tænke på, hvor meget brændstof og CO2 man oppefra er med til at knalde af frem for at tage turen på skinner langs ørreddamme og grisehold.
I større købstæder standser toget på stationen, næsten midt i byen - eller rettere sagt i dét, vi er vant til at kalde byen. For de lange vejstræk med flade industrihaller og støjafskærmede parcelhusområder er også by! Og det paradoks er åbenbart en stadig udfordring for spekulationer blandt geografiske teoretikere og kunsthistorikere, at dømme efter de nye artikler og tilbageblik, der de sidste ti-femten år er dukket op på reolen uden egentligt nyt under solen.
Og byerne synes heller ikke at blive kønnere af det.

*POLITISK - I en ny norsk antologi, af oversatte engelske og amerikanske artikler, skriver Doreen Massey om dén tid-rum-kompression, som i en noget mere videnskablig sprogbrug end lige herovenfor henviser til bevægelse og kommunikation og geografisk forlængelse.
Og hun føjer i den sammenhæng en anden ende til den elektroniske og flybaserede globalisering - at mobiliteten ikke gælder hvemsomhelst, men kun bosserne i de økonomiske virksomhedssfærer, som ellers på andre måder berører alle og enhver!
I en anden artikel af Henri Lefebvre understreges, at den eneste måde at undslippe de rådende ideologier i opbygningen af en videnskabelig synsmåde på byrummet, er, at undersøge hvordan byrummet produceres.
Hvortil kan lægges en passus i David Harveys artikel om byrum og penge og tid: At pres indenfor kapitalcirkulationen fører til en systematisk bestræbelse på at tilintetgøre rummet ved hjælp af tid.
De lange indfaldsveje igen, med andre ord.
På sporet av byen. Red. J. Aspen og J. Pløger. Sopartacus og Forlaget Politisk Revy. 380 s. 328 dkr.

*ÆSTETISK - En dansk antologi af oversatte rumanalyser er netop udkommet på forlaget B i Aarhus. Den er redigeret af Lise Bek og Henrik Oxvig, som også i indledende og afsluttende kapitler sætter rammen for bogens historiske snit.
Lise Bek, der er professor i kunsthistorie stikker ikke under stolen, at det er hende en lettelse, at være sluppet af med 1970'ernes politiserende rumanalyser.
Hvad der ikke er særlig klogt af hende, for det svarer til som botaniker at ville studere blomsterkroner uden at kikke på, hvad der skjuler sig under jorden.
Og hun går da også selv i gyngen ved at opregne forskellige såkaldt fænomenologiske analysevinkler på byrum og arkitektur, uden at nævne det konstruktive aspekt - altså det forhold, at arkitektoniske rum i den skinbarlige virkelighed kun eksisterer i kraft af konstruktioner.
Og selv om man godt kunne have drømt om et konsistent, nyt dansk teorisyn på basis af historiske forgængere som Alois Riegl, Siegfried Gideon og de fredløse 70'er-materialister, er antologien som den nu foreligger i kunsthistorisk regi spændende at blade og læse i, også når man kommer fra den arkitektfaglige ende af reolen.
Særlig interessant forekomme det mig, i bogen at se et kort uddrag af Gideons hovedværk Space, Time and Architecture oversat og sat i selskab med skribenter i den kunstvidenskabelige tradition: Fordi hans hovedværk fra 1941 har været en bibel til forklaring af den modernistiske arkitektur, men på et kun sjældent gennemlyst men stærkt ideologiserende grundlag.
I sin artikel gør Oxvig opmærksom på, at Gideons rum-tid paradigme snarere end at være forsvarligt afledt af Einsteins relativitetsteorier er inspireret af Oswald Spenglers faustiske arkitekturkategori i bogen Der Untergang des Abendlandes fra 1917, som ganske vist hørte til de eksamensrelevante blærerøvsreferencer i min gymnasietid, men som jeg først nu, inspireret af Oxvigs kapitel i Aarhus-antologien, har fået hentet på biblioteket og pluklæst.
Det faustiske rum stiller Spengler i modsætning til det klassiske, altså samme slags modstilling som det dionysiske over for det apolloniske. Og om de referencer holder vand som Gideons hovedkilde eller noget man reducerende kan hælde i hovedet på ham, tør jeg ikke springe ud i, men holder mig pænt på bademåtten.
Rumanalyser. Red. Lise Bek og Henrik Oxvig. Forlaget B. 400 s. 150 ill. Kr. 295.

*ØKOLOGISK - Der er forskel på landsbyer og stationsbyer, og som bytyper er de forskellige fra købstæderne.
Stationsbyerne fra slutningen af forrige århundrede blev af jernbanetekniske grunde lagt ligeså langt ude på bar mark, som i dag sevicestationer på motorvejene. Derfor er de endnu i dag tydeligere dele af kulturlandskabet end de middelalderbyer, der ligger pakket ind i nyere bebyggelser.
Kommunernes bymæssige bebyggelser bliver i disse år møjsommeligt kortlagt gennem Miljøministeriet.
Og nu er kulturlandskaberne kommet ind i billedet med et eget projekt under Skov- og Naturstyrelsen.
For to år siden kom en artikelsamling i samarbejde med Gyldendal (På opdagelse i kulturlandskabet), og for to måneder siden en rapport om De kulturhistoriske interessser i landskabet (direkte fra styrelsen, 380 s.ill.. Kr. 280.) med artikler om møller, hovedgårde, industrimiljøer og befæstningsanlæg.
Og så har Aschehougs Forlag under Egmont udgivet en bog med billeder af Danmark set fra luften, til 298 kr. for 280 sider, der ikke er særlig gode, fordi luftfotografierne er for små og teksten på niveau med almindelige danske turistbrocurer.
Men fra Kunstakademiets Arkitektskole kom i år den traditionelle nytårspublikation med meget fine, nutidige farvefotos af landskabskunstneren, professor Steen Høyer. Og en kort ledsagende tekst, hvor han prøver at indkredse en strategi for bebygggelse i landskabet, som først og fremmest tænker i tid, og for hvert projekt ser landskabet som et forvandlingsrum med fødderne nede i geologien og hovedet oppe i økologien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her