Læsetid: 4 min.

Stockholm kulturby 1998

7. januar 1998

Det svenske musikliv har forberedt sig gennem flere år. Som optakt til begivenhederne ser vi nærmere på opbygningen af det svenske musikliv

Musiklivet i Sverige har i efterkrigstiden udviklet sig til et meget professionelt apparat.
Som i de andre nordiske lande lever musiklivet i Sverige på et overordnet plan dels af tilskud fra offentlige instanser som stat og kommune, som skal leve op til kulturpolitiske forpligtelser, dels af pengene fra det kommercielle, privatfinansierede musikliv.
Det sidstnævnte besidder som de fleste andre steder den reelle magt i kraft af økonomisk omsætning og medieinteresse.
Indflydelsesrige interesseorganisationer præger musiklivets struktur i Sverige. Af de vigtigste finder vi FST (Föreningen Svenska Tonsättare) og SKAP (Svenska Kompositörer av Populärmusik) som sammen danner ophavsretsorganisationen STIM (Svenska tonsättares internationella musikbyrå). I 1965 dannede STIM Svensk Musik, det svenske Musikinformationscenter (MIC), som en organisation med basis i promovering af komponister og musikforlæggere i Sverige.

Tunge institutioner
Sveriges Radio og Svenska Rikskonserter har en betydelig position i svensk musikliv. Indtil 1993 havde Sveriges Radio monopol i æteren, nu må radioen konkurrere med nationale og internationale tv- og radiostationer. Vi ser denne udvikling i alle de nordiske lande.
Den gamle kampregel om, at det bedste forsvar er et angreb, synes at være foretrukket i Norden: Man forbereder en oprustning i form af flere programmer, som skal tage udfordringen op fra de mange internationale udsendelser, der vil bombardere de nordiske lyttere og seere i de kommende år.
Når Rikskonserterne har taget ansvaret for at udvikle elektronmusikstudiet (EMS) og slagtøjsgruppen Kroumata (gruppen fungerer som en slags ensemble in residence, på samme måde som Athelas Sinfonietta Copenhagen gør det i DR), så viser det et statsligt engagement og ansvar for den nye musik.
Rikskonserterne producerer plader på plademærket Caprice Records og udgiver tidsskriftet MUSIK (sammen med Sveriges Radio P2).
Synlighed synes at være et nøgleord i disse år på bekostning af de usikre og mere forskningsprægede arrangementer. Dette gælder også generelt i det nordiske arbejde.
Vi noterer, at bureaukraternes valg af spektakulære arrangementer ligger naturligt i forlængelse af kravet om begivenhedskultur - ikke engang det officielle kulturliv ønsker at udgøre et kontrapunkt til glimmerkulturen.

Kritiske røster
Af andre institutioner finder vi 'Kontaktnätet', som er et resultat af de eksperimenterende års alternative musikbevægelse, som samler en lang række musik- og kulturforeninger i hele Sverige.
De hastigt dannede nye fraktioner står helt uden for det organiserede musikliv i Sverige. Det gælder eksempelvis de nyeste subkulturer som indvandrergruppernes musikliv.
En af de skarpeste kritikere af svensk musikliv, komponisten Jan W. Morthenson, har skrevet:
"Den officielle kulturpolitik har kun bestået af tomme fraser og naive, fiaskobetonede reformer. Den almindelige dannelse i form af selvrealiserende og elementær æstetisk bevidsthed er væk. Nyskabende kunst er definitivt henlagt som en del af det svenske fremtidsprojekt og har allerhøjst emblematisk funktion. (...) Musikradioprogrammerne er hyggelige og den offentlige debat om kunst eksisterer næsten ikke."
Heldigvis er der også områder og institutioner med historiebevidsthed og vilje til eksperimenter. Her tænkes eksempelvis på eksperimenterne på Fylkingen.
Men også Elektronmusikstudiet i Stockholm (EMS), som i mange år har været spydsspids og værksted for den elektro-akustiske musik i Sverige.
Man kommer heller uden om at nævne de musikdramatiske scener, der har lyst til at programsætte dette århundredes værker.
I 1998 bliver det til opsætninger af syv nye svenske operaer i Stockholm. En lignende aktivitet kan vi kun drømme om i Danmark.

Musikskoler
Musikuddannelsen i Sverige er et helt kapitel for sig.
Niveauet på de seks musikkonservatorier med sammenlagt over 2.000 studerende er højt.
Af undervisningsinstitutioner med tydelig profil må nævnes Edsbergs musikinstitut, Stockholms Musikpedagogiska Institut, musikkonservatoriet i Falun og Stora Sköndal (Stockholm) med kirkemusikeruddannelsen.
På mange af landets over fyrre folkehøjskoler finder vi også musikuddannelser, og hvad angår musikvidenskaben, må vi nævne institutterne ved universiteterne i Stockholm, Göteborg, Uppsala og Lund.
Hvor de kommunale musikskoler i Danmark har succes som følge af en opprioritering af Statens Musikråd i Danmark og derfor sluger en stor del af de offentlige bevillinger, har kommunernes nedskæringer på musikskoleområdet i Sverige betydet et dyk i kvalitet i undervisningen og i det pædagogiske niveau.

Mange korsangere
Sverige kan opmønstre ikke mindre end 11 symfoniorkestre, som får støtte af staten, og omkring 80 amatør-symfoniorkestre over hele landet. Hele amatørmusiklivet i Sverige fremstår som unikt, med forskellige genrer, der har mange aktive deltagere.
Som modvægt til det officielle og kommercielle musikliv i Sverige eksisterer der således folkelige bevægelser med rødder tilbage til slutningen af forrige århundrede, med betydelig gennemslagskraft i det svenske samfund.
Man kommer i den forbindelse ikke uden om at nævne kormusikmiljøet i Sverige, med henved 200.000 korsangere, der er organiseret i otte forskellige korforbund.
Korbevægelsen i Sverige har stærke traditioner. Det hævdes at næsten en halv million svenskere (seks pct. af befolkningen) regelmæssigt deltager i korsang. Tager man på sommerferie i den svenske natur, vil man således ikke kunne undgå at møde syngende svenskere på de talrige sommerfestivaler.
Hvis De planlægger ferie i Sverige i 1998, så tag til Stockholm.
Man behøver ikke stå på taget af Rigshospitalet for at se at Sverige, og landets hovedstad har noget helt unikt at byde på. Också på musikområdet.

*Yderligere oplysninger om kulturbyarrangementer inden for ovennævnte rammer kan fås på kulturbyens web-adresse:
www.stockholm98.se

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu